Ja, de aller første fertilitetsforløb, gik jo ikke som håbet.

Vi brugte lidt tid på at komme os over det første forløb, vi havde jo, som så mange andre, håbet rigtig meget på at det bare var ét forsøg der skulle til, også skulle vi være forældre.

Vi fik kontaktet klinikken igen, da det var fertilitetslægen der havde bedt om, at Line skulle have fjernet den ”syge” æggeleder. Vi kom op til en samtale, hvor vi fik fortalt hvordan hele operationen skulle gå. Kirurgen ville blot lave nogle huller i min mave, tage den syge æggeleder ud og i sammen omfang lave en gennemskylning af den venstre æggeleder, så alt skulle være fint. Den dag vi var til samtale omkring operationen, blev en lang hospitalsdag! Efter samtalen med lægen og lidt forundersøgelse, blev vi sendt ned for at få taget blodprøver på Line (da det var tilbage i 2015 kan vi ikke huske hvilke prøver det var), vi afsluttede dagen hos anæstesilægen hvor at få tjekket alt på Line inden operationen (hals, mund, lunger m.v.). Rundt regnet brugte vi 5 timer på hospitalet den dag!
Vi fik en tid til operationen den 20. Januar 2016 kl 8.00.

Da selve dagen kom, havde Mads taget fri, så han kunne være der når jeg havde brug for det. Vi kom op på hospitalet, blev mødt af en sygeplejerske på Gynækologisk sengeafsnit. Line fik noget af det stilfulde hospitalstøj på og STØTTESTRØMPER!!! Det var ikke særlig frækt, på nogen måde! Efterfølgende gik vi ned til operationsafdelingen, hvor vi ventede på at en sygeplejerske hentede Line ind. Da Line blev hentet ind, tog Mads hjem, fordi der ville gå et par timer før Line ville være på sengeafsnittet igen.

Line her; Inde på operationsstuen var der nogle forskellige mennesker, jeg kom op på bordet og ligge, der er vildt koldt i sådan et rum! Jeg fik varmetæpper på, fordi jeg rystede helt vildt om det var på grund af kulde eller om det var på grund af nervøsitet, det ved jeg ikke. Men det varmetæppe gjorde underværker. Før nævnte anæstesilæge kom ind for at ligge mig til at sove, med denne kommentar ”Hej Line, jeg har taget snaps med, nu sprøjter jeg det ind i kroppen på dig, det kommer til at føles som om du har drukket tre glas rødvin på tom mave – sov godt” Jeg er ikke meget for at slippe kontrollen, men efter at ”snapsemanden” havde været der med hans trylledrik, så havde jeg intet valg.

Efterfølgende vågnede jeg på opvågningsstuen, det sjove med narkose er, at jeg altid føler at jeg bare har sovet i et split sekund. På opvågning var jeg i meget godt humør! Og jeg havde en fest over at jeg fik rød saftevand – nogle gange vil jeg ønske at opvågningsstuerne filmer en, også kan man vælge på vej ud om man vil have den optagelse med hjem – lidt lige som i Tivoli når de tager billeder i Dæmonen.

Oppe på stuen kom Mads tilbage for at være der, jeg fik mad, skulle spise mad og ud og tisse før vi måtte komme hjem. Den tur på toilettet var forfærdelig! De blæser luft ind i maven så de har ”arbejdsrum” under operationen, den luft skal jo ud igen, det trykker på lunger, knogler og skulder, det gør vildt ondt! På vej tilbage fra toilettet til sengen, begyndte jeg at svede helt vildt, blev meget svimmel og havde virkelig ondt! Men det er åbenbart normalt.

Efter nogle timer blev vi sendt hjem, turen fra sengeafsnittet og ned til en taxa, var lige så frygtelig som toiletbesøget, og jeg fik meget langsom. Taxachaufføren var så flink, jeg fik lov at kører uden sele, og jeg lå ned. Jeg gik hjemme i fjorten dage – for resten havde kirurgen fået alt ordnet, højre æggeleder var væk og venstre var intakt med god passage.

Mads her: Det var frygtelig at se Line med den smerte som luften i kroppen forsagede. Jeg kan huske at hun fik et hosteanfald dagen efter operationen, hun hostede, skreg og græd samtidig fordi det gjorde ondt i syningerne og i lungerne. De første dage havde jeg fri, hvilket var meget godt, for jeg skulle hjælpe hende med at få tøj af og på, hjælpe hende op af sengen og end i sengen. Og hun gik som en gammel dame, når vi var ude og få luft. Men jeg havde intet imod at hjælpe hende. Det var bare svært at se hende have det sådan og jeg kunne intet gøre.

Vi håber at denne operation kan hjælpe på vores barnløshed, men nu ser vi.