Min Historie – del 1

Jeg vil fortælle min historie helt tilbage fra starten.

Da jeg forelskede mig i Ak for 5 år siden, drømte jeg allerede om en fremtid med børn med ham. Jeg har altid drømt om at få en masse børn, og helst inden jeg blev 25 !. Så det var det vildeste og få en seriøs kæreste, man kunne se en fremtid med.

Ak er soldat og havde en udsendelse forud, kun 4 måneder inde i vores forhold. Det gjorde derfor at vi hurtig skulle lære hinanden at kende og fik derfor også hurtig fremtids planer afstemt, mest fordi han ikke skulle sidde nede i den skide ørken og så jeg bare skred herhjemme..  Så vi fandt hurtig ud af vi begge så det her til og skulle lykkedes!.

Tiden gik og vi kom igennem både udsendelse  og det at flytte sammen. Igen, alting var ikke nemt fordi det hele gik så stærkt, og mange ting skulle bearbejdes, men jeg var klar til de børn nu.. Men var dog indforstået med at der selvfølgelig skal to til den slags og jeg ville ikke presse på. (men hvem kan lade være med det…)

Vi valgte derfor og få os en lille 4 benet ’baby’, vores dejlige hund, Gizmo.  Så kunne jeg da holde mig lidt i ro noget tid igen.

foråret 2015 købte vi hus sammen og her giver det en form for ro over Ak, og han foreslår, langt om længe, at jeg skal stoppe med p-piller og vi skulle i gang med projekt baby. Jeg var den lykkeligste unge dame man kunne finde!. Vi valgte dog og vente til sommeren, så vi lige kunne få den sidste fest med, min 25 års fødselsdag. For selvfølgelig ville det hele ske hurtig, ligesom man ser hos alle andre. Ja, der blev vi i hvert fald meget klogere…

Der gik noget tid og der skete intet, som i ingenting! Jeg havde ikke skyggen af menstruation i flere måneder og blev det sygeste lille test monster i det skjulte, fordi jeg havde da aldrig sat mig ind i scenariet at jeg kunne fejle noget, så jeg kunne da ikke være andet end gravid. Men med alle de negative tests valgte jeg kontakte lægen. Her blev jeg dog beroliget med at når man havde været på p-piller i mange år så kunne der gå noget tid inden ens cyklus blev normal.

Der gik næsten et år efter jeg havde smidt p-pillerne, kun 3 lange cyklusser og en pokkers masse stress inde i hovedet over at intet skete, bestilte jeg tid ved lægen og kom op til en snak. Allerede her luftede hun tankerne om PCO, så hun lavede en henvisning til en fertilitetsklinik med henblik på udredning. Jeg brød helt sammen, og var sønderknust den dag. Jeg dødsdømte projekt baby og var klar til at opgive alt.

ret kort inden jeg skulle til  første møde på fertilitetsklinikken, blev det hele for meget for mig. Jeg kunne ikke rigtig fungere i hverdagen, det kørte skidt på jobbet og oveni skulle der kæmpes med de dårlige tanker om at jeg aldrig skulle opleve det at blive mor. Så jeg endte med en sygemelding fra jobbet. Og det hjalp bestemt ikke på følelsen af at jeg ikke kunne bruges til noget.