Når en god nyhed bliver overskygget af alt det negative..

Blog opslag

Skrevet af Nadia Weinell

15 feb, 2019

Jeg er træt. Træt af det her game, træt af de skide hormoner og at alle omkring mig bliver ved med at poppe babyer ud. Jeg er virkelig træt. Helt inderst inde.

Sygehus skift

Vi valgte efter vores første icsi forsøg at skifte klinik fra Køge til Hvidovre, da vi syntes at køreturen blev for lang, når man skal til diverse aftaler og scanninger på klinikken flere gange om ugen. Det er dét bedste vi har gjort for os, i det her behandlingsforløb. Jeg sikrede mig hurtigt at vi ikke kom bag køen, nu når vi skulle skifte klinik. Heldigvis var dette også tilfældet! Vi kom til med det samme og blev mødt af den sødeste læge til vores første samtale. Fredagen inden samtalen, skulle Martin aflevere en sødprøve, som vi så ville få svar på til samtalen.

Første samtale

Til samtalen skulle vi forklare vores forløb på Køge og lægen virkede skeptisk, da vi fortalte at vi blev sendt direkte i icsi uden at have prøvet iui først. Hun fortalte at den sædprøve Martin afleverede i fredags var blevet oprenset og bestod af hele 66 mio. gode sædceller – så at gå fra kategorien dårlig sædkvalitet til god sædkvalitet, kom som noget af et chok for os! Vi blev så glade, og min kære mand voksede hele 10 cm. I højden 🙂

Første iui forsøg

Vores første iui forsøg begyndte i starten af december måned. Det hele så fint ud, så det var bare i gang. Mine æg var ikke meget for at vokse, så efter utallige af scanninger, var der endelig 1 æg som nærmede sig den rigtige størrelse og jeg blev derfor insemineret den 11. december. Det gik som smurt, og det var hurtigt overstået. Desværre bar det ikke frugt, og da juleferien stod for døre, røg vi lige ind i en ufrivillig pause.

Anden iui forsøg

Vores anden iui forsøg startede vi op på i torsdags den 24. januar. Jeg er blevet sat lidt op i dosis, da jeg kun havde et godt æg sidst. Vi krydser fingre og håber på, at denne gang – er lykkens gang, selvom det er svært at holde hovedet og humøret oppe!

Uretfærdigt

Det er så brændende et ønske for os begge. Vi har været ufrivillige barnløse i snart 3 år, og er nået til det punkt hvis vi næsten ikke skænker det én tanke. Det gør så ondt, når man har et ønske, som pludselig virker så urealistisk.
Forholdet lider utrolig meget under alt det her og vi har været en meget hård periode igennem. En periode vi begge håber at vi kan komme over, og finde os selv igen som par. Tankerne flyver afsted og vi har besluttet at give det et par forsøg endnu, men strejfer desværre tanken omkring hvor længe vi vil fortsætte. Hvor lang tid vil vi være i behandling uden at det lykkedes? Måske passer vi bare ikke sammen….

8 Kommentarer

  1. Julie

    Jeg kan så meget genkende dine tanker. Jeg er også TRÆT. Hold kæft man gider ikke flere hormoner, bivirkninger, svære ægudtagninger, ligeså svære ægoplægniner og andet skrammel… At blive vanvittig af, at ens tanker konstant cirkulerer om emnet, uden man kan gøre en fløjtende fis ved det. T.R.Æ.T

    God vind og kampånd din vej – det er ikke for bangebukse!

    Svar
    • Nadiaweinell

      Det er så svært at være positiv, når alt bare går mod en. 🙁

      Tusinde tak – og i lige måde. Jeg er helt sikker på at ønsket om baby, nok skal blive opfyldt en eller anden dag.

      Svar
  2. Malene

    I skulle være blevet i Køge

    Svar
    • NadiaWeinell

      Hvorfor skulle vi det? Vi var alt andet end tilfredse, og blev ved med at blive afvist. 🙂

      Svar
  3. Lene

    Stakkels stakkels dig. Din intro ramte så plet – så tak for dit fine indlæg ❤️ Vi har selv været igang i over 2 år med 2 MA, 3 IUI og vores forsøge IVF forøg er i gang. Held og lykke med næste forsøg. Jeg kan ikke sige hvor længe man skal blive ved – men vi bliver ved så længe det giver mening. Husk at være kærester – for der betyder intet at få er barn hvis man alligevel ikke længere er sammen. Det er i hvertfald det vi lever efter herhjemme. Tanker til dig ❤️

    Svar
    • NadiaWeinell

      Held og lykke til jer også. 🙂 Desværre blev anden iui forsøg heller ikke med en positiv test, så vi snupper lige 3 forsøg inden vi vender tilbage til ivf/icsi.
      Vi prøver at opretholde kærligheden i mellem os, og prøver at huske hinanden. Men det er godt nok svært i sådan en situation, og har drøftet senariet med, hvis det fortsat ikke lykkedes – så må vi gå hver til sit. 🙁

      Svar
      • Lene

        Åhhh din stakkel ;( hvor jeg dog husker skuffelsen. Jeg har lige fået mit første æg op så går 14 dages ventetid i møde. I vil ikke blive sammen hvis ikke i kan få børn? Jeg ved ikke om det er et godt råd og eller om i gør det i forvejen- men snak med hinanden. Min kæreste og jeg deler alt i den her proces og jeg føler kun at vi er blevet stærkere som par af livets udfordringer. Jeg krydser alt for at det sker for jer snart. ❤️

        Svar
        • Nadiaweinell

          Vi prøver at dele alt, men min mand er desværre ret svær at få i tale omkring alt – både fertilitetsbehandling og så meget andet. Vi har begge et brændende ønske om at få børn – helst med hinanden! Men hvis det ikke er en mulighed, og vi skal kæmpe i flere år endnu, så kan vi desværre ikke se nogen anden udvej end at gå fra hinanden. Vi håber selvfølgelig ikke at det kommer så vidt, og at vi selvfølgelig nok skal få et barn sammen inden længe.

          Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Årsdag

Årsdag

Den 01.06.2021, har vi været kærester i 3 år. Jeg forbinder dagen med glæde for det meste, men det...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!