Hvorfor vi står her i dag, 3 år efter startet behandling.. ja, det er et godt spørgsmål. Vi har været igennem 2 klinikker, begge privat. 3 IUI og 2 IVF. Så 5 forsøg efter, er der stadig ingen bror eller søster. Denne lange rejse er en kamp at komme igennem, og det er der flere grunde til.
Årsagen til vi skulle i behandling til at starte med, ja… den var egentlig ret klar. Den første klinik i Odense konstaterede nedsat sædkvalitet hos Nikolai. Men tiden viste at det ikke var problemet, da den faktisk blev normal igen. Efter vores 3 IUI forsøg og ingen graviditet, valgte vi at skifte klinik. Vores valg faldt på IVF syd i Fredericia. Grunden til skiftet var af flere årsager, den første klinik virkede ikke særlig profesionelle. De havde overset mine blodprøver. Jeg fik en masse hormoner, og egentlig har jeg forstået at man ikke må inseminere hvis der er over 3-4 æg. Men det tog klinikken ikke hensyn til. De målte heller ikke størrelsen på mine æg, inden inseminering. Vi følte os faktisk dårlig behandlet. De lovede nærmest det ville ske, da vi havde første møde med dem. “Det er intet problem, da nedsat sædkvalitet er det mindste problem”. Derfor var vi i starten også ret optimistiske og rejsen var kun lige begyndt, og det var da ikke særlig hårdt. Det skulle jo nok ske?
Men skæbnen ville os noget andet, rejsen skulle være lang og hård. Ved sidste IUI forsøg op til juleferien 18, fik vi fortalt af klinikken i Odense, at vi ikke skulle regne med at få flere børn, vi skulle måske tænke i andre baner. De ændrede egentlig deres holdning til vores situation på et halvt år, fra at det er nemt nok til det sker aldrig. Og heldigvis havde vi jo et barn, sagde de. Hvilket er en sætning jeg ikke bryder mig om. Selvfølgelig er vi lykkelige for Ella og at vi valgte hende til. Men hendes ønske er brændende at få en bror/søster, som forhåbenligt bare lader vente på sig.
Efter den triste besked, gik på juleferie og testede selvfølgelig negativ på test dag. Vi startede 2019 med et møde ved den nye klinik i Fredericia. Nu står vi og har brugt 2 IVF forsøg og har 1 tilbage. + et fryse forsøg.
Men lige nu er status at vi har en ufrivillig pause på 6 måneder, fordi sidste IVF forsøg endte i en GUL (graviditet uden for livmoderen).
0 kommentarer