Jeg ringede til klinikken og fortalte, at jeg havde fået min mens og skulle meldes til ny behandling. Hertil spurgte jeg sygeplejersken ind til, om der ikke kunne gøres noget nyt. Jeg havde hørt om andre, som var blevet henvist videre til en anden afdeling, for gentagende aborter. Jeg vidste godt, at man skulle have mistet 3 gange før man kunne blive henvist, men jeg ville alligevel gerne, snakke med lægen om det. Hun noterede det i systemet, så lægen kunne se det, når jeg kom ind til en scanning. Da jeg kom ind til scanningen, fortalte jeg lægen, om min bekymring for, at jeg på ingen måder troede på, at det kunne lykkes. Lægen sagde dog, at der var sket så mange gode ting, på de forsøg vi havde haft. 3 ud af 4 æg, havde jo sat sig fast og 2 af dem, havde været graviditeter.

Hun syntes, at vi skulle prøve igen, og hvis den ikke var der denne gang heller, så ville hun henvise os til HAB. Denne beslutning tog hun ud fra min historik, med de to graviditeter udenfor livmoderen også. Det gjorde mig ret glad, da jeg følte mig taget seriøst, lyttet til og forstået, selvom jeg nu gik ind i det 5. forsøg, uden nogen form for tro eller håb på det. Endnu engang fik jeg symptomer og positiv test, som ændrede sig til en negativ, og min mens kom, selvom jeg stadig var på Crinone. Det var dagen før HCG blodprøven. Blodprøven dagen efter viste et HCG på 1, så noget havde der været sket.. Igen igen.. !! Jeg var nu oppe på 2 x gul, 2 x abort, 2 x bio.31

Jeg ringede til klinikken, og sygeplejersken som jeg har haft mest kontakt med sagde Øv, hvor havde jeg håbet, at den havde været der nu.. Jeg begyndte at føle mig ret kendt derude. Jeg vidste stort set hvem de alle var, medmindre der lige var nogle nye i forbindelse med uddannelse eller oplæring. Et kendskab som jeg ikke følte, at de andre som gik i behandling havde derude.. Derfor måtte det også være tid til, at der skete noget nyt. Sygeplejersken sagde, at hun ville få lægen til at ringe til mig, med henblik på, at få styr på det, med den henvisning. Lægen ringede tilbage, og sagde, at hun ville få os sendt videre og hvis vi ville, kunne vi bruge det sidste æg, i vente tiden.

Der var nemlig 8 ugers ventetid til HAB. Når vi så kom til efter de 8 uger, ville vi komme igennem en masse nye undersøgelser, som yderligere ville tage noget tid, at få svar på. Det ville sige, at næste forsøg ville ligge ca. 3 måneder ude i fremtiden. Jeg kunne tænke over det til næste dag, og hvis vi ønskede, at bruge det sidste æg i vente tiden, så kunne jeg bare ringe ind. Jeg tog alligevel beslutningen om at vente, og gemme det sidste æg. Hvorfor bruge det, på et forsøg, jeg i forvejen ikke troede på. Så hellere gemme ægget, og forhåbentlig undgå, en ny ægudtagning. Det ikke ligefrem fordi, den første udtagning gik særlig fremragende. Læs med i kommende blogindlæg….