Når en solstrålehistorie fortsætter og 3 bliver til 4 – helt uventet og naturligt….
Sidst I mødte mig og Mr. Right havde vi netop været til en tidlig kønsscanning i marts 2017, hvor det viste sig at vi skulle være forældre til en lille pige, som blev til ved hjælp af IVF efter intet mindre end 11 behandlinger (3 hjemmeforsøg, 7xIUI inkl biokemisk graviditet og 1xIVF). Og i slut august 2018 fyldte vores lille prinsesse 1 år. Hvilket også betyder at resten af gravidteten forløb gnidningsfrit og at vi den 26/8-2017, efter en drømmefødsel, kunne holde vores længe ventet datter i armene for første gang. En lykke som ikke kan beskrives, men som stadig vokser dag for dag, i takt med kærligheden til hende, som kun bliver større og større.
Trods det, er der stadig mange andre tanker som vi har haft op og vende – hvad med når vi gerne vil have en nr.2. Hvornår skal det være? Hvornår skal vi gå i gang ift behandling? Og tiden ikke mindst – hvad nu hvis det tager så lang tid igen? Hvis I har læst hele vores IVF forsøg-fortælling, så ved I at vi er så heldige stadig at have 3 lækre blastocyster på frys, klar til at blive lagt op når vi ville…. Men hvornår vil vi det? Vi var meget enige begge to, at vi ønskede at kontakte Herlev fertilitetsklinik i den måned vores datter fyldte 1 år, for så havde vi nogle måneder at løbe på ift at vi gerne så at der ville være omkring 2 år imellem vores børn. Men alligevel havde vi begge den holdning, at hvorfor skulle vi gå tilbage på prævention, det gav ligesom ikke mening i vores hoveder… For hvorfor skulle det ske naturligt efter så mange års projekt-baby og ingen prævention?!?!
Jeg fik allerede min menstruation 5 uger efter jeg havde født på trods af at jeg fuld-ammede vores datter, så jeg tænkte bare REALLY? Menstruation er og bliver noget jeg hader, så why bare WHY skulle den allerede komme??? Men okay, så var min krop da bare back on track, og vi begyndte også allerede at have sex igen efter 6 uger, uden problemer.
Ugerne fløj afsted og vi nød vores helt utrolig nemme og blide baby, som sov og spiste som hun skulle, sov på eget værelse efter blot 6 uger, fordi hun kun fik mad en gang om natten og bare generelt, så var det ikke hårdt for os at blive førstegangsforældre. Hele dette nye liv var så spændende og lykken ikke til at fatte.
Under graviditeten havde vi snakket om at vi gerne ville ud på en lang rejse med vores datter, når hun var omkring 6 måneder, som en del af Mr. Rights barsel, og derfor bookede vi 4 ugers ’luksus’ rundrejse til Thailand til februar/marts 2018, bare os tre, med en rejseplan som var utrolig børnevenlig. Derudover skulle vi en uge til Gran Canaria med min svigerfamilie i januar 2018, så der var en masse ferie og familietid på programmet i den periode. Gran Canaria var den første ferie vi havde siden vores 3 uger i USA i sommeren 2016, hvor vi havde den aller første positive graviditetstest og efterfølgende biokemiske graviditet. Hold nu op vi nød det hele og nu med en baby på armen, men vi fik også nydt en masse kæretsetid…. Tiltrængt på alle måder…. 😉 Derefter nærmede vores store Thailands-tur sig med hastige skridt, og 2 uger inden afrejse udeblev min menstruation simpelthen, men jeg skød det hen og tænkte slet ikke i de der gravid-baner som før i tiden, fordi fokus bare ikke var på det. Jeg fortalte det dog til min veninde et par dage over tid og hun sagde ’ej, tænk hvis du er gravid’ og det var første gang jeg rigtig tænkte tanken… Tænk nu hvis… Imens jeg kiggede på min datter på blot 5,5 måned…. På den ene side ville jeg slet ikke kunne overskue det, men på den anden side, det ville være for SINDSYGT jo, på den vilde og fantastiske måde. Så dagen efter, helt spontant om eftermiddagen, fandt jeg en test frem for gemmerne og tog den. Under 30 sekunder efter, kom der to streger. TO STREGER. Ja, du læste lige rigtigt. Og jeg kunne ikke tro mine egne øjne. En ting var tanken om det efter snakken med min veninde dagen i forvejen, men det er noget helt andet at se sådanne to streger når man mindst venter det! For hold nu op hvor har jeg bare forventet at tage sådan en test med to streger 1000000 gange under projekt-baby, med skuffelse efter skuffelse… så det her, det var noget nær det vildeste jeg havde oplevet. Med en lille baby på 5,5 måned sovende på sit eget værelse og en positiv test i hånden, ringede jeg til Mr. Right på hans arbejde og overbragte de vilde nyheder – og han var bare SÅ glad! Og det gjorde mig rigtig tryg. For som jeg skrev ovenfor, så virkede det lidt uoverskueligt med tanken, men ikke længere. Nu gav det mening. Vi var to som ønskede denne lille ægte mirakel-baby og lykken kunne ingen ende tage. Dagen vi skulle rejse til Thailand, var jeg 6+0 og vi havde derfor booket en tidlig scanning på en klinik, fordi vi havde brug for vished før denne store rejse. Og selvom det var meeeeget tidligt, så så vi det fineste lille bitte begyndende hjerte som blinkede på en lille prik. Dét var vildt. Lige så vildt som da vi så hjerteblink for vores datter første gang. Nu kunne vi tage af sted på ferie med ro i maven og i sind.
Vi havde den mest fantastiske ferie bare os 3 (og baby i maven) og nød det i fulde drag. Men at komme hjem til en snarlig nakkefoldscanning, gjorde det ikke så slemt at komme hjem. Baby i maven klarede det eksemplarisk til nakkefolden, som lå lidt sent, og derfor kunne de allerede fortælle os kønnet dér. Det viste sig at der lå en lille perfekt DRENG, hvilket betød at vi nu skulle have en LILLEBROR! Hvor vildt er det lige, en af hver?!?! Og tænk, at vi gør vores datter til storesøster. Og så endda pseudotvillinger med blot 13-14 måneder imellem. Ikke til at fatte, men åh så meget lykke! Misdannelsesscanningen gik efterfølgende også perfekt og nu går vi bare og venter på at midten af oktober kommer, og vi skal møde lillebror, vores lille mirakelbaby.
Det er utroligt og ufatteligt, og vi er yderst taknemmelige for at få lov til snart at have to børn, især efter mange års barnløshed. Så jeg ønsker blot at sige, fat mod, det er kampen værd. Og det ér muligt at ’vinde kampen mod barnløshed’, for det har vi gjort! Både med videnskaben og naturligt.
You are allowed to scream, you are allowed to cry, but you are not allowed to give up. Tro mig, det er det hele værd til sidst <3
0 kommentarer