Kampen mod vægten var overskuelig og håndterbar, med en masse støtte fra min kone kom jeg hurtigt i mål. De næsten 40kg røg på et års tid, og jeg fik en henvisning til fertilitetsklinikken, med et BMI på 29,9. Efter en smertelig tur til gynækolog, for at få tjekke passagen i æggelederne, blev jeg kontaktet af fertilitetsklinikken. De fortalte mig, at jeg skulle være opmærksom på min vægt, fordi at de ville veje mig når behandlingen gik i gang, da mit BMI ikke måtte være for højt. Derudover kunne de fortælle mig, at de ikke ville tilbyde mig behandling i form af inseminering som først antaget, for der var ingen passage i min højre æggeleder, så det ville derfor være direkte i IVF behandling. En behandlingsform som vi ikke havde hørt om før.

Det var som at få en våd klud i ansigtet! En proces som man troede var lige til, for det var jo kun sæden vi manglede i forholdet, blev lige pludselig næsten helt uoverskuelig. Min verden braste, for hvad betød det egentligt for mig? Det hele blev meget usikkert, for kampen vi skulle igennem sammen, blev til en kamp min krop måske slet ikke kunne. Intet har tidligere stået i vejen for at drømmen om et barn skulle slå fejl, men den besked ændrede lidt mit mod på processen.

Lige nu står jeg og skal tabe 5 kilo for at mit BMI er korrekt, om man vil. Jeg har stadig et inderligt ønske om at blive mor, men også en frygt for vejen der til blandet med en ordentligt portion usikkerhed. Dette tror jeg desværre slår knuder i mit hoved, så kiloene sidder ekstra godt fast, for en ting er desværre helt sikkert, vejer man for meget vil de ikke hjælpe en.