Efter ægudtagning i slut januar, hvor vi fik fire embryoner (befrugtede æg) på frys, har vi ventet på at kunne tilmelde os første fryseforsøg. Hvilket også vores allerførste oplægning nogensinde. Jeg måtte først tilmelde mig ved anden blødning efter ægudtagningen. Den første kom efter fire dage. Den næste lod sig så vente på i 43 dage. Det var ikke lige det, min tålmodighed havde brug for. Og som forrige indlæg viser, så havde jeg også en sammensmeltning midtvejs.

Nu er anden blødning heldigvis kommet og også snart godt overstået. Jeg tilmeldte mig ca. 2 minutter efter at, jeg opdagede det. Heldigvis, fik vi et positivt svar om, at vi måtte kunne komme i gang <3 .
Da min cyklus normalt er stabil, så bliver det en fryseforsøg uden hormoner, hvilket er ekstremt dejligt. For selvom jeg intet har imod at skulle tage hormoner, så kan der bare komme bivirkninger, som man helst er fri for.

Lige nu er alt faktisk bare rigtig godt. Der er nogle dage til første scanning og selvom den tid, da godt måtte gå lidt hurtigere, så har jeg ro lige nu. En ro, som jeg mistede lidt undervejs, men som heldigvis altid indfinder sig igen.

Det ”farlige” ved glæden og roen lige nu, er at jeg nok også har en lille smule forventningsglæde, fordi jeg virkelig håber på at det er vores tur nu. Og HVIS det er vores tur nu, så bliver det højst sandsynligt en lille julebebs, der kommer til verden. Det håber jeg virkeligt. Men glæden og håbet føles, altså også lidt farligt, for jeg kan jo ikke bare forvente at alt går godt til den første scanning, eller at oplægningen lige falder. Nogle gange er forholdene jo, som de skal være og så bliver der slet ikke nogen oplægning. Det lyder måske ikke, som om der er særligt meget ro i sindet, når man gør sig de overvejelser. Men det har jeg nu. For de negative overvejelser fylder ikke ret meget. Det er jo fint at jeg tænker alle scenarier i gennem, men det er rart, at jeg hurtigt kan lægge dem på hylden igen, så er der nemlig ro og glæde.

Så vi er i gang igen og det er jeg bare skidehamrende glad for <3.