Det kan være et tabu for nogen, at gå til lægen og sige ”Vi kan ikke få børn – kan du hjælpe os?”, og det kan føles som et kæmpe nederlag, hvorfor virker det ikke for mig, når det gør for alle andre? De følelser kender i sikkert godt til. Derfor har mange par måske en tendens til, at udskyde lægeaftalen, fordi man med sig selv tænker ”Det skal nok komme, giv det lige en måned eller to mere”, selvom man inderligt ønsker et barn nu og her. Sådan var det i hvert fald for os. Vi vidste at man havde ret til, at blive henvist til en fertilitetsklinik når man har forsøgt at blive gravide i 1 år.

Vi ventede 1 år og et par måneder før vi tog os sammen og ringede til lægen. Jeg synes det var vildt grænseoverskridende, at tage det skridt og skulle spørge lægen om hjælp på den måde, da jeg føler det er noget så naturligt der bare burde komme helt af sig selv, uden man skal indblande lægerne i ens privatliv på den måde. I dag er jeg glad for, at vi gjorde det, for ellers havde vi forsøgt forgæves i endnu længere tid.

I marts 2019 havde vi en aftale med vores læge. Da vi kom ind til lægen, var hun meget imødekommende og lyttende, og vi fortalte åbent om vores situation. Vi skulle have taget nogle prøver og så sendte hun ellers henvisningen af sted. Vi fik af vide, at der kunne gå 2-3 måneder før vi overhovedet ville få en indkaldelse, hvilket føltes som uendelig lang tid, når man bare gerne vil have en afklaring og i gang nu og her. Når man brændende ønsker sig et barn, så er 1 måned bare laaaaang ventetid i sig selv. Kender i det?

Valget om at gå til lægen, og ventetiden på selve indkaldelsen til klinikken, var bare én ud af de mange valg og lange ventetider behandlingerne medfører..

// Wishmeluck