Noget om overvægt og skyldfølelse

Blog opslag

Skrevet af Tinyheart

21 aug, 2018

Det er ikke fordi der noget galt med mig, i bund og grund er jeg sund og rask. Men jeg vejer for meget. Det har jeg vidst siden vi i november 2017 besøgte privatklinikken første gang. Mit BMI lå lige på grænsen, til at vi ville blive sendt hjem og jeg skulle på kur. Men de lod os begynde, hvis jeg derimod lovede højt og helligt at jeg gik hjem og gjorde noget ved problemet.

Så det lovede jeg, med håndslag, spytklat og ingen krydsede fingre. Og jeg gik da også hjem og gjorde noget ved det, jeg tabte 8 kg, og så blev jeg gravid og tog lidt på igen. Og så ramte krisen, med aborten og så tog jeg lidt mere på og pludselig stod jeg med samme udgangspunkt som den kolde triste dag i november 2017.

Jeg gik ikke ud fra det ville blive nødvendigt at få mit BMI under 30, som behandling i det offentlige kræver. Ikke fordi jeg ikke kan forstå det, men jeg troede virkelig aldrig at vi ville nå dertil hvor næste led i processen var IVF behandling, på et offentligt sygehus.

Men hvorfor har jeg så ikke tabt mig det jeg skulle? Vi skriver August 2018, jeg burde have tabt mig det jeg skulle på nuværende tidspunkt. I skrivende stund mangler der 10 kg. Det lyder ikke nødvendigvis af meget, men det gør det ikke nemmere at tabe.

Problemet ligger nok der hvor jeg egentlig ikke kan se problemet. Jovist kan jeg da godt se at jeg buler hist og her, og jeg kan da også godt se på vægten at den nok burde være væsentlige lavere. Men jeg har det egentlig okay! Jeg står ikke op og tænker ’’hold op hvor er du tyk’’. Det er en tanke jeg for længst har smidt ud, fordi jeg tidligere haft meget store problemer når det kom til mad og forholdet til min krop. Måske lider jeg lidt af vrangforestillinger, eller også er det sundsvæsenets krav der er urimelige.

BMI beskriver forholdet mellem din vægt og din højde, men ikke din generelle sundhedstilstand. Mine blodprøver er helt som de skal være, og jeg er sund og rask. Min kondi kunne være bedre, bevares. Men pt er der ikke udsigt til at jeg skal løbe efter et barn, så jeg kan vel nå at komme i den famøse supermor-kondi endnu.

Det er ikke fordi jeg ikke kan forstå og anerkender at der flere risici og problematikker, ved at være overvægtig og gravid. Og jeg har også en generel forståelse for, at det i nogle tilfælde ’’kun’’ er overvægten der forhindrer en graviditet i at ske.

Og her når vi så til min skyldfølelse. For eftersom jeg er sund og rask og alting fungerer som det skal, så kan jeg kun konkludere at det må være min overvægt der er en forhindring.

Jeg har skyldfølelse overfor mig selv, men allermest overfor Nick. Fordi jeg føler at jeg forhindrer ham i at få et af hans største ønsker opfyldt. Jojo, det er også mit største ønske, men skyldfølelsen overfor mig selv har jeg efterhånden lært leve med og ignorere.

Skyldfølelsen er først kommet efter vi fik at vide vi skulle videre til IVF. For lige nu er mit BMI ikke 30, og der 10 kg før jeg rammer det. Det betyder også at vi automatisk vil blive sat på ’’pause’’ når vi ramme det offentlige, indtil jeg har tabt mig. Og det piner mig lidt. Og jeg håber lidt at ventetiden er nok til at slå de værste kilo ihjel.

Nick hverken behøver eller trænger til at tabe sig. Så kampen er lidt min egen, ikke fordi han ikke støtter mig, men det er bare min kamp. For det er mine kilo.

Skyldfølelsen er svær at acceptere, fordi det ikke kun handler om mig selv. Men jeg har besluttet at skyldfølelsen skal være min drivkraft, i stedet for at tynge mig ned.

Jeg skal nok nå målet, så jeg lever op til IVF kravene.

2 Kommentarer

  1. Krlighedogkemi

    Helt enig. Det er en virkelig svær følelse og stå med.
    Jeg ligger også selv på grænsen (dog med BMI på 28,5 og har fået af vide den skal være under 29) jeg hat også fået af vide at jeg meget gerne må tabe mig mere og i stedet er der smuttet 1,5 kg på henover sommeren.
    Som du skriver føler jeg mig også sund i min egen krop. Jeg træner en del har en hvilepuls på 48 og har ellers fine værdier. Jeg har lavt stofskifte som desværre driller mig lidt.

    Skyldfølelsen er en træls ting! Men vi må tage en dag af gangen

    Svar
  2. Vi prøverstadig

    Kender det alt for godt. Min overvægt er dog noget større kan jeg regne ud fra det du skriver. Om det er 10 eller 20 kg der skal smides gør det ikke nemmere. Jeg har intet overskud, ingen energi eller lignende til at gøre noget ved det. Vi har selv betalt for IVF behandling uden held..
    Det er så hårdt at vide hvad man skal gøre men ikke have energien til at gøre noget. Lige nu prøver vi at få vores psyke på plads inden vi forsøger igen.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!