Jeg ved ikke hvorfor men jeg var overbevist om, at jeg ville blive gravid med det samme når vi fik lagt donoræg op. Alle sagde jo til mig at det hele var meget bedre nu, så hvorfor skulle jeg ikke også tro det ?

Men nej, sådan er det selvfølgelig ikke gået. Noget jeg syntes har været en kæmpe mavepuster. Jo, jeg havde da hcg stigning i første donor forsøg, men hvad skal jeg bruge det til når den ikke bliver hængende.

Ved opstart af andet forsøg, spurgte jeg ind til om der var mulighed for at jeg kunne få Prednisolon. Jeg havde læst så mange succes historier med det, og tænkte da at det var værd at prøve. Dette afviste vores kontakt læge, og han kom med en forklaring om at det ikke altid var en god løsning. Vi spurgte samtidigt ind til, om hele vores problematik måske kunne ligge hos M. Dette blev også afvist, og det var en kæmpe lettelse for os. Men det gav os bare ikke rigtig mulighed for, så at gøre noget anderledes.

Da vi kom til vores tredje scanning var det en af lægerne vi kender fra det offentlige og så skete der ting.

Hun startede med at sige at jeg skulle have Prednisolon. Det kunne jo være mit immunsystem, der modarbejdede de små blastocyster i min livmoder. Jeg forklarede, hvad vi havde fået af vide af vores kontaktlæge omkring det. Men den forklaring fejede hun af bordet og fortalte at det var en helt sikker behandlingsmetode.

Hun spurgte os, om vi kunne have mod på at prøve Plaquenil, et præparat mod Malaria. Et præparat som man lige nu forsker i, om er effektivt ved fertilitetsbehandling. De foreløbige resultater er rigtig fine, og det bruges flere steder i udlandet. Vi sagde selvfølgelig ja til dette. Vores læge skrev til hende, der står i spidsen for forskningen på Hvidovre hospital, for at høre om vi kunne være oplagte.

Derefter blev vi spurgt, om vi nogensinde havde fået undersøgt M for kromosom fejl. Øhhh nej. Vi havde jo fået af vide, at problemet ikke kunne ligge hos ham, så hvorfor skulle det være nødvendigt.
Lægen fortalte, at det på ingen måde kunne udelukkes at problemet kunne ligge hos M. Så hun syntes da, at vi skulle få lavet en kromosom prøve.

Av, den gjorde ondt på M. For hvad nu, hvis det hele tiden havde været ham der bar rundt på problemet og ikke mig ?? Hvis jeg var blevet udsat for alle de hormoner, de mange tab, udskrabningen og operationen helt uden grund gennem de sidste 4 år.

Kromosom prøven er en simpel blodprøve, der bliver taget og sendt afsted til et laboratorium i tyskland. Hvorfor det ikke er blevet gjort noget før, med vores historik er mig en gåde, men det er sikkert noget med økonomi.

Nå, men jeg blev også scannet og alt så fint ud. Så det blev planlagt, at jeg dagen efter skulle tage Ovitrelle (ægløsningssprøjten) og så komme til ægoplægning ugen efter.

Vi gik fra klinikken nærmest høje, der var pludselig sket så meget nyt i vores behandling, at vi nu nærmest ikke kunne følge med.

Så begyndte den ulidelige ventetid, 3-4 uger ville der gå før vi fik svar på kromosom prøven og hvad hvis den sagde noget skidt ?
M er ikke interesseret i at bruge sæddonor, et valg jeg respektere, men som nu lige pludselig spillede rigtig meget ind. For hvad nu hvis det var pga kromosom fejl hos ham, at vi endnu ikke var blevet gravide ? Ja, tanker og spørgsmål var der mange af og vi havde rigtig mange lange snakke i ventetiden. Der blev grædt mange tåre og frygten for at vores drøm skulle ende her fyldte rigtig meget, jeg tog nok temmelig meget sorgerne på forskud.

Vores ægoplægning faldt en mandag. Da min telefon ringede om fredagen og jeg kunne se at det var fra donorteamet, var jeg ved at dø af skræk. Jeg nåede, på de få nanosekunder det tager at svare et opkald, at tænke at fryseren var gået i stykker og alle æg var gået til og flere lignende katastrofe tanker. Jeg tror det kunne høres på mig, for efter præsentationen blev der hurtigt sagt at der ikke var noget galt. Puha, mine skuldre faldt ned og jeg begyndte at trække vejret igen.

De ringede for at høre, om vi havde hørt om embryo glue*. Det måtte jeg sige nej til og fik derfor forklaret hvad det er. Vi blev tilbudt at prøve det ved vores oplægning. Med besked om at der ikke var evidens for virkning, men at det heller ikke på nogen måde kunne skade.
Jeg sagde selvfølgelig ja til dette tilbud. Vi er vidst nået dertil, hvor alt, der bare kan øge chancen en smule, er velkomment.

Vi fik lagt ægget op som planlagt og stod 11 dage efter med en bragende negativ test. Så negativ at min menstruation kom inden blodprøven og jeg derfor udskød den en dag, så den bare blev taget til den nye opstarts scanning.

*EmbryoGlue ligner miljøet i livmoderen på oplægningspunktet. Det består af en høj koncentration af hyaluronan og rekombinant humant albumin, der begge fremmer implantation. Ved at placere embryonet i EmbryoGlue før ægoplægning, får du en endnu bedre chance for, at ægget sætter sig fast i livmoderen.
(Kilde: aleris-hamlet-fertility.dk)