Den længe ventede dag

Blog opslag

Skrevet af Sasja S. Andreasen

26 nov, 2017

Jeg var både nevøs og spændt, da jeg skulle til scanning om onsdagen. Mine bryster blev allerede ømme fra om søndagen, så jeg kunne godt mærke, at der rørte sig noget derinde. Men øv, hvor er det irriterende med de bryster, bare de strejfer noget gør det ondt, men alt for babyJ

Tænk hvis der var tre fuldmodne æg og at vi så skulle til ivf? Havde fået en tid 1430, så jeg kunne nå et interview ifm. mit bachelorprojekt, de er meget fleksible😊 Min far og jeg kom en halv time før, men ventede ikke længe, før vi kunne komme ind. Da jeg kom ind til scanningen, spurgte sygeplejersken om vi ikke bare skulle få spændingen udløs og jo det var en god ide!

Der var stadig de samme æg, der nu var vokset sig større. Et på 10 mm, et på 14 mm og et på 17 mm! Og de ville heldigvis bare inseminere mig😊 Puha, så skulle vi ikke forholde os til, om det var et ud af de tre forsøg vi har. Jeg var SÅ glad, nu kan vi spille på flere heste! Om aftenen kl 22 tog jeg ægløsningssprøjten og så skulle jeg insemineres om fredagen. Jeg var lidt usikker på om jeg skulle tage mere Menupor, hvordan var det nu sidst? Så dagen efter ringende jeg til klinikken og forhørte mig. Jeg skulle ikke tage mere hormon. Men hvorfor egentlig ikke? Skal æggene ikke have mere hormon for at vokse yderligere? Sygeplejersken sagde, at det ene æg er klar til ægløsning, så det behøver ikke at blive større, men man ved ikke om de vokser mere. Så vi må bare håbe på det bedste😊

Er æggene vokset?

Fredag kørte Henrik og jeg hen til klinikken sammen. Sæden skulle afleveres ml. 8-8.30. Bagefter tog vi hen til en café der er på sygehuset, hvor Henrik kunne arbejde og jeg skrev blog. Hvordan mon sædenkvaliteten ville se ud denne gang? Henrik havde været syg for nogle uger siden, i et par dage, som kan have betydning for kvaliteten… Jeg fik flere og flere sommerfugle i maven jo tættere vi kom på. Men jeg vidste, hvad jeg skulle igennem og ville egentlig bare have det overstået, så vi kunne komme hurtigt gennem de 2 ugers ventetid. Vi ventede og ventede på et opkald fra klinikken. Kl. 10.35 ringer min mobil og sygeplejersken, spørger om jeg er på trapperne, hun har ventet på mig. Hvad? Hvornår ventede de os? Hvor irriterende! Problemet var, at der ikke lå noget telefonnr. fra sekretæren så sygeplejersken, troede ikke hun skulle ringe. Hun havde heldigvis kun ventet mig 1030. Vi kiggede på æggene sammen og det store var vokset til 20 mm og de andre henholdsvis 15 mm og 13 mm. Så det var fedt, at de alle var vokset, det sagde de jo dagen før, at det ikke var sikkert de ville. Så vi spiller nok på to heste, men man ved aldrig med det på 15 mm😊

Sædkvaliteten var lavere end de sidste gange, nemlig 10 mio. pr. ml, men det et fint nok tal, der skal ikke så meget til😊 Inden iui fortalte sygeplejersken, at hvis jeg ikke bliver gravid i dette forsøg vil de gerne tilbyde Metformin. Selvom jeg ikke er insulinresistent, kan det hjælpe med at få cellerne til at optage hormonerne. Til gengæld havde de fået at vide fra overlægen, at vi ikke kommer til at gå til ivf lige med det samme, da de sidste forsøg har være succesfulde. Der er nogle der slet ikke får lavet et æg… Vi kan tænke over om jeg vil på Metformin. Men skal have det i mindst to mdr., fordi det tager noget tid før jeg vil tage imod det. Jeg kunne få det i julepausen, for jeg når ikke et forsøg mere inden jul, selvom jeg har testdag den 8/12. Tror jeg hopper på det, har jo hørt at nogle får en cyklus, det kunne være fedt, hvis det kunne lade sig gøre. Men dette forsøg vil da være der, hvor jeg bliver gravid (ja, far og får tvillinger)😊 Vi ses på den anden side!

Tak fordi i læser med <3

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!