Når det hele ikke flasker sig…

af | november 3, 2018 | 0 Kommentarer

Vi startede op på vores første icsi forsøg i starten af oktober måned, efter jeg havde deltaget i et forsøg på Køge fertilitetsklinik, som gik ud på at de skulle skrabe noget fra livmoderen, for at blive klogere på slimhinden – i guess! Det gjorde skide ondt, og jeg er glad for at jeg ikke skal igennem det forsøg igen! På grund af deltagelsen i forsøget, fik vi lov til at starte vores første icsi forsøg 2 dage efter.

Første stikning

Vi var på klinikken og fik vist hvordan jeg skulle stikke mig selv, og jeg havde heldigvis Martin med, så han lige kunne overvære hvordan man gjorde – hvis jeg nu skulle blive en kylling og ikke turde selv. Lad mig sige – det var SKIDE godt at han var med. Om aften da jeg skulle stikkes for første gang, havde jeg lagt mig tilrette og gjort nålen klar. Så begynder jeg at panikke. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at stikke. Jeg sidder med nålen 1 cm fra min mave, men kan simpelthen ikke få mig til at jage den direkte ind i skindet på mig selv. Martin måtte træde til og begravet i frustration og hysterisk gråd får jeg holdt ham hen med nålen i en hel time! Jeg må snakke i telefon med min mor med en pude over hovedet, for ikke at tænke på at han skulle stikke mig. Så så han sit snit til det – og vupti. Så blev jeg stukket, og jeg kunne selvfølgelig ikke mærke en fløjtende fis! Og de næste par dage med stik morgen og aften gjorde mig ikke noget, så længe at jeg havde min pude over hovedet 😊

Ægudtagningen

Efter uttalige scanninger fordi mine ægblærer ikke har ville vokse så hurtigt, når vi endelig til ægudtagningsdagen. Jeg har læst frem og tilbage – mest skrækhistorier! Så jeg er meget nervøs, og har heldigvis min mor ved min side, til at støtte mig. Jeg ligger mig op på briksen efter 4 timers ventetid og de begynder at proppe mig med medicin. Det virker utrolig hurtigt og godt, så jeg har mig en lille fest! Jeg kan knap nok mærke udtagningen, på nær et par små niv og jeg er nu spændt på at høre resultatet. 6 æg blev det til. KUN 6 ÆG! Jeg ligger mig ind i hvilerummet, og en sygeplejerske kommer og forklarer det videre forløb, og fortæller at jeg skal have lagt æg op 5 dage efter, ved mindre at de ringer om morgen, hvis ingen æg kan bruges. Heldigvis får vi lige en sidebemærkning med fra sygeplejersken, at Martins sædkvalitet er steget fra 2 mio. til 14 mio. – så noget positivt er der sket! De næste 4 dage lider jeg virkelig under ægudtagelsens smerter! Min mave er ved at springe, mit underliv gør ondt og jeg kan knap nok gå, stå eller ligge ned.

Lørdag = ægoplægningsdagen

Jeg havde hele natten ikke kunne sove, da tankerne farede rundt i hovedet på mig. Jeg havde en meget dårlig mavefornemmelse. Hvis æggene ikke duer, vil laboranten ringe imellem 8-9 om morgen. Vi slappede af, spiste morgenmad og gjorde os stille og roligt klar. Halv 9 ringer telefonen. Og det er et hemmelig nummer. Så ved vi begge godt hvad klokken har slået. Laboranten som faktisk er rigtig sød, beklager mange gange, og fortæller at 2 af æggene er blevet befrugtet forkert, 1 er gået i stå i befrugtningen og de sidste 2 æg er umodne. Så faldt min verden sammen. Vi står nu tilbage. Fortvivlede, sårede og bange for at komme i gang med et nyt forsøg, for hvad så hvis der ved næste ægudtagning heller ikke er nogen der bliver befrugtet. Den frygt må vi leve med lidt endnu, da vi lige skal oven på, før vi har lyst til at tilmelde os behandling igen.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest