Fryseforsøg

I Juli 16’ blev vi klar igen, klar til et nyt forsøg, denne gang et forsøg med vores fryseæg. Vi fik fortalt at de havde ret god succesrate med fryseæg, så vores forventninger var selvfølgelig høje, men heller ikke alt for høje, da vi jo er blevet skuffet så mange gange før, men vi sprang ud i det endnu engang.

Fryseforsøg foregår lidt anderledes end et frisk ivf forsøg, det er ikke nær så hårdt for kroppen. Ens slimhinde bliver behandlet med østrogen, dette fik jeg i pilleform, man bliver fulgt med scanninger som sædvanlig indtil slimhinden har den korrekte tykkelse. Når den er som den skal, skal man igen tage en ægløsende sprøjte og derefter får man lagt sit fryseæg retur. De fleste steder supplerer op med progesteron de næste 14 dage (crinonen).

Nu skulle vi igen bare vente 14 dage (det bliver altså ikke nemmere med tiden), blodprøven blev taget og så skulle vi liiiige vente et par timer mere. (Men jeg havde snydt og taget en hjemmetest inden OG DEN VAR POSITIV)!!!!!

Blodprøven var selvfølgelig også positiv, med et hcg på nogle og 70. Endnu engang begyndte googlehelvedet! Er det et normalt tal? Er det højt nok? Hvor højt har andres været på det her tidspunkt? I kender det.. jeg fik taget endnu en blodprøve 2 dage senere for at se om hcg steg som det skulle, 107 var det på, de lød ikke helt vildt imponeret inde ved lægen, jeg havde selvfølgelig læst at tallet gerne skulle fordobles hver anden dag, så jeg gik selvfølgelig lidt i panik men klamrede mig til håbet om at jeg altså var gravid. Jeg prøvede at berolige mig selv hele tiden, testen var også stadig postiv og jeg blødte ikke. Jeg begyndte i midten af uge 6 at få lidt kramper, alle skrev til mig at det var normalt og at det kaldes ligaments smerter, så længe jeg ikke havde meget ondt og ikke blødte. Jeg begyndte at få den her rigtig dårlige fornemmelse, sådan helt dybt inde i maven. Desværre fik jeg ret og jeg begyndte at bløde få dage senere. Sig hej til spontan abort nr. 2, hvor mange skal vi igennem før det lykkes?

Ivf forsøg igen

Vi kom hurtigt i gang med et nyt forsøg i september. Denne gang lykkes det, det kunne vi bare mærke! Jeg blev smidt på de sædvanlige hormoner og efter noget tid havde jeg 10 fine ægblærer klar til at blive taget ud, 9 var der æg i, 8 æg blev befrugtet, 8!!! Det var sgu ret godt klaret, til ægoplægning sad mig og Steven i venteværelser og væddede om hvor mange æg der var til frys, han var optimistisk og sagde 7, jeg gættede på 5. Da vi kom ind var der 0.. kun 1 æg klarede den og det skulle jeg have retur, de 7 resterende æg var gået til dagen før. Hold op jeg var skuffet, hvis de 7 æg var gået til hvad var oddsene så lige for at det her æg klarede det? Gynækologerne var selvfølgelig optimistiske, desværre lykkedes det heller ikke denne gang. Jeg begyndte at bløde præcis på testdagen, og blodprøven var selvfølgelig negativ. Sådan noget lort.

Der sagde vi stop, ikke mere i år, vi havde brug for en pause, min krop havde brug for en pause. Vi besluttede at vi ville starte op igen efter jul.

På egne ben

Mens vi holdt pause fra behandlingen besluttede jeg at sætte alle sejl ind på at ændre min kost til Pco venligt, jeg kastede mig ud i kisskosten, jeg købte bogen ”spis dig gravid” hvor der står en helt masse omkring pco og hvad der er godt at spise og knap så godt. Jeg skruede også op for min styrketræning igen og så gav jeg den ellers bare gas, det gik skide godt og jeg kunne mærke på kroppen og den var glad, jeg gjorde noget godt for mig selv, jeg tabte mig lidt og fik styret min lækkersult, jeg fik ingen bivirkninger rigtig, lige indtil jeg en dag stod på arbejdet og pludselig fik ondt i maven, virkelig upraktisk at skulle rende på tønden med diarré når man er på arbejde, sådan gik det i 4 dage. Fedt tænkte jeg, kan min krop ikke klare sig på kisskost længere? Det slog mig pludselig, jeg fik sådan en underlig fornemmelse, næste morgen styrtede jeg ud på badeværelset og tissede på en graviditetstest.

1.5 måneds kostændring og så var jeg sørme blevet naturligt gravid! Helt af mig selv uden hjælp! Efter 2.5 års kamp, glæden ville ingen ende tage, jeg fik taget en blodprøve, et hcg på 187 og 2 dage senere over 400!!! Den var der sgu! Testen blev mere og mere positiv og midt i uge 5 var mit hcg på 13.000 og 2 dage senere igen, 23.000. Jeg var SÅ meget gravid nu. Selvom graviditeten var naturlig ville Aalborg fertilitetsklinik gerne scanne mig i uge 7 så vi forhåbentlig kunne se et lille hjerte der bankede. Jeg var SÅ nervøs, det var sandhedens time. Jeg fik pludselig kvalme da vi sad i venteværelset, jeg svedte helt vildt og havde mest lyst til at løbe min vej.

Ind kom vi og jeg kom op og ligge på den berømte briks, det var sgu mærkeligt at ligge der og skulle se vores baby, ikke for at lave en. Gynækologen fumlede med scanneren, pludselig stoppede hun ved en lille hvid klat og inde i den klat bankede der et lille hjerte.

Fortsættelse følger, og det bliver nok det største og sværeste indlæg jeg kommer til at skrive herinde…

Tak fordi i endnu engang læste med<3