Ivf behandling

I marts 2016 efter en del ventetid er vi klar til første samtale på Dronninglund sygehus, her snakkede vi meget om vores tidligere forløb og omkring vores levestil. Vi kom ind på rygning, alkohol, motion osv. Ingen af os ryger, vi drikker MEGET sjældent, vi er begge meget aktive og er egentlig bare helt tip top på den front.

Jeg blev scannet og vi fik lagt en plan ift hormonopstartosv. nu var vi klar til at gå i gang, jeg skulle bare lige have min menstruation først, så der blev hurtigt sat en stopper for min iver for at komme i gang, men sådan var det.

I april begynder jeg heldigvis at bløde og jeg får meldt mig til vores første forsøg, jeg starter op på lavt blus med GonalF og ender med at få dannet 7 æg til udtagning, ovitrellen (den ægløsende sprøjte blev taget kl 22 og 1.5 dag senere skulle jeg starte med at tage en morgencocktail bestående af 2 Panodil og en halcion. (halcion er en sovepille).

Steven skulle lave en sædprøve som vi også skulle have med, Så kunne vi ellers køre afsted mod Dronninglund, da vi sad i ventelokalet og blev kaldt ind, skal jeg da lige love for at det hele snurrede rundt, man skal altså ikke rejse sig for hurtigt efter sådan en sovepille er begyndt at virke. Jeg kom ind og ligge på det berømte leje og så fik jeg ellers alt den bedøvelse jeg kunne trække uden at falde i søvn!

Først fik jeg anlagt venflon i hånden (den lille nål) her fik jeg saltvand og morfin i, da det virkede gik lægen i gang nede i mit aller helligste sted. Det er altså en smule mærkeligt at have en læge til at rode rundt dernede mens man ligger der og har en god skid på og ævlede løs om alt og intet. mens jeg lå og havde en fest bedøvede lægen mig yderligere ”dernede” ja det lyder umiddelbart ikke særlig rart (bare vent, det er ikke det værste) men man mærker altså ingenting pga morfinen.

Ægudtagningen

Da jeg var helt følelsesløs forneden så går de for alvor i gang med ægudtagningen og der gør jeg noget jeg stadig fortryder I dag, jeg kiggede ned og så den ENORME nål han lige havde sat fast på scanneren og den skulle altså ind i mig, av for helvede.. den havde de sgu da ikke advaret mig om?! Der var jeg færdig med at snakke, jeg havde det faktisk rimelig stramt på det tidspunkt. Nålen stikker han gennem skedevæggen og kan på den måde nå op til mine æg og suge dem ud, de ryger så ud gennem slangen og over til sygeplejersken som sidder over ved ægge-inkubatoren som jeg så fint kalder den, her sidder sygeplejersken og tæller hvor mange follikler der er æg i, nogle af dem er nemlig tomme og det kan man først se når æggene kommer ud.

6 ud af 7 follikler var der æg i, og nu skal sædcellerne tilføjes, alt sammen foregår i reagensglas så de hele tiden kan holde øje med udviklingen. Nu skal æggene og sædcellerne bare finde hinanden og 2 dage senere ringer klinikken og fortæller hvor mange æg der er blevet befrugtet og om de deler sig, i mit tilfælde var der 4 befrugtede æg, jeg var ellevild. Der blev aftalt et tidspunkt for ægoplægning 3 dage senere, altså 5 dage efter udtagningen. Klinikken ville dog ringe til os på æo dagen hvis der ingen æg var at oplægge, shit!

Guldægget

Tænk hvis man forbereder sig på at skulle have æg retur og de ringer en time før og siger der ingen æg er? Det ville være frygteligt, heldigvis skete det ikke. Vi hørte ikke fra dem og satte snuden mod Dronninglund. 1 æg til oplægning og 1 æg til fryseren var der, de 2 sidste havde ikke klaret det, men skidt jeg var tilfreds, bare det at der var kommet et til frys var så rart. Det er nemlig ikke nær så hårdt at skulle have et fryseæg retur, men forhåbentlig fik vi ikke brug for det, de sagde at det var guldægget jeg fik retur, det var et æg af rigtig god kvalitet, fedt! Nu skulle vi bare vente i 14 dage.

Desværre var det ikke guldægget, jeg blev ikke gravid, op på hesten igen sagde de. Gud hvor er jeg træt af den sætning, vi har ikke lavet andet end at kravle op på den skide hest igen og igen de sidste 2 år..

Fortsættelse følger..

Tak fordi i læste med<3