Hvor skal man starte, jeg vil så gerne ta’ jer med på hele vores historie.
Så jeg vil prøve at ligge ud med at fortælle vi er et par der faktisk vidste at vi med 99% sikkerhed skulle have hjælp fra nærmest starten af. Derfor tænkte vi okay det vil nok komme til at ta’ et års tid, måske to.
Selvom man da håbede det ik var sådan det ville blive, vidste vi at chancen for det var rimelig stor.

Men nej som jeg skrev i præsentationen, har vi lige rundet vores 3 års dag på ”projekt baby”.
Det er satme HÅRDT, som i MEGA hårdt altså. Tænker mange kender til den følelse?
Det der gør det endnu mere hårdt er at vi faktisk startede ud med at tænke år 2020 det er SERIØST vores år! – men hey tænker man ik’ det hvert år, når man står der TOTAL lykkelig og hopper ind i det nye år, med nye muligheder, nye håb, ny energi..
Men JA for os, der var det virkelig den følelse vi havde 110% da vi stod der ’kyssede hinanden og vidste hvad der ventede os lige i starten af 2020’.
Nemlig vores FØRSTE ægoplægning<3 som var den vildeste oplevelse, men endte i et total helvede.
Men den historie vil jeg fortælle om en anden god gang.

Tilbage til hvorfor vi skulle have hjælp.
Jeg har PCOS, som jeg allerede fik af vide i en alder af 23 år hvor hele min verden væltede sammen om mig, jeg var li’ kommet ud af et forhold efter 3 år! Hvor jeg så tilmed li’ får smidt i hovedet, det vil sige du skal regne med at du får svært ved at få børn, du skal i hvert fald have hjælp!
JA tak velkommen til single livet og den information i rygsækken til ham du møder en dag.
’Hey jeg har PCOS, derfor svært ved at få børn” bare lige til info når vi skal stifte familie. Ej men altså!

Når men jeg prøvede at vende det til noget positivt.
Så da jeg mødte ”manden MIN Thomas” fik vi os endelig en rigtig god snak omkring dette.
Hvor vi faktisk blev endnu tættere, kærligheden blev KUN større og han blev heldigvis ikke skræmt væk, som ALLE dage har været min største frygt.
Da dagen kom hvor jeg ”skulle smide bomben” om det at få vores største ØNSKE opfyldt, nemlig det at blive forældre, måske ik li’ ville blive en leg, sammen med mig.

Da vi så vælger at smide p-pillerne d.1 april 2017, opsøger vi hurtigt et af de steder vi var anbefalet af min gynækolog, hvor de havde erfaring med bla. Fertilitetsbehandling indenfor PCOS.

Da vi så sidder der og skal have vores første samtale, spørger hun ind til mig hvor jeg bliver tjekket osv.
Hvor hun bagefter kigger på Thomas og siger ”hva’ med dig er alt i tip top hos dig”? Øhhh.. Jamen lægen sagde at det var ok så vi tænker da han er okay? MEEN, der tabte vi så lige underkæben da hun så læser hans sædprøve igennem fra lægen. Ja det ser jo ik så godt ud – du har jo nedsat sædkvalitet! WHAT.. Hvorfor fuck sagde vores læge ik det til os, da vi ringede omkring svaret?
Men hun skyndte sig at berolige os, sætte Thomas med i et forsøg fra et svensk studie, hvor han skulle ta’ nogle piller i 3 måneder! Øhm a’ hvaad? Sagde du lige 3 måneder? Så vi skal vente i denne tid før vi kan komme videre?
Ja, det er klart bedst for jer.

Så ja, vi gik ud af døren med følelsen af det hele blev revet væk, ja det er selvfølgelig KUN 3 måneder.
Men følelsen af man bare gerne vil videre NU!
Vi kørte hjem med en masse papirer i hånden, en del mindre penge på lommen, da vi begge var kommet på en masse piller. Kiggede på hinanden og tænkte ”jamen de ved jo hvad de gør og det skal nok blive GODT”.
Den bedste følelse (hvis man altså på nogen måde kan kalde den en god følelse) Var at jeg ik er problemet ”alene”, hvilket fyldte ekstremt meget hos mig i starte. Nej nu er vi faktisk ”begge”!
Som vi valgte at vende til det MEST positive i hele vores ”historie”.
Et er man ALTID er sammen igennem en fertilitetsbehandling, men at vi faktisk begge kæmper med at få vores kroppe til at ville lave et lille mirakel sammen til os<3
: Så HUSK hjælp hinanden igennem nået af det hårdeste et forhold ka’ opleve ved at være barnløs, pas på hinanden og hjælp os med at BRYD TABUET omkring det at være i fertilitetsbehandling<3