Fredag morgen tager jeg på arbejde, iført mine helt nye, hjrmmesyede trusser. ❤️

I løbet af morgenen har jeg en lille smule pletblødning, men egentligt ikke noget jeg er specielt bekymret for. 🤷🏻‍♀️

Ved 12:30 tiden sidder jeg nede i kontoret og spiser en af mine hjemmebagte surdejsboller, og da jeg rejser mig op mærker jeg at jeg bløder. Jeg går på toilettet, og kan se at den er god nok, der er blod, helt friskt blod. 🩸

Jeg går tilbage til kontoret, og ringer til fertilitetsklinikken. Da de svarer, rejser jeg mig op for at tale uforstyrret i et andet lokale. Idet jeg rejser mig op, vælter det ud med blod. 🩸🩸

Jeg har stadig fertilitetsklinikken i røret og de siger at jeg skal ringe 112. 😳

Mine kollegaer er heldigvis vant til at se blod, og sørger for at jeg kommer ned at ligge, får vasket det værste blod af hænderne, smider mine nye trusser ud, og får hældt noget cola i mig. ❤️

Jeg når at ringe til Kim, og sige at han skal komme, NU! Han når frem lige inden ambulancen. 🚑

Kort tid efter  ligger jeg i ambulancen mens blodet bare løber ud af mig. 🩸

Ambulanceredderene er så søde og gode ved mig og jeg føler mig helt tryg. 🚑

På vej ind til OUH ringer de for at høre om jeg skal på gynækologisk afdeling  eller på akutmodtagelsen, de 2 afdelinger er ikke enige, så gyn beder ham ringe til akut, og akut beder ham ringe til gyn osv.. 

Til sidst siger han “det må I lige finde ud af inden vi ankommer”. 🚑🤷🏻‍♀️

Da vi ankommer, går han ind i receptionen og får at vide at jeg skal blive på akutmodtagelsen. 

Jeg bliver kørt til stue 8 på akutmodtagelsen (har du i øvrigt nogensinde tænkt over at der både er Tage og Else i modtagelse?), og Kim er selfølgelig ved min side. ❤️

Vi venter i halvanden time, da en sygeplejerske kommer og fortæller at gynækologen ikke var blevet informeret om at jeg var på denne afdeling, så han stod og ventede på mig oppe på gynækologisk 👏🏼👏🏼

Jeg er på dette tidspunkt næsten stoppet med at bløde. 

Jeg bliver scannet, og det er tydeligt at min livmoder er fyldt med blod, så han mistænker at der ligger en rest væv fra aborten. 😭

Jeg bliver kørt til gynækologisk hvor jeg får medicin der skal udskille hvad der ligger i livmoderen. Jeg bliver indlagt til dagen efter, og får serveret en skål lunken suppe. Kim sørger for at jeg har en computer, logger den på Netflix og skaffer mig en oplader. ❤️

Så kører han hjem til dyrene. Jeg har så dårlig samvittighed over at jeg ikke har været hjemme hos dem hele dagen, og nu er kl tæt på hønse-putte-tid. 🐔😴

Aftenen går med at vente på kramperne og det efterfølgende blodbad, men der sker ikke noget… 🩸🤷🏻‍♀️

Næste morgen bliver jeg igen scannet, og det er samme billede som dagen før. Jeg bliver indstillet til operation/udskrabning i løbet af dagen. 😭

2 timer senere bliver jeg hentet, og kørt på operationsstuen. 

Jeg græder hele turen, og imens sygeplejersker og narkosepersonalet forklarer hvad der skal ske. De søde mennesker holder mig i hånden, nusser mig på skulderen, og tørrer mine tårer væk imens jeg falder i søvn. ❤️

Lægen finder, foruden en masse blod, et stykke mumificeret væv på 1×1 cm, som har gemt sig siden aborten. Han forklarer mig senere, at det sad godt fast, og at det puttede sig godt i livmodervæggen så det var nærmest umuligt at se på scanning. 🤷🏻‍♀️😳

Jeg har en stille og rolig opvågning, og har på intet tidspunkt haft andre smerter end en meget mild murren. ❤️

Lørdag eftermiddag kommer jeg endelig hjem, og falder nærmest i søvn med det samme. 😴🥱

Kim sørger for MacD mad og kattene sørger for kærlighed da jeg vågner igen et par timer senere. 

Det var ikke helt sådan vi havde planlagt vores weekend kan jeg godt afsløre. 

Nu gider jeg godt at universet stopper med at smide lort i vores retning… 😑💩