Jeg er infertil… Og jeg har været det hele mit liv. Med stor sandsynlighed på grund af de skader jeg har påtaget mig i underlivet og på æggelederne som følge af de klamydia-infektioner og underlivsbetændelser jeg desværre har været ramt af i mine teenage-år. Man kan vist roligt sige at jeg var ung og dum. Men konsekvensen af dét mærker jeg så desværre nu…

I mange år troede jeg faktisk at jeg var helt steril og ikke kunne få børn, da jeg ikke blev gravid. Så jeg troede ikke mine egne øjne da jeg 6 år efter i 2013 stod med to knald positive graviditetsteste. Jeg turde ikke tro på det, før jeg ved en scanning så det lille hjerte banke.

Det er et mirakel at min datter kom til helt naturligt, uden hjælp.

Efter jeg fik hende, tænkte jeg at jeg sikkert havde nemmere ved at blive gravid anden gang. Men sådan skulle det ikke gå…

Da min datter var 8 måneder fik vi ønsket om endnu et barn, og vi gik i gang med at forsøge at blive gravide igen, men ingenting skete.

Måned efter måned stod jeg med negative tests. Og det endte op på 3 års forsøg, uden én eneste positiv test.

Så var jeg tilbage i det samme helvede – “Hvorfor sker der intet?” “Hvad er der galt med mig?”

Til sidst kom vi i fertilitetsbehandling, hvor vi startede op med IUI behandling.

Inden opstart blev jeg grundig undersøgt, og det blev konstateret at min ene æggeleder var helt lukket til.

Vi blev advaret imod at der godt kunne være risiko for en evt. graviditet uden for livmoderen ved behandlingen.

De to første forsøg modnede jeg kun 1 æg, og der var desværre ikke gevinst i nogen af de forsøg.

I vores 3 forsøg fik jeg højere dosis hormoner, og der blev modnet 3 æg. Og jeg blev gravid i dét forsøg. Endelig lykkedes det!

Vi nåede at være lykkelige i et par uger, men så kom smerterne.

Jeg vidste fra min graviditet med min datter at smerter i starten af graviditeten godt kunne være normalt. Men de hér smerter var anderledes.

En morgen i 6 graviditets uge vågner jeg op med kraftige mavesmerter, de er så slemme at jeg ikke kunne bevæge mig, og jeg er på dét tidspunkt ikke længere i tvivl om at der ER noget galt, og at det sikkert var en graviditet uden for livmoderen.

Jeg kommer til akut scanning, og scanningen viser intet foster i min livmoder, så min gynækolog deler samme mistanke som mig om en graviditet udenfor livmoderen.

Dagen efter bliver jeg sendt til Viborg sygehus, hvor jeg bliver gennemscannet, og dér finder de graviditeten på min venstre lukkede æggeleder.

Scanningen viser en fin blommesæk, så graviditeten var i fuld gang med at udvikle sig og vokse, derpå forklaringen på mine store smerter. En graviditet udenfor livmoderen kan ikke gennemføres, og kan være livsfarligt, hvis graviditeten fortsætter med at vokse, så æggelederen springer, da det kan forårsage kraftig blødning i bughulen, som kan medføre så stor blodtab at man kan dø af det.

Så derfor blev jeg akut opereret, og fik fjernet både æggeleder og foster.

Det lange stykke tid efter, var jeg i så stor sorg at jeg blev sygemeldt i en periode. Det var så uretfærdigt, og jeg kunne ikke acceptere det. Vi havde sådan kæmpet, og så skulle vi være så uheldige at vi skulle rammes af dén risiko der var for graviditet udenfor livmoderen.

Tanken om at gøre min store pige til storesøster føltes pludselig så langt fra virkeligheden, det føltes som en umulig mission.

Jeg ramte et dybt hul. Min datters far og jeg gled helt fra hinanden, og gik hvert til sit. Jeg havde opgivet tanken om flere børn.

I sommeren 2018 finder jeg kærligheden på ny.

Lykken vender tilbage til mig, og nogen måneder efter står jeg til min overraskelse med 3 positive graviditetsteste. Kunne det være rigtigt?! Var der sket et mirakel for anden gang i mit liv, og så helt naturligt, og med kun én æggeleder?

Men kort efter begyndte jeg desværre at bløde. Så endnu et nederlag til mig.

Vi prøvede igen. Og efter der var gået 8 måneder uden held, valgte vi at få hjælp.

Jeg kunne ikke rumme hvis der skulle gå flere år inden der måske skete noget igen, eller i værste fald, at det måske slet ikke ville lykkedes igen.

Vi tog til lægen og blev henvist til fertilitetsbehandling. og på grund af min infertile historik, blev vi sendt direkte videre til IVF reagensglas behandling med det samme, og sprang IUI processen over.

Så hér er jeg igen, i fertilitetsbehandling-verdenen – denne gang IVF…