Vi har efterhånden lært at leve med, at jeg har en svulst i hjernen – en såkaldt mikroadenom, som jeg skrev om i mit tidligere blogindlæg. Det har ikke været nemt, hverken for mig eller min kæreste, men vi gør vores bedste og støtter hinanden. Medicinen hjælper og blodprøverne viser, at prolaktinniveauet er inden for normalområdet. Det har resulteret i at mine cyklusser nu er regelmæssige og mine ægløsninger kan måles og kommer præcis på den dato, som de er forudset til. Finally!

Det er ikke umuligt, men ..

Jeg synes vi har været igennem nok i vores kamp om at blive forældre, men vores rejse slutter desværre ikke her. For selvom medicinen hjælper og det nu ser lovende ud i forhold til at lykkes med en graviditet, så er det ikke sket endnu. Da jeg nu var udredt var det tid til at min kæreste skulle tjekkes – jeg forstod hans bekymringer, for jeg havde jo netop selv været igennem en lang række undersøgelser. Følelsen af ikke at være kvinde eller mand nok er ubeskrivelig – og det er netop dén følelse man får, når man får beskeden om, at alt ikke er som det skal være. Min kæreste delte ikke alle bekymringer med mig, men jeg kender ham og jeg vidste udmærket, hvad han var bange for. 

Vi talte meget om undersøgelsen og hvad det værst tænkelige ville være; Hvis der ingenting kan gøres og det er umuligt at få børn sammen. Da dagen kom lovede vi hinanden, at vi ville holde humøret højt og ikke tage sorgerne på forskud – hvilket jeg er utrolig dårlig til og det vil min kæreste give mig ret i. Men jeg vidste det var vigtigt for ham, at jeg ikke havde dødsdømt ham og hans sædkvalitet på forhånd.

Vi skulle aflevere sædprøven om morgen og samme eftermiddag skulle vi ind til samtale og her ville vi få besked om resultatet samt det videre forløb. Da vi kom ind til gynækologen kunne jeg ikke lade være med at føle, at det ville være dårligt nyt – jeg fik desværre ret.

Sædprøven vidste, at min kæreste har lav sædkvalitet – gynækologen forklarede hvordan prøven analyseres og hvor mange millioner sædceller der var, og var mange der skal være for at det er i normalområde. Vi spurgte til, hvad der nu ville ske – for nu havde vi begge to noget, der ville gøre det svært at lykkes med en graviditet.

“Det er ikke umuligt for jer at blive forældre sammen, men vi er muligvis nødt til at springe insemineringsforsøgene over, da man ikke vurderer det vil lykkes”.

Når minus og minus ikke giver plus

Chancerne for at blive gravide naturligt er lig nul og nu har vi fået den nedslående besked, at vi muligvis skal direkte i IVF. Tanken om at man reelt går glip af tre insemineringsforsøg er svær at acceptere – især hvis det aldrig lykkes for os at blive gravide, for så vil vi have følelse af, at vi ikke har prøvet alt! 

Men, vi er ikke kommet dertil hvor vi giver op. Derfor spurgte vi, om der var nogen chance for at ændre sædkvaliteten og være heldige at blive godkendt til inseminering – det var der! Min kæreste skal tage et tilskud der hedder “inoman”, som kan være med til at forbedre mænds sædkvalitet. Derudover skal han leve efter nogle helt konkrete kostråd og skrotte koffein – specielt det med koffein er svær, men han kæmper. Han er for sej!

Der er gået seks uger og vi er spændte på, hvorvidt otte uger har gjort en forskel og om vi er så heldige, at vi snart kan få vores første insemineringsforsøg . Hvis ikke, så ved vi at vi skal henvise til det offentlige, da vores gynækolog ikke må udføre IVF-behandlinger. Det vil tage ca. 20 uger fra henvisningen til vi bliver indkaldt til første møde på Horsens Sygehus. Hvis det er det, der skal ske, er det helt ok – vi ved begge, at chancerne for at blive gravide er højere ved IVF, og det prøver vi at huske hinanden på.

Jeg ville ønske, at jeg havde vist hvor hårdt det er at være i fertilitetsbehandling og hvor meget tålmodighed man skal have – hver gang man tror man er et skridt tættere på, så bliver man slået tilbage. Jeg er god til at tale åbent om det med familie, veninder og kolleger – men jeg er ekstrem dårlig til at vise, hvor påvirket jeg faktisk er. Jeg opbygger en facade for at beskytte mig selv (og min kæreste) – for hvis jeg skal være ærlig, så er jeg fuldstændigt ødelagt og tom indeni.