I morgen er der gået to uger med de daglige indsprøjtninger af Suprefact, der skal sørge for at undertrykke den naturlige cyklus. Målet er at holde alt så meget i ro som muligt, inden den egentlige behandling (i mit tilfælde pga. endometriose). 
Og hvordan er det så gået? Tjo, nålen var større end forventet, men gjorde mindre ondt. Bivirkningerne har min mand nok mærket mest til, da humøret godt nok bliver noget svingende… Altså indtil i dag, hvor alle de bivirkninger, jeg indtil nu var sluppet udenom, valgte at komme på én gang. Jeg nævner i flæng hovedpine, mavepine, kvalme, svimmelhed og mange ture på toilettet. Det giver ikke megen gejst til sprøjten senere i dag, må jeg nok erkende. 
Men i morgen står scanningen for døren, og vi håber, at vi nu endelig kan komme i gang med den “egentlige” behandling. Vi krydser fingre. 
Tålmodighed er virkelig en dyd.