Ved sidste indlæg, ventede vi svar på GB (graviditets blodprøve) ved vores første IVF forsøg. Denne var desværre negativ, hvilket er utrolig frustrende.
Tilbage til starten
Vi startede i fertilitetsbehandling hos en privat gynækologisk klinik.
Da jeg har PCOS, havde de svært ved at finde ud af hvilket præparat jeg responderede godt på.
Vi startede op med pergotime, så pergotime igen med gonal f.
Så gonal f for sig selv.
Derefter puregon – og NU skete der lidt.
Første inseminering efter et halvt år i behandling.
Desværre negativ.
Så blev det jul, og klinikken havde lukket.
Undervejs var der mange problemer.
Manglende recepter på FSH medicin, manglende recepter på ÆL sprøjte, generel meget utryg ved hele situationen og behandlingen. Det hele blev håndteret meget uprofessionelt.
Nyt år – ny start
Vi startede op igen i Januar 2017, og igen mislykket IUI.
Jeg var begyndt at blive utålmodig, da de i starten var meget optimistiske, og med forsikring om “at det bliver intet problem, at gøre jer gravide”, stadig ikke var opnået, begyndte jeg at føle mig meget usikker på det hele.
Frustrationer, dårlige tanker og gravide veninder, fyldte meget.
I april 2017, havde vi første virkelig gode stimulation til IUI.
Jeg fik dagligt 200 ie puregon, og efter 8 dage havde vi et flot stort æg.
ÆL sprøjte blev givet, og halvandet døgn efter, 3. IUI forsøg.
Det var en meget hård omgang for mig, da hun havde haft store vanskeligheder med, at lægge kateter op. Det var en smertefuld omgang og jeg var sengeliggende i 3 dage efterfølgende.
OHSS – Ovarielhyperstimulationssyndrom
Om tirsdagen tog jeg på arbejde, da jeg følte mig okay på benene igen.
Men det skulle hurtigt ændre sig.
Tidligt om aftenen begyndte nederste del af maven at vokse. Jeg ringede til vagtlægen og forklarede vores situation, og fik en tid kort tid efter.
Da vi kom til vagtlægen, mærkede han grundigt på min mave, hørte vores historie, og behandlings forløb, og konstaterede, at mine tarme måtte være stressede og irriteret af behandlingen. Blev det forværret måtte vi ringe igen.
Om natten vågnede jeg med så voldsomme smerter i hele maven, jeg var stakåndet og havde den ondeste kvalme.
Min kæreste vågnede ved, at jeg lå og hyperventilerede på badeværelset.
Jeg havde det rigtig dårligt.
Han ringede til vagtlægen igen, som ringede til Gynækologisk på Åbenrå sygehus, som gerne ville se os.
Vi kørte på sygehuset og jeg blev indlagt på FAM. Et par timer efter blev jeg tilset af en gynækolog, som efter en scanning, kunne konstatere en overstimulering.
Jeg havde i løbet af halvandet døgn taget 6 kg. på i væske, jeg havde voldsom kvalme, ubehag, migræne osv. Jeg blev indlagt til observation, og blev heldigvis udskrevet dagen efter, efter eget ønske.
Jeg ringede til privat klinikken et par dage efter, og fortalte hvordan det hele havde udspillet sig efter IUI.
“Jeg tror vi spilder hinandens tid – jeg synes vi stopper her”
Det var ordene jeg fik smidt i hovedet, efter halvandet år, var alt dette spildt tid!
Jeg var rasende! Jeg følte mig uretfærdig behandlet, misbrugt af klinikken, og frustreret over hele situationen.
Vi fik en henvisning til OUH fertilitetsklinik, hvor vi har været tilknyttet lidt over 1 år.
Her har vi haft 1 mislykket stimulation til IUI, 1 gennemført IUI – negativ, og 1 IVF forsøg med kort behandling – negativ.
Næste gang vi skal i behandling, ved jeg ikke hvilken behandlingsform vi skal igennem.
De vil tage vores forløb op på konference, og lægge en plan derefter.
Vi er spændte, nervøse og utålmodige.
Men vigtigst af alt, føler vi, at vi er i gode hænder.
Tak fordi I læste med, næste indlæg vil jeg komme nærmere ind på de ting og meninger, man skal forholde sig til som ufrivillig barnløs.
0 kommentarer