Jeg har i et stykke tid, ønsket mig et nyt arbejde. Jeg har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien, siden jeg blev færdig uddannet, og det er snart 2½ år siden. Men hvordan forholder man sig til det, når man går med babydrømme, og er i fertilitetsbehandling? Vi gik i gang med vores babyprojekt, lige som jeg startede i psykiatrien, og jeg var på det tidspunkt sikker på, at jeg skulle afholde barsel derfra. Men der skete ikke rigtigt noget, i forhold til vores babyprojekt.

Stille og roligt synes jeg, at arbejde i psykiatrien blev rigtig hårdt psykisk, og samtidig det psykiske pres, i forhold til fertilitetsbehandlingen. Jeg har haft rigtig mange aftenvagter, og jeg synes, at mit sociale liv var væk. Men jeg havde et sikkerhedsnet, hvis jeg nu skulle på barsel.
Hvordan ville en ny arbejdsplads forholde sig til barsel? Hvad hvis man blev gravid, inden prøvetiden var slut? Skal man fortælle om sin fertilitetsbehandling?

Drømmestillingen
Lige pludseligt var der en stilling, som jeg synes, var rigtig interessant, jeg tog chancen, og søgte den. Det var indenfor et speciale, som jeg også have været i praktik som.
Jeg blev kaldt til samtale, og jeg var lykkelig. Men hvordan forholder man sig til fertilitetsbehandling og jobsamtale? Jeg tænkte meget over det, og bestemte mig for, at fortælle om fertilitetsbehandlingen til samtalen. Dette på trods af, at flere synes, at jeg skulle tænke mig godt om, i forhold til at fortælle det.

Samtalen gik godt, og på et tidspunkt spørger en af dem ”er der noget, vi skal tage hensyn med i forhold til dig?” Her fortalte jeg om vores fertilitetsbehandling, og om mine overvejelser om at fortælle det. Men jeg mener, at med ærlighed kommer man længst. De tog heldigvis godt imod, hvad jeg fortalte, og de sagde, at det ikke betød, at de ville fravælge mig pga. det. Men de sagde samtidig, at de havde en, som gik i et vikariat hos dem.

Afslag grundet hvad?
Jeg fik desværre ikke stillingen, men blev opfordret til at søge igen, hvis der kom en stilling hos dem. Dette afslag satte rigtig mange tanker i gang. Fravalgte de mig pga. fertilitetsbehandling? Eller havde de bare en anden, som var mere kvalificeret?

Et par måneder efter søgte de en sygeplejerske igen. Skulle jeg søge den, eller var det bare dømt til at gå galt? Jeg tog chancen og søgte stillingen igen. Der gik nogle dage, hvor jeg ikke hørte noget fra dem. Nå, så havde de nok fravalgt mig pga. fertilitetsbehandlingen – ØV. Men så kom der en mail om, at de ønskede at kalde mig til samtale. Jeg blev så glad. Så betød fertilitetsbehandlingen måske ikke noget alligevel?

Jeg kom til samtalen, og den gik rigtig godt. De kunne alle huske mig, og vi havde en god faglig dialog. Pludseligt kom spørgsmålet på banen igen – hvordan går det med fertilitetsbehandlingen? Jeg kunne kun svare, at det indtil videre ikke var lykkes. Så jeg vidste ikke, om jeg var gravid om en måned, eller om jeg nogensinde ville blive det. De var igen glade for min ærlighed, og de så det virkelig ikke som et problem.

Mere ventetid
Så var der ventetid igen – men det er man jo vant til, i forbindelse med fertilitetsbehandling. Heldigvis var ventetiden ikke så lang, da lederen ringede dagen efter med svaret. Hun ville rigtig gerne ansætte mig, og hun spurgte om, jeg forsat var interesseret. JA, selvfølgelig var jeg interesseret. Så nu skal jeg starte nyt job 1. februar 2018, på trods af fertilitetsbehandling og åbenheden omkring det. Jeg håber, at det kan være med til at øge vores chancer for graviditet, både i forhold til mit stressniveau, og at mit hoved får noget andet at tænke på i en periode.