I mit sidste indlæg skrev jeg om, at jeg på mirakuløst vis var blevet gravid, helt uden anden behandling end Provera piller, som vel dårligt kan kalde for en behandling – men jeg var blevet gravid og vi var meget lykkelige.

Mit HCG steg så flot og der var noget, at se i livmoderen ved de scanninger jeg fik lavet men alligevel står vi nu her og er ikke et skridt tættere på, at blive forældre end vi var for 2 år siden da vi startede denne rejse.

Det hele så som sagt rigtigt godt ud og vi begyndte så småt at tro lidt mere på det. Jeg var ramt af en masse graviditets symptomer så det hele tegnede godt men så pludselig en nat skulle jeg tisse og da jeg tørrede mig var papiret fyldt med blod. Jeg skyndte mig, at vække min kæreste og jeg brugte derefter 4 timer på bare at sidde i sengen og græde. Til sidst havde jeg ikke flere tåre tilbage og jeg sad bare og stirrede ud i luften indtil om morgen hvor klinikken åbnede.

Jeg fik ringede til dem og de ville gerne se mig et par timer efter og forsikrede mig om, at nogen altså bare bløder under deres graviditet så jeg skulle ikke allerede male fanden på væggen. Jeg kom til scanningen og alt så fint ud. De var derfor sikre på, at det blot var en harmløs blødning.

Vi kørte hjem igen men jeg følte stadig ikke at det ville ende godt. Jeg havde nogen mærkelige smerter i maven og jeg havde bare en rigtig dårlig fornemmelse og den fik jeg desværre ret i.

Et par timer efter vi var kommet hjem tog blødningen til og henover de næste par dage blødte jeg mere og mere og til sidst kom der en kæmpe klump ud. Den klump som skulle have været blevet til vores baby, lå nu der i mine underbukser og jeg begyndte igen, at tude. Det var forfærdeligt. Endnu engang skulle vi gå igennem en spontan abort, hvordan kunne det overhovedet være fair? Hvorfor skulle det ikke ende lykkeligt for os? Har vi måske ikke fortjent det?

Da jeg havde blødt denne klump ud ramte skyldfølelsen mig som en i fanden. Det er min ’’skyld’’ vi er i fertilitetsbehandling da jeg har PCOS. Min kæreste har fremragende sædkvalitet og derfor kan man ikke sætte en finger på det han skal levere – det er alene min krop som ikke dur 100%.

Jeg tog fat i ham og sagde at det nok bare var bedst for os begge to hvis vi gik fra hinanden, så han kunne finde en ny som kunne give ham et barn hurtigere end jeg kan. Det er jo ingen garanti at vores fertilitetsbehandling ender med et barn. Det var hårdt, at få det sagt men jeg følte ikke jeg kunne byde ham at gå igennem den her barnløse verden, når det han levere ikke fejler noget. Heldigvis fik han mig på bedre tanker og forsikrede mig om, at jeg var mere værd end alt andet og at han aldrig vil kunne undvære mig og hvis han skulle have børn, skulle det KUN være med mig. Det varmede virkelig på et koldt sted.

Jeg fik talt med klinikken og nu skulle vi som sidste gang blot vente på, at mit HCG kom under 3, så vi kunne komme i gang igen. Der gik 14 dage før det var under 3 og jeg blev herefter scannet. Utroligt nok var der et æg som de var ret sikre på ville udvikle sig og kunne bruges til en inceminering inden længe – og de fik ret.

Jeg blev fulgt med scanninger og præcis 1 måned efter jeg havde blødt klumpen ud blev jeg incemineret med et flot æg på 23 mm og 80 millioner progressive sædceller. Nu skulle de næste 14 dage bare gå, så vi kunne se om det hele havde båret frugt og vi alligevel kunne se lys for enden at denne fertilitetsverden.

Desværre skulle det ikke gå sådan og testen var nærmest hånende negativ. Forsøget var mislykkede og jeg var endnu engang fuldstændig sønder knust. Med alle de gode forudsætninger og så lykkes det ikke alligevel. Hvordan skal det så nogensinde lykkes for os…

Jeg fik ringede til klinikken og fortalte den dårlige besked videre. De ville gerne lige se tiden an fordi mange gange så kommer menstruationen selvom jeg normalt ikke får det – og sørme om de ikke fik ret. 3 dage efter testdag har min menstruation netop meldt sig.

Nu venter næste skridt og jeg er meget spændt på hvad det bringer. Måske det ender med, at vi alligevel skal være forældre inden for de første måneder af 2021.

Tak fordi I læste med/N