Jeg husker tilbage på, da jeg var yngre, hvor jeg lavede en masse tossede kontrol foranstaltninger- i situationer hvor jeg følte mig max magtesløs. Jeg havde fx reglen – ”HVIS den første mentos i pakken var lyserød så betød det, at han elskede mig”… Nå den så ikke var lyserød, så fandt jeg på en anden regel; ”Jeg måtte kigge i begge ender før det var afgjort”, og sådan fortsatte jeg, indtil jeg fandt den lyserøde! Jeg har altid haft behov for at have kontrol. Det er lidt latterligt og tragikomisk, når jeg kigger tilbage på det hele. Jeg har et utal af gange siddet ude i haven med bladende flyvende omkring mig- klicheen med blomsten – ”han elsker mig, han elsker mig ikke… Som om livet er så simpelt, at man kan afgøre det hele med en “bladkamp”. Gid det var så vel. Jeg overvejer stadig nogle dage at finde en blomst en blomst i have, sætte mig ned og lege legen… – ”jeg er gravid? Jeg er ikke gravid? Jeg er gravid”… ??

“14 dage så skal du til egen læge og have taget en blodprøve, den vil så fortælle os om du er gravid eller ej”. Jeg husker sygeplejerskens ord.. 14 dage!!! Det er jo en evighed tænkte jeg… de første 11 dage er nu gået men nu er det som at tiden snegler sig afsted – der for besluttede jeg mig for at dele alle mine tanker og følelser som jeg pt. går med. ”Prøv ikke at tænke for meget over det, så går tiden hurtigere ”-sagde sygeplejersken! Jeg tænkte i mit stille sind- Hallo Dame!! Jeg tager Crinone hver dag som gør, at jeg bliver mindet om det – ikke kun det at skulle bruge Gelen, men også alle de mange bivirkninger, som produktet har. Jeg er grådlabil, oppustet har muren i underlivet og ømme bryster- alle de symptomer som jeg- men hvad hvis det bare er Crinonen? Jeg tør ikke tro på noget… Er den der? Eller er den der ikke? Mine tanker flakker og skifter. Det ene øjeblik tager jeg mig selv i at tale til maven, mens mit hånd ligger på den- “jeg ved at du er der inde, du er såååå længe ventet, please lov mig at du denne gang bliver til noget” Jeg laver mantra øvelser som jeg har lært igennem et online mindfulness kursus med Thilde Vesterby. “På en indånding – jeg har tiltro til – og på en udånding – at jeg er gravid “ og på den anden side så er jeg skrækslagen og katastrofetankerne løber afsted med mig – ”Selvfølgelig er den der ikke, du er ikke færdig med det her helvede, den har ikke været der de andre gange, hvorfor skulle den så være der nu…?” De forskellige scenarier skylder igennem mit hoved – “Vi er gravide, vores familie som omfavner os, endelig er det vores tur- nu bliver vores familie fuldendt <3️- og næste scenarie er én skuffet mig, der smider graviditetstesten i skraldespanden, mens tårerne løber ned af kinderne. De trælse og velmenende beskeder som tikker ind- ”åhhh nej skat- det gør mig ondt, op på hesten igen, det skal nok blive jeres tur- det ved jeg”.

Og det ved jeg også godt. Alt skal nok gå, også selvom det skulle vise sig, at den ikke er her denne gang. Vi har været her før, så vi skal nok rejse os igen, men lige nu, mens jeg skriver virker der bare utrolig langt op fra det dyb, som jeg forestiller mig, at jeg falder i. Jeg forsøger med min sunde fornuft at forklare min hjerne som arbejder på højtryk, at alt er ude af min kontrol og mine hænder. En del af mig har lyst til at tage en test- men lægen sagde tidligst onsdag- på test dagen. Jeg er splittet. Hvis den er positiv, er det jo intet mindre end fantastisk, og på den anden side så bliver det en realitet, at jeg kan risikere at miste igen… og hvis den er negativ IGEN, så er det som så mange gange før at blive slået hjem i Ludo og vente på hvornår man er så heldig at slå en globus (blive accepteret i endnu en IVF behandling) … så man er en del af “spillet” igen. De her 14 dage er værre end noget andet for om 3 dage kan det hele være slut!!!