Jeg har været meget stille på bloggen i noget tid, og det er der en særlig god grund til.
Nemlig at vores 2. og nu også 3 ICSI forsøg er endt med negativ svar – og endnu mere negativt end hos størstedelen. Nemlig hele 3 gang uden ÉT eneste æg til frys!
Efter at have fået udtaget i alt 35 æg + det løse med de tomme ægblære ved siden af, og kun lavet ét eneste blastocyste i så dårlig kvalitet at den ikke kunne fryses ned. Og 2 ægoplægninger på 3 dages æg i middel/ok god kvalitet, men som desværre er endt med negativt svar – altså ikke en baby, kan jeg godt mærke at troen er sluppet op. Troen på et barn til.
Det har været en kæmpe rutchebane tur det her, forventningerne var så høje til reagensglasbehandlingen. Da succes raten jo er så stor i forhold til feks iui.
Jeg var jo blevet naturligt gravid og født en datter for 7 år siden.. og få år efter også blevet gravid i 3 iui forsøg, på trods af ægget satte sig fast det forkerte sted.
Men jeg har jo bevist at jeg kan blive gravid både naturlig og ved en simpel iui behandling. Så hvorfor vil ivf/icsi så ikke lykkedes, når nu succes raten er så stor i forhold til de to resterende måder?
Og hvorfor stopper æggene altid deres deling?
Hvorfor er der altid kun et enkelt “god” befrugtet æg ud af en portion på cirka 12 æg pr gang?
Hvorfor kan vi ikke lave gode befrugtet æg til frys?
Og hvorfor vil det forbandede æg ikke bare udvikle sig videre til et barn og sætte sig fast?
- Lægens svar, er at jeg jo har skiftet manden ud. Men det tror jeg næppe på har så meget at sige,, da hans sædtal er så højt som det er, og skulle være ganske fin.
Alle de spørgsmål kan jeg blive ved med at stille mig selv i alt uendelighed.
Efter 6 års kamp, som også min datter tog (hvor jeg inden hun kom, også valgte at sige stop og opgive tanken om et barn), er jeg nu selv samme sted nu.
Jeg er træt…. Min krop er træt…. Min psyke er træt…. Min sjæl er træt… JEG VIL IKKE MERE…
Nu har jeg brugt 12 år af mit liv på at KÆMPE en opslidende kamp på at få i alt 2 børn. Men “kun”, og dog været så heldig at få ét af dem.. Jeg er taknemmelig for min datter, og hende vil jeg have fuldt fokus på nu. Tanken og kampen om et barn til, skal ikke trække mig længere ned nu..
Jeg har valgt at trække mig, og holde en pause på ubestemt tid
Har ikke besluttet mig for endnu, om det er helt opgivelse på at få et barn til, eller om det kun er en pause til engang i næste år.
Måske er jeg heldig at det kommer af sig selv helt naturligt igen en dag, og måske er jeg ikke. Men dér vil jeg ikke have mit fokus længere…
Nu vil jeg leve mit liv, og være taknemmelig for det jeg har. FOR JEG ER HELDIG…. Da det ikke er alle der er ligeså heldig som jeg at få et mirakel barn – selvom jeg pt føler jeg er uheldig ikke at kunne få et drømme barn til. Så har jeg oplevet miraklet én gang i mit liv.
Måske kommer jeg tilbage på bloggen igen på et tidspunkt, hvis jeg beslutter mig for at tage kampen op igen, og give et par forsøg mere et skud. Men lige pt, er det her jeg er nu…
Jeg har været meget åben omring kampen for et barn mere – og derfor kan jeg også godt forstå at folk er super nysgerrige.
Men jeg må bede folk lade være med at spørge ind til projekt baby fremover – for jeg har lagt låg på (for nu).
Håber forståelse for dette.
Kærlig hilsen Sandie.
0 kommentarer