Klar, parat, tilmeldt!

Blog opslag

Skrevet af Endolivet

4 dec, 2018

Vi sad klistret med telefonen i hånden da klokken slog tolv i Danmark. Tidspunktet for hvornår den gruede tilbagemeldning på dagens tilmeldinger til behandling begynder…
Vi havde besluttet os for, at en ferie til sol og varme ville være en god idé ovenpå et rigeligt begivenhedsrigt år – både sygdomsmæssigt og personligt. Og så måtte behandling passe ind, som behandlingen nu kunne. Vi kunne regne os frem til at en tilmelding omkring dette tidspunkt ville passe med lukkedage og andet på klinikken, så vi besluttede at tilpasse cyklus efter det og melde os til i morges – også selvom vi sidder halvvejs rundt om jorden og egentlig ville have det hele lidt på afstand. Det lader sig jo ikke gøre alligevel…
Dagen gik med at vente. Vi er foran i tid og dagen blev derfor virkelig lang, mens vi gik og ventede på svar på, om vi var blevet “lukket ind i klubben”. Da telefonen endelig ringede var det heldigvis med godt nyt. Vi er tilmeldt.
Vejen er stadig lang inden reel behandling, men nu er vi “i gang”, og vi er fyldt med lige dele spænding og nervøsitet krydret med lidt angst for nåle, bivirkninger fra medicin og lige rigeligt fravær fra arbejdet…
Klar, parat, tilmeldt!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

PROJEKT BABY 2

PROJEKT BABY 2

Det vigtigste for os er, at det ikke må gå ud over Aja. Aja skal ikke kunne mærke, at vi har valgt...

læs mere
Er du 1 ud af 10?

Er du 1 ud af 10?

Vidste du at 1 ud af 10 kvinder lider af endometriose? At det er en utrolig svær diagnose at...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!