Covid-19

Da jeg hørte om coronavisrussen første gang, havde jeg, som mange andre danskere ikke regnet med, at det kunne få de omfattende konsekvenser, som det har haft og meget tyder på, at vi endnu ikke har set de sidste tiltag fra regeringen og slutningen på historien er fortsat uvis. Det påvirker alle områder af vores dagligdag og dermed kommer det også til at påvirke os i fertilitetsbehandling. 

Egoistisk?

Nogle vil måske tænke, at med den enorme krise, som Danmark lige nu befinder sig i, er det meget egoistisk at være optaget af, hvilken betydning det får for ens egen fertilitetsbehandling. Jeg har da også haft dårlig samvittighed over, at det har fyldt i mine tanker, når mennesker kan miste deres job, deres liv og deres kære. Når det alligevel fylder, tænker jeg, at det også skyldes et helt grundlæggende behov, som fortsat er tilstede i mange af os. Et behov for at reproducere, det lyder så klinisk og følelseskoldt og det er jo egentlig ikke det, som jeg forbinder med mit ønske om et barn. Det er i stedet ønsket om at opleve den ubetingede kærlighed. Jeg har kortvarigt overvejet, om det er logisk at ønske et barn i så usikker en verden, som vi står i lige nu, men jeg tror på den anden side heller ikke, at vi om ni måneder vil se færre børn komme til verdenen (i hvert fald ikke dem, der er produceret på naturligvis). På trods af verdens historiens kriser, er der altid blevet født børn, så kriser er nok ikke det, der stopper det. Forskellen er, at mens mange kan klare det i soveværelset, er jeg afhængig af det sundhedssystem, som der er risiko for bliver overbelastet.

Behandling?

Da statsministeren onsdag aften rullede over de danske tv-skærme med beskeden om lockdown sad J og jeg og så serie, jeg kiggede lige tv-programmet igennem og sagde, at jeg godt lige ville se nyhederne kl 21.00, grundet de sidste dages udvikling, dette ændrede sig hurtigt, da jeg så, at der var breaking news. Vi fik hurtigt tunede ind og der sad vi sammen og hørte vores statsminister melde ud, at DK skulle lukkes ned. Jeg kiggede på J og spurgte om, jeg så ikke skulle møde op på afdelingen for gentagne aborter morgenen efter. Vi blev enige om, at J måtte køre mig derud om morgenen, da min tid var før telefontiden og jeg derfor ikke ville kunne nå og ringe og spørge inden.

Forløb gennemført

Da jeg mødte op på afdelingen for gentagne aborter, blev jeg taget imod af en rolig sygeplejerske, der heller ikke havde svar parat, men sagde, at vi nok skulle finde ud af det. Sygehuset og dets ansatte var mærket af meldingen og der var en mærkelig stemningen på etagen – der var ingen tvivl om, at de forberedte sig på den mulige sundhedskrise vi står overfor og det var surrealistisk, men også betryggende at opleve, at de var i gang. Mens jeg sad der prøvede jeg at komme i kontakt med min fertilitetsklinik for at finde ud af, om jeg stadig kunne regne med, at min ægoplægning blev til noget. Det var dog umuligt for mig at komme igennem – sikkert fordi, at flere af jer ligesom jeg havde behov for at vide, hvilken betydning det hele får. Igen, jeg ved godt, at den her behandling ikke er livsnødvendig, men jeg ved, at for mange kan det alligevel føles som en kamp mellem liv og død – det gør det i hvert fald for mig, fordi jeg ønsker det så brændende. Lægen tog beslutningen om at give mig immunglobulinbehandlingen, da de på det tidspunkt regnede med at fortsætte behandlingerne. 

Et stjerneskud 

Som dagene er gået, er der kommet flere restriktioner til og vi er blevet bombarderet med information om, at meget behandling ambulant som operationer, der ikke er livsnødvendigt udsættes. Derfor var spændingen også ekstra høj, da dagen for ægoplægning kom – nu var der lidt mere på spil: ægget kunne gå til i optøningsprocessen og de kunne ringe og aflyse, fordi alt behandling skulle aflyses. Intet af det skete og som timerne nærmere sig mit mødetidspunkt på klinikken, blev jeg mere rolig. Samtidig var det en meget mærkelig situation. Vi havde besluttet, at J ikke skulle med af hensyn til smittefare. Det føltes mærkeligt for mig, at J ikke skulle være med, hvad hvis det var denne gang, det lykkes? Omvendt har vi taget alle andre forholdsregler for at støtte op om, at mindske smitten, så selvfølgelig var det den rigtige beslutning. Dejligt for mig, var det en af mine yndlingslæger, der skulle lægge ægget op, så det var en tryg og god oplevelse, som endte med, at der blev lagt et lille stjerneskud op. Nu venter vi og sender alt god karma til vores lille stjerneskud, mens vi gør alt for at passe på os selv og resten af DK i denne uvisse situation.