Vi har været til ægudtagning og mens jeg lå der nervøs, nøgen og med stængerne i vejret kom jeg til at tænke på komikken. Jeg var meget nervøs og for at lette stemningen, får jeg sagt til lægen, der sidder for enden og scanner; at hvis det går godt, så vil jeg vise dem mit særlige talent, at jeg kan knipse med træerne. Hele stuen griner. Min kæreste giver mig det blik, som jeg kender alt for godt. Et blik der betyder at jeg skal give mig selv lov til at være i mine følelser og ikke prøve at gøgle mig ud af det.

Min erfaring har lært mig i dette eventyr, at der ikke er særligt langt mellem romantik og komik. Det er endnu en ting at lære at acceptere. På film får man børn ved at der er ild i pejsen og en romantisk elskov på et bjørneskindstæppe og vupti så er der lavet en baby. Sådan er det bare ikke i dette eventyr! Her skal man lære at omfavne de komiske oplevelser og værdsætte de små romantiske øjeblikke der er.

Da jeg i sin tid skulle til HSG undersøgelse, blev det vores første rigtige møde med den komiske del der kan være under behandlingerne og den vil jeg her dele med jer:

Jeg skal have lavet en HSG undersøgelse og vi sidder på gangen og venter på at det er min tur. Der kommer en lille sorthåret mand gående og jeg hvisker til kæresten, at jeg håber det ikke er ham men en dame jeg kommer ind hos. Jeg bliver kaldt ind af en sød sygeplejerske og skal smide tøjet og lægge mig op på briksen. Kæresten bliver i mellemtiden udstyret med et kæmpe forklæde og skåneærmer. Han ligner en mellemting mellem en slagter og en astronaut. Jeg lægger mig op på briksen og for enden kan jeg se en sort dusk. En lille sorthåret mand. Det eneste jeg kan se, er en sort hårpragt der bevæger sig nede omkring min sydlige region. Benene ligger i stigbøjler. Den sorte dusk er i gang med selve undersøgelsen og han siger ”det kan måske gøre en lille smule ondt”. På dette tidspunkt er jeg max presset for det gør ikke en lille smule men MEGET ondt. Min respons er, at jeg siger meget højt til ham; at han er en MAND, så hvad forstand har han på det! Samtidigt falder stigbøjlerne af sengen og sygeplejersken prøver febrilsk at sætte dem på. Jeg ligger med to ben i luften og prøver at holde dem med mavemusklerne samtidigt med at den sorte dusk undersøger underlivet med kontrastvæske! Det ender med at sygeplejersken opgiver og beder min kæreste om at holde det ene ben og hun tager det andet og jeg bliver bedt om at trække vejret.

Under denne oplevelse så jeg min dejlige kæreste grine af, at tingene blev så komiske i rummet. Jeg så ham også være meget nervøs og urolig for mig. Vi har siden hen talt om oplevelsen, og grinet af den mange gange, men også talt om den afmagt han følte og til tider føler i alt det her behandling. Han vil gerne være beskytter, omsorgsgiver og partner med overskud, men faktum er, at der opstår situationer hvor han er magtesløs og ikke kan yde mere end han allerede gør. Jeg ønsker for fremtiden, at der også kommer mere fokus på mænd i fertilitetsbehandling, da de også bærer en stor byrde og den bliver ikke anerkendt nok.

Vores venner har spurgt ind til hvordan behandlingen påvirker sexlivet. Om det at lave et barn sammen med læger og instrumenter ødelægger vores sexliv, når vi nu ikke kan give hinanden det naturligt. Det finder jeg svært at svare på. For os, så har vi adskilt de to ting ad. Vi ved, at vi ikke kan lave børn uden hjælp, og derfor har vores sexliv ikke den funktion at skulle lave børn. På den måde oplever vi ikke et pres. Dog kan vi da på ingen måde sige os fri fra, at sexlivet bliver påvirket når vi er i behandling. Under behandlingerne mindskes min sexlyst. Det ser jeg/vi mere som en bivirkning af selve fertilitetsbehandlingen. At lave et barn med hjælp fra læger og instrumenter, er ikke særligt romantisk når man taler om det. Når jeg så ligger der med benene i vejret og synes det hele er lidt komisk, og jeg så kigger min kæreste i øjnene, og kan se at han er rørt og håbefuld, så vendes alt på hovedet og bliver inderligt, nærværende og intenst. Så behøver jeg ikke nogen stearinlys og bløde lagner. Romantik er mange ting, og at se håbet i min kærestes øjne, det er for mig romantik.