Laserterapi som fertilitetsfremmende behandling

Blog opslag

18 jan, 2022

Flere og flere fysioterapeuter og laserterapeuter i Danmark er begyndt at tilbyde laserterapi til patienter med nedsat frugtbarhed. Men hvad er den videnskabelige dokumentation egentlig for denne terapiform og hvordan påvirker laserterapien vores reproduktive funktioner?

Tilbage i 1995 behandlede den japanske læge og forsker, Dr. Toshio Ohshiro, en kvinde med laserterapi pga. smerter i bækkenregionen. Kvinden var gået i overgangsalder og menstruerede ikke længere, men efter endt behandlingsforløb med regelmæssige laserbehandlinger i bækkenregionen begyndte kvinden igen at få månedlige menstruationer. Dr. Ohshiro observerede samme mønster hos andre af sine kvindelige patienter i samme aldersgruppe. Han tænkte, at hvis det var laserbehandlingerne, der påvirkede kvindernes hormonbalance således at de kom ud af menopausen og tilbage i en præ menopausal fase, så kunne samme behandling måske hjælpe kvinder, der var aldersbetinget sub- eller infertile.

Dr. Ohshiro gennemførte sit første videnskabelige projekt med infertile kvinder på Japan Medical Laser Laboratory i samarbejde med gynækologisk afdeling på Sanno Hospitalet i Tokyo i årene 1996-2000. Han behandlede 74 svært infertile kvinder, dvs. kvinder med høj alder (i gennemsnit 39,28 år) og en lang historie med fertilitetsbehandlinger (i gennemsnit 9,13 år med 15,26 mislykkede forsøg) bag sig. Laserbehandlingerne førte til 16 graviditeter (heraf én naturlig) og fødslen af 13 børn.

På grund af de positive resultater blev projektet forlænget frem til 2012. Nu steg deltagerantallet til 701 svært infertile kvinder. Af disse 701 deltagende kvinder blev 156 gravide og 87 børn blev født.

Ifølge Ohshiro’s forskning kunne kvinder i aldersgruppen 40 år og opefter næsten firedoble deres graviditetschancer ved at supplere medicinsk fertilitetsbehandling med laserterapi. Du kan læse mere om Ohshiro’s forskning og hans resultater i artiklen ”Personal overview of the application of LLLT in severely infertile japanese females” https://www.jstage.jst.go.jp/article/islsm/21/2/21_12-OR-05/_pdf.

I et par interessante dyreforsøg fra hhv. 2009 og 2017, hvor man specifikt har set nærmere på, hvordan laserterapi påvirker ægudviklingen hos rotter, har man sammenlignet effekten af laserterapi med effekten af klomifen (eller clomiphene citrat), som er virkestoffet i de præparater, der ofte anvendes til behandling af nedsat fertilitet hos kvinder med PCO. De rotter, der i disse forsøg blev stimuleret med biostimulerende laserlys, modnede flere gode æg til udtagning, end de rotter, der blev behandlet med klomifen (Naseri 2017, Elgayed og Mostafa 2009). Det tyder på at stimulation med biostimulerende laserterapi har en positiv effekt på det, vi kalder follikulogenesen – altså æggenes modningsproces. Selvom du er under 35 år, kan det altså stadig være relevant at forsøge med laserterapi, hvis du har PCO, har symptomer på tidlig overgangsalder, har arvæv i underlivet eller af anden eventuelt ukendt årsag har problemer med ægkvaliteten.

Du kan læse mere i disse studier; https://www.researchgate.net/publication/256475286_Comparative_Studies_On_The_therapeutic_Effect_Of_Low_Power_Laser_Biostimulation_and_clomid_On_The_Treatment_Of_Polycystic_Ovarian_Disease

og https://link.springer.com/article/10.1007/s10103-017-2296-5.

I litteraturlisten til denne artikel finder du også en del studier om laserterapi til behandling af mandlig sub- og infertilitet. Her er både laboratorieforsøg, dyreforsøg og litteraturstudier. Alle studier viser positiv effekt af LLLT til behandling af nedsat sædkvalitet uden negative bivirkninger af betydning. Som med al anden behandling er det dog vigtigt – særligt når vi laserbehandler mænd – at der ikke overdoseres. Sæd tåler ikke opvarmning.

Hvorfor virker LLLT fertilitetsfremmende på både mandlig og kvindelig sub- og infertilitet?

Fra grundforskning i laserterapi ved vi at laserterapi:

  1. Øger mængden af ATP (Adenosin Tri Phosfat) i cellerne

ATP er cellernes brændstof. Alle celler har brug for brændstof for at kunne udføre deres funktion, men æg- og sædceller har brug for særligt meget ATP for at en befrugtning kan finde sted, og for at denne befrugtning kan føre til udviklingen af et sundt foster og et levedygtigt barn. Uden ATP vil en celle ikke kunne bevæge sig, dele sig og fæstne sig til andet væv og det er jo netop det både æg- og sædceller skal kunne (Tunér og Hode 2007 og 2010).

