MIKROADENOM, UVISHED & HÅB

Blog opslag

Skrevet af Sarah

26 mar, 2021

Mit navn er Sarah, og jeg vil gerne dele vores erfaringer omkring barnløshed og fertilitetsbehandling i håbet om at bryde tabuet. Her er vores historie frem til nu:

Tilbage i december 2019 besluttede min kæreste og jeg, at vi ville starte på projekt baby. Vi havde en forestilling om, at vi ville stå med en positiv graviditetstest i løbet af et par måneder – allerhøjst et halvt års tid. Men sådan blev det ikke. 

Hver måned nærstuderede jeg graviditetstesten for den sidste streg, der bare ikke ville vise sig – og skuffelsen blev større for hver måned der gik. Jeg havde på fornemmelsen, at der var noget, der ikke var som det skulle være. Mine cyklusser havde fra start været uregelmæssige – men de begyndte at blive længere og længere (den længste varede 52 dage) og samtidig kunne jeg ikke måle min ægløsning. Derfor besluttede vi i september 2020 at kontakte vores læge. Jeg havde på forhånd læst, at man skal prøve aktivt i et år før man kan få hjælp, men vi tog chancen og kontaktede lægen alligevel. Heldigvis ville hun gerne se os, da hun vurderede at vi havde prøvet længe nok, og hun var også nervøs for det jeg oplevede med mine cyklusser samt manglende udslag på ægløsningstests. 

Vores læge vurderede at jeg skulle til undersøgelse ved en gynækolog. Jeg fik foretaget en gynækologisk undersøgelse og jeg blev lettet over, at han med det samme kunne udelukke PCOS. Han kunne ikke finde nogen tegn på, hvorfor mine cyklusser var uregelmæssige eller hvorfor jeg ikke kunne måle mine ægløsninger – derfor ville han lave en blodprøvepakke, hvor de kunne måle stofskifte, hormoner m.m.

Bare der er noget galt, så vi kan få hjælp

Testen skulle tages på en helt bestemt dag i forhold til min menstruation og den lod vente på sig. Da dagen kom var jeg både spændt og nervøs –  jeg håbede på, at blodprøverne ville vise noget, så vi kunne få hjælp og samtidig var jeg nervøs for, hvad der kunne være galt og hvor galt det i så fald ville være. 

Jeg har haft en del med sygehusvæsenet at gøre gennem mit liv, så jeg vidste jeg kunne finde mine blodprøvesvar online, så jeg ikke skulle vente på et opkald fra gynækologen. Jeg ville ønske jeg ikke havde vidst, hvor man fandt svarene! De tal, der er skrevet med rød ligger ikke indenfor normalområdet – jeg kunne se, at der specielt var et tal som lå en del over normalområdet. Jeg vidste dog ikke hvad det var, så jeg gjorde det man absolut ikke må gøre – jeg googlede det! 

Jeg brugte timer på at undersøge min sygdom og jo længere jeg dykkede ned i de sundhedsfaglige tekster jo mere nervøs blev jeg – for ingen af teksterne handlede om, hvad det ville betyde for min mulighed for at blive mor, og det var det der betød mest for mig. 

Min gynækolog ringede dagen efter og fortalte at de var nervøse for det tal, som var for højt og der skulle tages en ekstra blodprøve – jeg skulle helst se om jeg kunne nå derind allerede denne dag, så han hurtigt kunne få svar. Jeg bestilte en tid til om eftermiddagen og jeg var rædselsslagen. Gynækologen nævnte ingenting om det, som jeg selv havde læst på nettet og jeg ville ikke selv bringe det på banen – for inderst inde håbede jeg at google tog fejl!

Dagen efter ringede gynækologen igen og jeg vidste allerede det ville være dårligt nyt, for jeg havde allerede om aftenen tjekket de nye blodprøvesvar og kunne se at tallet var steget yderligere. Det eneste jeg husker er ordene “det tyder på, at du har en svulst i hjernen”. Det kan virke voldsomt at jeg fik beskeden over telefonen, men det var den eneste mulighed grundet corona – det ved jeg nu

Derefter fik jeg en indkaldelse til en hjernescanning og nogle uger senere var jeg på hospitalet til samtale og scanning. Scanningen viste rigtigt nok, at der var en lille svulst på 3 mm i hypofysen i hjernen – det de kalder et mikroadenom. Det har den betydning, at svulsten påvirker hypofysen så der bliver dannet for meget af hormonet prolaktin. Prolaktin er det hormon kroppen danner, når man er blevet gravid – hvilket jo ikke er så fedt, når man ikke er gravid men har et brændende ønske om det! Derfor var mine cyklusser lange og uregelmæssige og mine ægløsninger var umulige at måle, for det var ikke altid jeg overhovedet havde ægløsning. 

