Mit første møde med alternativ behandling og Homøopati.

Blog opslag

4 mar, 2019

I forbindelse med en adventskonkurrence som jeg vandt via fertilitetsliv.dk stiftede jeg bekendtskab med akupunktur som fertilitetsfremmende behandling hos Kit Ballermann. Hele sessionen tog 1 time, først startede hun med lidt baggrundsviden, og så blev jeg lagt på briksen. Ud fra min historie om 2 MA’er og en ellers uforklarlig barnløs situation, gik hun i gang. Efter at have sat nålene, satte hun dejligt afslappende musik på, og så lå jeg ellers bare og slappede af indtil sessionen var slut. Som en ekstra bonus havde hun nedskrevet diverse homøpatiske mærker, som hun ville anbefale at jeg tog. Det var en virkelig god oplevelse, men da det var i Ålborg og vi boede 2 timer derfra vidste jeg godt, at det ikke var optimalt med et forløb hos Kit Ballermann. Hun får dog min absolut bedste anmeldelser alligevel.

Jeg er som regel ikke den type som rider samme dag som jeg sadler, og samtidig er jeg ikke bare en der sidder og ser til. Derfor rådførte jeg mig med de søde kvinder på facebookgruppen. Meninger var delte, nogen synes det var det bedste de nogensinde havde gjort, og havde fået det både før og efter, mens andre synes, at jeg burde gemme pengene til evt. behandling i det private. Jeg var derfor lidt splittet. Skulle jeg kaste en hulens masse penge efter alternativ behandling, eller skulle jeg overgive mig til medicinens verden. Samtidig var vi, som så mange gange før, i en vente position. Jeg søgte derfor på nettet om jeg kunne finde noget der kunne guide mig. Jeg fandt frem til en artikel om et tysk studie, der påviste signifikant forbedring af gravidteschancer for kvinder i IVF behandling. Det var jo mig tænkte jeg- eller det bliver jo mig. Situationen var nemlig den at jeg ventede på min menstruation. Derfor tænkte jeg hvor skulle jeg ikke tage chancen- det kan vel aldrig skade? Og det blev springet ud i en helt ny og alternativ verden.

Jeg søgte på akupunktører med viden/speciale inden for fertilitet/barnløshed i vores by. Jeg skrev lidt frem og tilbage med en kvinde, og inden jeg vidste af det, havde jeg -pigen – der -er -UTROLIG –BANGE- for -NÅLE – og – derfor -kun – har – en tatovering -trods- hun -gerne -vil -have -flere, tilmeldt mig et forsøg bestående af min. 5 gange.

Dagen kom og jeg og jeg var både spændt og mega nervøs- fik jeg sagt at jeg er bange for nåle!. Hvad havde jeg sagt ja til.. Mødet med ”Let i Balance, ved Birthe Svendsen”, hjalp mig dog straks med at falde til ro. Her blev jeg nemlig mødt af en ældre kvinde, sød, rolig og en der var nysgerrig på mig. Ige n fortalte jeg kort min historie og hun skrev ned. Denne gang fik jeg NADA (øreakupunktur-AV), som består af 5 nåle i hvert øre samt et i panden, en hulens masse nåle samt laser på mit underliv. Birthe, som den søde og rare dame, stilte sig i fodenden, holdt om mine fødder mens hun med en blid og rolig sted lavede en ”kropscanning”. Normalt er det mig, qua mit arbejde, der giver folk Nada og laver kropsscanninger, men denne gang var rollerne byttet rundt. Og det var skønt. Efter 10 min faldt jeg i søvn og først 45 min efter vågnede jeg ved hendes bløde stemme.

Jeg har nu fået 4 behandlinger, og jeg er blevet helt ”afhængig” af det. Det er så dejligt at have et pusterum, væk fra alle hverdagens sysler, og hvor alt bare handler om at give min krop ro, og dermed skabe de bedste betingelser for vores kommende mirakel <3

2 Kommentarer

  1. Anne-mette

    Jeg havde selv gået med tanke om alternativ behandling igennem flere år. Og besluttede at i år 2019 ville jeg give det et forsøg. Startede hos en zoneterapeut og syntes absolut at det var alle pengene værd. En måned efter blev jeg gravid i et IVF forsøg med et fryseæg. Og i dag er jeg 4+6 dage henne. Jeg og min mand havde prøvet i 3,5 år. Men om det er zoneterapien der har hjulpet, kan man nok aldrig helt blive klog på.

    Svar
  2. Lene

    Sikke dog en fantastisk nyhed og mange gange tillykke til jer. Når man har været igennem det, som mange af os kommer
    I fertilitetsbehandling – er man villig til næsten alt 🙂 jeg er hoppet på vognen med homøpati herunder babyvklister mm, og jeg håber at mit akupunktur også bringer held og at jeg snart står med en positiv test ligesom du❤️ Som du skriver man ved ikke om det, og det er også lige meget – det vigtigste var at der lykkedes for jer Tak fordi du delte.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Fertilitetsrejsen

Fertilitetsrejsen

01.02.22 gik jeg i luften med min hjemmeside “fertilitetsrejsen- når storken strejker”. og åbnede...

læs mere
Uvisheden

Uvisheden

Det værste i hele det her fertilitets show er uvisheden & ventetiden. Uvisheden om - bliver...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!