Forløb, tanker og behandling  – Med en lykkelig begyndelse..

Hej

Jeg er anonym ikke fordi jeg er flov over min situation, men fordi jeg ikke kan være offentlig endnu pga. arbejde.

Jeg er 30 år – min mand er 38 år. Vi er begge sunde og raske. Vi har prøvet at blive gravide i snart 3 år. Men mere intens i halvandet år.

Jeg har skrevet et indlæg til bloggen, da jeg håber andre nye inde for fertilitetsbehandling måske kan få lidt håb af at læse med her.

Vi startede i fertilitetsbehandling for et lille år siden i Horsens fertilitetsklinik. Pga. Corona var der ventetid. Samtalerne foregik over telefon og der gik næsten 6 måneder før der rigtig skete noget. Vi begge skulle have taget blodprøver – min mand en sædkvalitet test og jeg skulle have en underlivsundersøgelse (HSU) på en privat klinik for at se om alt var, som det skulle være. Normalt kan de i Horsens fertilitetsklinik lave undersøgelsen men pga. Corona måtte de ikke og jeg skulle derfor selv bestille en tid hos en privatklinik. Det var lidt fusterende for der var venteliste på sådan en undersøgelse og telefontid var fra 9 til 11 hvilket ikke er praktisk, når man arbejder.

Men vi var heldige og fik en tid lige inden juleferien. Jeg kan huske at det var der hvor der igen var nedlukninger, så jeg var så bange for min tid blev aflyst. Hvilket den heldigvis ikke blev.

Behandlingen var yderst ubehagelig. Det gjorde ondt og de måtte holde pause undervejs, så jeg kunne komme igennem det. Jeg skal skynde mig at sige, at de var meget profesionelle og søde, jeg fik en god behandling. Det hele så fint ud og der var ingen problemer.

Hvilket jeg selvfølgelig blev glad for, men samtidig også frustreret for hvorfor var vi så ikke blevet gravide????

Vi begge er sunde og raske, min mands sædkvalitet er rigtig god, mit underliv er som det skal være, så hvorfor ingen børn til os???

Det var virkelig et spørgsmål der har frustreret os længe.

Men nu var vi klar til at komme i behandling. Vi blev placeret i den “milde” gruppe, hvor vi skal have en inseminations behandling (IUI) . Jeg blev glad for at der nu endelig skete noget. Jeg tilmeldte os straks behandlingen slut december. Jeg fik så et svar at vi skulle vente til jeg havde fået min menstruation. I januar da jeg havde fået den, skrev jeg igen og var virkelig klar til der nu skulle ske noget.

Men vi fik desværre et svar, at de havde afvist vores anmodning om behandling denne måned og skulle prøve igen næste måned..

Jeg ved ikke om jeg har været naiv, men jeg troede at vi bare lige sådan kunne komme til behandling med det samme. Så blev virkelig skuffet og syntes det var hårdt igen at skulle vente. Som mange af jer nok kan forholde jer til, så er ventetiden den værste..

I februar prøvede vi igen, og skrev at vi håbede de ville acceptere os denne gang nu hvor vi var blevet afvist en gang. Jeg ved ikke om det hjælp eller om der bare var plads, i hvert fald fik vi en tid til behandling. Vi var lykkelige!!

Da jeg længe har taget min temperatur hver eneste dag, for nemmere at kunne finde frem til min ægløsning, vidste jeg præcis hvornår jeg havde ægløsning den sidste måned. Så jeg fik en tid ud fra det og ud fra sidste menstruation. Jeg skulle tage nogle piller i fire dage fra dag 3 til 7 hvor jeg havde menstruation. Fik ingen bivirkninger, udover jeg blev træt.

Dagen hvor jeg skulle scannes, havde jeg kun taget en halv fridag. Det var om morgen, så jeg tænkte jeg sagtens kunne arbejde fra om middagen af. Ved scanningen så alt så godt ud, at vi allerede skulle til IUI behandling dagen efter. Jeg blev derfor sendt på apoteket for at købe en sprøjte, hvor jeg skulle stikke mig selv. Jeg havde hele tiden troet jeg ikke skulle det, da vi jo var i den “milde” gruppe, så blev lidt chokeret. Jeg skulle stikke mig selv hurtigst muligt, så skyndte mig hjem, stak mig selv og tog på arbejde.

Jeg var virkelig træt og det var svært at holde facaden på arbejde.

Jeg vil anbefale andre der skal igennem det samme at holde fri den dag. Men kan selvfølgelig være det bare var fordi det hele lige pludselig gik så stærkt.