One down .. a lot more to go!

Nu er jeg kommet på medicin, som jeg nok skal fortsætte med at tage resten af mit liv – undtagen de perioder, hvor jeg forhåbentligvis er gravid. Efter jeg er startet på medicinen er mine cyklusser blevet regelmæssige og jeg kan måle mine ægløsninger til perfektionen. Vi er endnu ikke gravide og vi venter på at komme videre i vores fertilitetsbehandling. 

7 Kommentarer

  1. Carina

    Kære Sarah
    Din historie minder lidt om min. I mit tilfælde gik der desværre mere end to år i systemet før de opdagede det forhøjede prolaktin tal. (Grundet laboratoriefejl). Jeg har også været igennem skanning og fået resultatet svulst på hypofysen.
    Ligesom dig google jeg løs inden jeg fik det officielle svar.
    Jeg har kun været i medicinsk behandling i 14 dage, så jeg ved endnu ikke om det har effekt.
    Tak for din historie nogle gange er det rart, at læse om andre der har næsten samme historie, som en selv.

    Svar
  2. Sarah

    Kære Carina

    Tak for din kommentar til mit blogindlæg. Jeg er ked af at høre, at du har ventet to år på at få stillet diagnosen. Jeg håber ikke du har for mange bivirkninger af medicinen. Jeg krydser fingrer for at du snart får et positivt svar og medicinen virker ligeså godt for dig.
    Selv tak for historien, jeg er så glad for at du har kunnet spejle dig i den. Jeg ønsker dig al held og lykke.

    Kærlig hilsen Sarah

    Svar
  3. Line

    Hej Sarah, hvad hedder medicinen du skal tage?

    Svar
    • Sarah

      Hej Line

      Jeg har taget “Dostinex” siden de opdagede den lille svulst.

      Det har hjulpet og vi er nu gravide efter fertilitetsbehandling.

      Hilsen Sarah

      Svar
  4. Helene Refsgaard

    Hej Sarah,
    Jeg har været i hormonbehandling (ægsortering) heldigvis også nu med 1 æg i fryseren – men efter hormonbehandling før jeg lidt mælk i brysterne – yes WTF?! Synsforstyrrelser & hovedpine. Alle læger siger det er stress & jeg må selv bede om en MR – hvor de finder en 3mm mikro ademnom – ligesom hos dig,

    Jeg afventer nu svar på flere prøver & en snak med overlægen tirsdag. Jeg er så nervøs for om kan få lagt det æg op & hvornår. Hvor længe var du på medicin inden fertilitetsbehandling?

    Svar
    • Sarah

      Hej Helene

      Er ked af at du selv har skulle presse på, men godt du har været opmærksom.

      Jeg var på medicin ca 3 måneder inden jeg startede behandling.

      I dag sidder jeg med vores lille pige i armene som nu er 7 uger gammel 🙂

      Jeg skal starte på medicinen igen når jeg er færdig med at amme.

      Jeg ønsker dig al held og lykke og håber du snart står med en positiv test.

      Knus.

      Svar
  5. Henriette

    Hejsa.
    Din historie er fuldstændig lige med min. Fik også beskeden at jeg har en svulst i hjernen hvilket gjorde mig rædselsslagen. Dog endte jeg med efter Ca 4mdr med dostinex at blive gravid udenom fertilitetsbehandling og vi har nu den dejligste datter på knap 2 år. Er startet med at tage dostinex efter jeg havde ammet og vi er nu gået i gang med at prøve at lave baby nr2. For mig var det så dejligt at finde ud af hvad årsagen var til at jeg ikke blev gravid og jeg er glad for det blev opdaget relativt hurtigt. Vi gik i fertilitetsbehandling og det var der de opdagede det. Hels og lykke fremover og håber det giver håb at det har været meget positivt for os. Vh Henriette

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!