Vi har netop været igennem femte forsøg og igen mislykkedes det! Denne gang et mildt IUI-H forsøg med to fine æg og 2 millioner gode sædsælller, altså et mildt forsøg.

Jeg ligger i skrivende stund i vores dobbeltseng, Mikkel sover sødt ved min side mens jeg ligger søvnløs for Gud ved hvilken nat i træk. På fredag skal jeg teste og jeg er ikke et sekundt i tvivl om at det igen er mislykkedes. Normalt kan jeg rumme meget men lige nu kan jeg intet rumme. Jeg er opbrugt, slidt og ked! Det sidste forsøg her har vi holdt helt for os selv, vi havde brug for ro til bare at komme igennem, ingen spørgsmål, ingen forventninger til nogen og ingen “heller ikke denne gang” beskeder – bare ro. Allerede nu ved jeg nogle af mine læsere vil sidde og tænke jamen så løj de jo da vi spurgte og ja det gjorde vi, det undskylder vi gerne herfra og ind i himlen men det her føles efterhånden som en ulige kamp, som hvis du satte super ligaen til at spille mod drengene i skolegården! Her er det bare os mod pokkers PCOS og svært nedsat sædkvalitet.

Man kan jo spørge sig selv: Hvorfor rammer disse huller? Jeg vil gerne afsløre mit/ vores blev ramt fordi jeg for nylig fik stukket modbydelige kommentarer i hovedet og siden ja der har jeg faktisk ikke haft lyst til at dele!

Når man har været igennem 19 behandlingsforsøg så har man efterhånden mødt mere end én tosset kommentar til det at være i behandling for barnløshed.

I Mikkels og mit tilfælde har vi hver sin erfaring og jeg, mere i rygsækken end ham i forhold til behandling og dermed er jeg nok også mere hærdet. Men det betyder ikke jeg ikke bliver såret eller forundret når man igen og igen bliver mødt af sære, tarvelige, velmenende eller direkte ondskabsfulde kommentarer. Nogle mener helt oprigtigt at det er noget man holder for sig selv at det at få børn ikke er så lige til mens nogle virkelig sætter pris på at vi deler det, alle har ret til hver sin holdning og mening men det betyder ikke at det ikke rammer og gør ondt.

Tit er jeg blevet mødt med disse udsagn igen og igen:

Øv bøv!

Op på hesten igen, den er der næste gang!

Øv, det skal nok lykkes!

I skal bare leve så kommer det helt naturligt!

Denne her gang lykkes det, jeg kan mærke det!

Skal i ikke bare have en pause fra det tror du?

Tá ud og rejs så i får ladet batterierne op!

Osv osv osv. Og ja det er kun et udpluk og de mest brugte men for filan og pokker da også det kan man ikke i vores tilfælde! I vores tilfælde kommer det ikke til og ske naturligt! Det hjælper ikke og rejse, vi skal ikke bare have en pause og nej du kan ikke mærke at den er der hverken denne eller næste gang!

For nylig var jeg i selskab med en som bestemt ikke var bange for at ytre sin holdning til at vi deler vores baby ønske med omverdenen og med kommentarer som;

Jamen Mikkel vil jo ikke have børn – det har han jo aldrig ville!

Jamen han kan jo ikke få børn så hvorfor overhoved prøve?

Børn kommer når den rigtige tid er – jeg tabte også en!

Man behøver jo ikke dele det med hele verden!

Og sådan var vedkomne ikke sen til at ytre sine meninger – værsågod! Jeg hylede mig igennem den nat! Ikke fordi jeg er i tvivl om at Mikkel inderligt ønsker sig børn og ja Mikkel har aldrig ønsket sig børn før men måske Mikkel bare ikke var klar før nu? Måske Mikkel bare først fandt den han ønskede og sætte børn i verden med nu? Jo han kan faktisk godt få børn, der skal bare lidt hjælp til! Jeg modsvarede vedkomne så godt jeg kunne og med de kræfter jeg havde den pågældende aften men siden har både jeg og Mikkel helt bevist holdt os fra vedkomne – vi har ikke brug for mennesker der mener de ved bedre end os selv, i hvert fald ikke hvordan vi skal leve vores liv!

Jeg har pt. gået sygemeldt siden april sidste år, diagnosen er PTSD som er udløst på min seneste arbejdsplads, men som psykologen siger det så sødt, du ville have godt at af få din drøm opfyldt. Tilstanden gør desværre at jeg lidt lettere bliver sårbar. Når man som jeg har klaret alting altid selv og har stået på egne ben siden jeg var 14 så er det en helt ny verden og jeg lære hverdag lidt nyt om hvordan jeg skal leve mit liv nu! Men det betyder også at når jeg bliver ramt af sorgen over endnu en omgang behandling, endnu et mislykkedes forsøg så reagerer jeg – det ville jeg ikke have gjort for to år siden. Det gør ondt, det gør ondt når man føler sig som Palle alene i verden, det gør ondt når testen igen er bragende negativ, det gør ondt når endnu et forsøg er brugt og der er et mindre og tage af, det gør ondt når den ene gravide mave efter den anden går forbi en i netto og ja det gør ondt når de velmenende kommentarer virker som om vedkomne bag egentlig bare er møg hamrende ligeglad!

Jeg ved virkelig godt det ikke er så ligetil at sætte sig ind i, når man ikke har prøvet det og man enten spytter den ene baby ud efter den anden eller man bare ser på en herre cykel så er man gravid men vi er en flok der ikke bare kan dyrke massevis af dejlig lagen gymnastik, svinge stængerne i vejret og lade sæden glide højst muligt op i os og 14 dage senere stå med  en positiv test. Vi er mere sårbare, vi ønsker os det om muligt bare 1% mere end jer der “bare lige gør det” vi gad virkelig godt prøve overraskelsen i “Ai nu er den der” men mest af alt så ville vi virkelig ønske i bare prøvede, bare forsøgte og bare ligende nogen der forstod hvor hårdt det er og ikke lukker samtalen fordi der kommer en tåre, stik os et kram og en kleenex til øjnene – måske jeg ikke tror på det den dag – men måske jeg tror på det igen i morgen!

Inden jeg sendte mit indlæg ind til de søde ejere af fertilitetsliv.dk kan jeg afsløre jeg nu med 100% sikkerhed kan sige: Heller ikke denne gang! Og forude venter halvanden-to måneders ventetid fordi hospitalet har lukket. Vi prøver igen og vil nyde sommeren ❤️