KategoriMandlig Infertilitet

Hvis du og din partner ikke oplever at blive gravide, kan skyldes dårlig sædkvalitet. De danske mænds sædkvalitet er blandt de dårligste i Europa. Mindre end hver fjerde mand har en optimal sædkvalitet, og 15 % har en sædkvalitet, der er så dårlig, at de vil have svært ved at gøre en kvinde gravid uden at de er i fertilitetsbehandling.

Selv om det kun kræver én sædcelle til at befrugte ét æg, viser antallet af sædceller sig at have stor betydning til befrugtningsevnen. Mænd med mange sædceller (mere end 40 mio. sædceller pr. ml.) har større chance for at gøre deres partner gravid, end mænd med færre antal sædceller.

Dårlige sædkvalitet kan skyldes flere faktorer:

  • Testikulært dysgenese syndrom (TDS): Forstyrrelse af det mandlige reproduktionssystem i fosterstadiet. Dette kan være årsag til øget forekomst af testikelcancer, dårlig sædkvalitet, kryptorkisme og hypospadi hos mænd og drenge.
  • En række miljømæssige kemikalier er mistænkt for at være risikofaktorer for mandlige reproduktionsforstyrrelser. For eksempel alkylphenoler (sæber, plast), bisphenol A (sodavandsflasker af hård plast), parabener (kosmetik, fødevarekonservation), kemiske UV-filtre (solcreme, udendørsplast), naturlige og syntetiske østrogener.
  • Genetiske faktorer; kromosomfejl og skader på Y-kromosomet
  • Tobaksrygning kan forringe sædkvaliteten.
  • Feber, sygdom og visse former for medicin kan forringe sædkvaliteten, nogle gange midlertidigt. Efter feber kan sædkvaliteten være nedsat i op til 3 måneder.

Tekst og video er leveret af vores samarbejdspartner, Fertilitetsklinikken Trianglen.

indlæg omMandlig Infertilitet