Kan vi lave et barn på naturligvis?

Blog opslag

31 okt, 2019

Efter at jeg fik konstateret pcos, så gav min lange cyklus mening. Året før smed jeg p-pillerne og første menstruation kom efter 51 dage. Jeg var ikke undrende, da jeg kendte andre med 60 dage i deres cyklus efter stop af p-piller.

Efterfølgende var min cyklus

37, 38, 42, 47, 56 og 48 dage inden jeg startede op i et IUI forløb.

Den sidste 2 ugers tid har jeg haft drømmetanker omkring, hvad nu hvis jeg var gravid, men samtidig rammer fornuften mig, hvor jeg prøver at indse at det er jeg selvfølgelig ikke. Min cyklus er bare lang! MÉN så igen da jeg havde en pause i sommers grundet sommerferie hos Junoklinikken, der havde jeg kun en cyklus på 38 dage. Jeg tænker det er derfor jeg for et naivt håb omkring det at få et barn på naturligvis og ikke skal igennem endnu et helvede med mislykkedes forsøg. Samtidig er jeg også meget taknemlig over at man kan få hjælp!For lidt over en uge siden da vi var kommet hjem fra en dejlig rolig ferie i Sverige, så sagde jeg til min kæreste at vi kunne jo lige købe en graviditetstest, for hvad nu hvis?

Vi kom hjem og jeg gjorde mig mentalt klar til at nu skal vi have et svar, men straks efter så bliver jeg sur på mig selv over at jeg vil byde mig selv det nederlag, for selvfølgelig vil den være negativ. Min ægløsning har jeg ikke haft kontrol over nogensinde og har aldrig haft en positiv ægløsningstest, men ægløsning er vel også lige meget, når ens æg ikke vokser sig klar på egen hånd! Der er jo en grund til at vi får hjælp!

Alligevel tænker jeg konstant over det!

Drømmen om et barn fylder simpelthen så meget at selv de mindste ting prøver man at vende til et lille håb! For igen, hvad nu hvis vi var blevet gravide på naturlig vis? Det ville jo et sted være lykken!

Skulle jeg gå imod min fornuft og tage testen? Hvis den er negativ, så må jeg trøste mig med at jeg får ro på og bare må tage den cyklus som det kommer 🤷🏻‍♀️

Men samtidig, hvis den er positiv, tør jeg så at tro på at det hele går godt?

I dag er jeg på dag 52. Første cyklus efter 3. IUI forsøg. Jeg tog en graviditetstest på cyklus dag 49 og den var som jeg godt vidste, negativ.

Dag 52 og dagen hvor menstruationen omsider meldte sin ankomst! Denne cyklus var én af de længere på 51. dage. Jeg håber næste cyklus er mere optimal!

Om 57 dage har jeg første samtale på Herlev, så der er begyndt lidt nedtælling!

Andre med PCOS der er blevet naturlig gravide imens I ventede på et videre forløb?

3 Kommentarer

  1. Patricia

    Mit forløb ligner rigtig meget dit. Vi prøvede at blive gravide i to år, hvor min cyklus svingende mellem 35-64 dage. Jeg havde nogle år tidligere fået konstateret PCO. Vi havde været til en indledende snak på klinikken og min mand havde afleveret sædprøve(som var super fin). Så blev det sommerferie og det hele blev sat på pause. Da vi skulle starte op efter ferien var jeg gravid, helt naturligt.
    Jeg krydser fingre for det snart lykkes for jer.
    P.S. Lillesøster kom i første hug.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

PCOS strategi session

PCOS strategi session

Du gør alt hvad der står i din magt for at hjælpe din krop til mindskede symptomer. Til at hjælpe...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!