Også endometriecellerne – altså livmoderslimhindens celler – deler sig bedre, når de stimuleres med laserlys. Der stilles der store energimæssige krav til celledelingen, når den nye slimhinde på kort tid skal bygge sig op hver måned (ElFaham 2018).

  1. Forbedrer blodcirkulationen

Laserlyset påvirker de små blodkar til at udvide sig og cellerne til at bevæge sig. De vil betyde øget blodcirkulation i det behandlede væv og i vævet omkring (Tunér og Hode 2007 og 2010).

  1. Virker inflammationsdæmpende

Pga. den forbedrede blodcirkulation og den øgede mængde ATP i immunforsvarscellerne, vil laserterapien have en inflammationsdæmpende effekt. Det er særligt relevant for dig der lider af inflammation i underlivet. Det kan f.eks. være ifm. endometriose, irritabel tyktarm, inflammeret prostata, autoimmune lidelser mm (Tunér og Hode 2007 og 2010).

Få studier tyder også på at laserterapi kan have en positiv indvirkning på D-vitamin-optagelsen, som igen vil styrke dit immunforsvar (Muraleedharan 2019).

  1. Har en positiv effekt i behandlingen af arvæv

Laserterapi har længe været anvendt i fysioterapien til behandling af adhærent arvæv – altså arvæv, der har efterladt sammenvoksninger mellem de forskellige vævslag og dermed skabt nedsat mobilitet i vævet. Vores reproduktive organer skal kunne bevæge sig frit i forhold til det omkringliggende væv for at kunne fungere, derfor er arvævsbehandling en vigtig del af den fysioterapeutiske fertilitetsbehandling (Freitas 2013, Ohshiro 2013).

Laserbehandlingen kan sjældent stå alene, men bør kombineres med assisteret befrugtning, kost- og motionsomlægning, rygestop eller andre tiltag, der gavner dine graviditetschancer.

Du kan læse mere om laserterapi og andre fertilitetsfremmende behandlingsformer i min bog ”Fertilitet og Fysioterapi” og på min hjemmeside ”Sundfertilitet” https://www.sundfertilitet.dk/behandlinger. Du kan også lade dig inspirere af disse videnskabelige studier om laserterapi og fertilitet, som du finder ved almindelig googlesøgning.

De bedste ønsker om en god fertilitet

Anne Marie, Sundfertilitet.dk

Bartmann et al; “Why do older women have poor implantation rates? A possible role of the mitochondria”, 2004

El Faham et al; “Has the time come to include low-level laser photobiomodulation as an adjuvant therapy in the treatment of impaired endometrial receptivity?”, 2018

Elgayed et Mostafa (2009) Comparative studies on the therapeutic effect of low power laser biostimulation and clomid on the treatment of polycystic ovarian disease

Facanha et al (2020) Effect of low-level laser therapy on seminiferous epithelium: a systematic review of in vivo studies

Firestone et al; „The effect of low-level light exposure on sperm motion characteristics and DNA damage”, 2013.

Frangez et al; “ Photomodulation with light-emitting diodes improves sperm motility in men with asthenozoospermia”, 2014

Freitas et al, “Efficacy of low-level laser therapy on scar tissue”, 2013

Fujii et al; „The proximal priority technique: how to maximize the efficacy of laser therapy. Laser Therapy”, 2007.

Gabel et al; „Sperm motility is enhanced by Low Level Laser and Light Emitting Diode photobiomodulation with a dose-dependent response and differential effects in fresh and frozen samples”, 2018.

Hasan et al; “The possible application of low-reactive laser level therapy (LLLT) in the treatment of male infertility”, 1989

Iwahata et al; „Treatment of female infertility incorporating low-reactive laser therapy (LLLT): An initial report”, 2006.

Muraleedharan et al, 2019 “Effect of Low Level Laser Therapy on serum vitamin D and magnesium levels in patients with diabetic periphereal neuropathy – A pilot study.

Naseri et al(2017), How do red and infrared low-level lasers affect folliculogenesis cycle in rat’s ovary tissue in comparison with clomiphene under in vivo condition

Karu, T.; „Lasers in Infertility Treatment: Irradiation of Oocytes and Spermatozoa”, 2012.

Menezo et al; „Evaluation of sperm DNA structure, fragmentation and decondensation: an essential tool in the assessment of male infertility”, 2017.

Moskvin und Apolikhin; „Effectiveness of low level laser therapy for treating male infertility”, 2018.

Ohshiro et al; “Laser scar management technique”, 2013

Ohshiro, T.; „Personal Overview of the Application of LLLT in severely Infertile Japanese Women”, 2012.

Ohshiro, T.; “The Proximal Priority Theory: An Updated Technique in Low Level Laser Therapy with an 830 nm GaAlAs Laser”, 2012

Ohshiro, T.; „Low Reactive-Level Laser Therapy: Practical Application”, 1991.

Salman et al; “Effect of 830-nm diode laser irradiation on human sperm motility”, 2014

Tunér und Hode; „Laser phototherapy – Clinical practice and scientific background”, 2010.

Tunér und Hode; „The Laser Therapy Handbook“, 2007

Annonce

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!