Dagen efter havde jeg taget helt fri fra arbejde. Vi tog afsted om morgen. Manden skulle aflevere sit sæd og vi skulle derefter vente to timer før jeg skulle til selve behandlingen. Normalt ville vi havde sat os ind på en café og hygget os der. Men eftersom alt var lukket på det tidspunkt, både caféer og butikker, kørte vi på lagkagehuset, spiste smurte rundstykker i bilen og gik derefter en tur, for at få tiden til at gå.

Da jeg skulle til behandling, måtte min mand ikke komme med ind og ventede ude i bilen. Jeg var overrasket over at venteværelset var fyldt..

Jeg vidste godt der var mange der var i behandling, men da jeg ikke har nogle i mit netværk der har haft problemer med fertilitet, har jeg altid følt vi var de eneste. Jeg sad og ventede til det blev min tur. Det var lidt underligt det hele og kunne mærke jeg var nervøs.

Behandlingen gik dog overraskende hurtigt og gjorde slet ikke ondt. Min mands sæd havde været rigtig god og jeg havde gode æg, så det hele var så perfekt, som det kunne være.

Så var det bare lige at vente 14 dage…

Jeg tror alle der har været eller er i fertilitetsbehandling ved, at det ikke er “bare lige”.. Hold da op det var nogle lange to uger.

Jeg skrev nogle tanker ned hver dag, som I kan læse her:

14 dage

Dag 1 behandling – spændt

Dag 2 kvalme  – tænker 13 dage endnu

Dag 3 besøg af en ven prøver at tænke på andet

Dag 4 jeg er nok ikke gravid …

Dag 5 familie besøg – snakker om behandlingen

Dag 6 synes jeg skal tisse hele tiden

Dag 7 tørstig hele tiden, måske er jeg gravid alligevel..

Dag 8 nu er der “kun” en uge tilbage ..

føler det både er kort og lang tid.. er nervøs for svaret. Håber sådan jeg er gravid. Kan snart ikke overskue at skal igennem det igen .. og igen…

Dag 9 .. nej, tror ikke jeg er gravid alligevel..

Dag 10 let kvalme hele dagen , tror jeg er gravid … snakke med en veninde 🙂

Dag 11 er på arbejde hele dagen og aften .. tror 50/50 på jeg er gravid ..

Dag 12 skal ud og cykle med manden. besøg af venner senere. Morgen kvalme og vågende ved 6 tiden.. Måtte sove til middag – nu er der kun 3 dage tilbage.

Dag 13 jeg er skrækslagen for at min menstruation er på vej..

Dag 14 nu er der kun en dag tilbage .. Vi tror jeg er gravid men er stadig også bange for alternativet …

Vi glæder os til at at det overstået i morgen.

Ligger i sengen aften inden og ved at vi endelig snart for et svar.

Dag 15

JEG ER GRAVID!!!

Eller der er i hvert fald 2 streger. Den ene er ikke så tydelig som den anden, men den er der..

Mærkelig nok var jeg overraskende rolig da jeg tog testen. Jeg sov også hele natten. Tror måske jeg vidste inderst inde jeg var gravid. Men ture selvfølgelig ikke håbe for meget, hvis det nu ikke var tilfældet.

Dagen efter tog jeg en test igen, bare for at være helt sikker og den var tydelig positiv. Vi var bare SÅ LYKKELIGE…

Så nu er vi gravide, skal til scanning om 3 uger, håber bare alt er som det skal være.

Det her er kun staten på en ny og forhåbentlig god begyndelse.. Jeg håber det kan give lidt håb derude. Så bare fordi man skal have hjælp til at blive gravid, er det ikke ensbetydende med at man ikke kan få børn..

Jeg synes denne blog er en fantastisk idé, den har hjulpet mig meget, ved at læse om hvordan andre har det i alt det her fertilitetsshow.

En ting jeg har ledt efter længe, som jeg aldrig synes jeg kunne få svar på er, hvordan det føles at være gravid, når man har været i behandling og derfor ikke får den der overraskende oplevelse af, at man er gravid når man ikke får sin menstruation, men bare sider og venter på det mindste tegn på at man kan være gravid.

Jeg ved det kan være forskelligt fra person til person, men jeg kan prøve at give et bud på tidlige tegn på hvad i hvert fald jeg følte.

– Let kvalme, men ikke nødvendigvis kun om morgen. Ikke sådan man skal kaste op, men bare helt let ubehag.

– Tisser oftere end man plejer.

– En stikken i underlivet. Ikke ubehageligt men det kan godt mærkes.

– Træthed.

Det var nogle af de tidlige tegn jeg kunne mærke. Håber det hjælper dig.

Jeg håber alle der har været eller er i fertilitetsbehandling bliver gravide men uden at det ødelægger forholdet. Husk at passe på jer selv…