Mojzisova Øvelser – At skabe bevægelse og liv i underlivet

Blog opslag

Skrevet af Behandler FysioBrun

2 feb, 2021

At opnå evnen til at blive gravid og bære et barn synes for flere og flere par at være vanskeligt. Årsagerne kan være mange, og de kan ligge hos både mand eller kvinde eller hos begge. At blive gravid kræver, at vores endokrine system er velfungerende, således at vi kan producere den mængde hormoner, vi har brug for, for at skabe et liv. Udover hormonerne er det også særdeles vigtigt, at vores organer og muskler kan arbejde og bevæge sig frit. At undfange en baby er nemlig også en mekanisk proces, hvor livmoder og æggestokke i hver cyklus skal bevæge sig på en helt bestemt måde, i bestemte faser af din cyklus, for at hjælpe sædceller, æg og slimhinde på vej. For at forstå den mekaniske proces skal vi forstå faserne som den kvindelige krop gennemgår i en cyklus.

De 3 faser

Fase 1: Det er her, du har din menstruation og din livmoder vil trække sig sammen i nedadgående symmetriske bevægelser for at afstøde slimhinden.

At have menstruation må ikke gøre ondt. Det kan være symptomer på at din livmoder har svært ved at trække sig sammen pga. arvæv, livmoderens position mm.

Fase 2: Din slimhinde er afstødt, og din livmoder begynder nu at lave opadgående bevægelser. De opadgående bevægelser skal hjælpe sædcellerne med at komme op i livmoderen og ud i æggelederne til æggestokkene, hvor de så er klar til at befrugte et æg. I denne fase sker også ægløsningen.

Fase 3: Efter at ægget er frigivet fra æggestokken, falder livmoderen til ro med meget færre og svagere sammentrækninger/bevægelser. Dette gør det muligt for livmoderen at udvide sig, så slimhinden kan bygge sig op og blive næringsfyldt og klar til at modtage et befrugtet æg. På en og samme tid vil æggelederne bevæge sig aktivt for at samle ægget op og transportere det ned til livmoderen. Er ægget ikke befrugtet vil slimhinden afstødes og din cyklus starter forfra.

Den mekaniske proces er altså utrolig vigtig for evnen til at opnå en graviditet, og det er netop den mekaniske proces, vi som fertilitetsfysioterapeuter beskæftiger os med. Uden fri bevægelse fungerer vores reproduktive organer ikke optimalt. Der skal nemlig skabes bevægelse for at skabe liv i underlivet. Ludmila Mojzisova (1932-1992) som var en tjekkisk fysioterapeut, udviklede i 1970érne Mojzisova-metoden, som er en naturlig tilgang til behandling af fertilitetsudfordringer, hvor der benyttes manuel behandling samt udførelse af hjemmeøvelser for at optimere den mekaniske proces i underlivet og give dine underlivsorganer mere fri bevægelighed og blodcirkulation. En kæmpe bonus er tilmed, at mange som arbejder med disse øvelser opnår færre smerter i deres bevægeapparat og færre cyklusrelaterede gener såsom menstruationssmerter og uregelmæssigheder i deres cyklus. Man får altså gennem øvelserne forbedret sin sundhed.

Mojzisova-øvelserne er behagelige, rolige bevægelser, som efterlader kroppen afspændt og afslappet. For dig der er i fertilitetsbehandling, kan øvelserne være et dejligt frirum, hvor du får lov at mærke din krop uden at skulle leve op til krav eller deadlines. Det kræver ingen udstyr blot lidt tålmodighed og fortrolighed med øvelserne. På min klinik tilbydes der både hold-tilbud, hvor mange har gavn af at træne sammen med andre ligesindede, men også individuelle konsultationer, hvor du instrueres grundigt i øvelserne for så at udføre dem selvstændigt derhjemme.

Mojzisova øvelserne kan altså være et godt supplement til medicinsk fertilitetsbehandling, men kan også benyttes af dig der ønsker at fremme din fertilitet naturligt i forsøget på at blive gravid.

Du kan kontakte Mathilde Brun fra FysioBrun.dk her
E-mail. mathilde@fysiobrun.dk
Tlf. 3132 3339
Web. www.fysiobrun.dk

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Er du 1 ud af 10?

Er du 1 ud af 10?

Vidste du at 1 ud af 10 kvinder lider af endometriose? At det er en utrolig svær diagnose at...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!