Efter en lang og tiltrængt pause henover sommeren, var det igen tid til at vi skulle starte i behandling. Vi var spændte og nervøse inden vi skulle i gang.

Det startede lige som sidst, med at jeg skulle tage østradiol fra cyklusdag 22. Dette var for at forlænge min cyklus, og for bedre at holde styr på den. Da min menstruation kom skulle jeg scannes på klinikken. (Dette er i øvrigt meget grænseoverskridende – men man bliver overrasket over hvor mange grænser man skal overskride i dette ”game”). Alt så fint ud og jeg kunne starte op på de hormoner der skulle sørge for en masse fine æg. Denne gang fik jeg Pergoveris, højeste dosis. Jeg havde ikke prøvet dette hormon før, så det var meget spændende.

Efter en lille uge på hormoner var det tid til scanning igen. Alle de andre gange havde jeg haft sindssyg mange bevirkninger, men denne gang havde jeg mærket absolut ingenting! Jeg var derfor sikker på der nærmest ingen æg var. Situationen var dog en helt anden.  Da jeg kom til scanning kunne de se at jeg var i gang med at lave 15 folikler. Det var helt vildt mange for mig, for jeg har maks lavet 8 før i tiden.  Så jeg var SÅ glad, håbefuld og spændt. Nu måtte det da simpelthen lykkedes. På dette tidspunkt går min hjerne alllerede i gang med at udregne terminsdato og tænke på babynavne.

Dagen efter blev jeg sindssyg dårlig  og fik meget ondt i maven. Vi blev enige om det nok bare var bevirkningerne der først kom nu. Jeg blev scannet den efterfølgende dag. Det viste sig at mine æggestokke var kæmpe store og jeg havde væske i maven. Jeg var altså rendt ind i en overstimulation. De efterfølgende dage var jeg rigtig syg. 4 dage efter skulle jeg have taget æg ud. Det var meningen jeg skulle have haft dobbelttrigger. Men det kunne de ikke give mig pga. overstimulation. Jeg fik derfor kun ægløsningsprøjte og blev forberedt på at alle æg formentlig skulle fryses ned. Man lægger nemlig ikke æg tilbage hvis man er overstimuleret. Det var lidt nederen, men sådan måtte det jo være. Jeg havde trods alt ikke lyst til at blive endnu mere syg.

Da dagen for ægudtagning kom var jeg mega spændt. Jeg havde det efter omstændighederne ok og glædede mig bare over alle de æg de skulle tage ud. Det endte dog med en kæmpe skuffelse. Ud af 15 follikler kom der KUN 4 æg ud!!!!!! Jeg var grædefærdig, skuffet og virkelig frusteret. Samtidig havde jeg mega ondt for de havde trods alt stukket i 15 follikler og ”rodet rundt” i mine æggestokke i et godt stykke tid.

Lægen kunne ikke komme med nogen forklaring på de få æg. Måske havde jeg haft en dårlig cyklus,  måske var det hormonet eller måske var det fordi jeg ikke havde fået  dobbelt trigger. Nu skulle vi vente i 5 dage på om æggene udviklede sig. Vi havde to gange før fået 4 æg ud, den ene gang blev det ikke til noget og den anden gang fik jeg lagt  et æg op. Vi var derfor klar over at intet var sikkert.

Desværre kom opkaldet fra klinikken 5 dage efter. Der var ikke noget æg at lægge op eller fryse ned!!!

Det er nu tredje gang vi har oplevet at vores æg ikke udvikler sig til blastocyster. Det er ubeskrivelig hårdt. Vi føler os sat tilbage til start – og håbet om en baby er lige nu meget spinkelt!

/Misse