ØV, med ØV på!!!

Blog opslag

19 jan, 2019

ØV, med ØV på!!!

”2019skat, bliver vores år, det er jeg sikker på” Sætningen har jeg hørt en delgange før. Hver gang rådhusklokkerne slår, og pigekoret synger det nye år ind-  Det eneste der ændrer sig, er årstallet! 2017 skulle have været vores år (men vi mistede), 2018 skulle have været vores år (men vi mistede), så JA, 2019 SKAL være vores år. 3 gang må være lykkens gang, men hvornår kommer den? Januar skulle være måneden, hvor der skete noget. 2019 skulle jo være et andet år end 2017 og 2018 og gerne resultere i en baby, men pt har januar ikke budt på andet end skuffelser. Og ja, jeg er godt klar over, at der kun er gået 10 dage siden vi gik ind i det nye år.

Nå, men… Jeg havde i 3 dage haft brystspændinger og kvalme, og selvom jeg blev ved med at sige til mig selv, at sådan havde jeg haft det mange gange før, uden at jeg var gravid, gik jeg alligevel med et spinkelt håb. Måske var det nu, at alting ændrede sig. Men nej. Testen var atter negativ… Skuffet smed jeg den i skraldespanden. Forskellen på tidligere og nu, er at jeg ret hurtigt kommer op igen og tænker –hvad kan vi så gøre… Og nu hvor testen var negativ, kunne jeg skrive til OUH og tilmelde mig behandling, så det gjorde jeg. 1 dag senere fik jeg besked om at jeg havde modtaget post i eboks…

Kære Lene

Du har tilmeldt dig til behandling på fertilitetsklinikken.

Vi kan desværre ikke imødekomme dit ønske om behandling i denne måned på grund af større efterspørgsel end afdelingen har kapacitet til.

Vi vil bestræbe os på at imødekomme dit/jeres  ønske om behandling ved næste tilmelding, men vi kan desværre ikke garantere en plads.

Ovenstående vil blive noteret i din patientjournal.

Arghhhhhh! Ja ok, de havde forklaret os, at vi kunne risikere at blive afvist op til 2, måske 3 gange, fordi de har så mange i IVF. Men alligevel! Jeg havde egentlig indstillet mig på, at svaret der kom var negativt, men alligevel var det en mavepuster, og vi var ikke et skridt videre…  Hvordan kan det være selvom man siger til sig selv- ”du er ikke gravid”, ”du er ikke gravid”, ”du er ikke gravid”, at man alligevel bliver så skuffet, når de 2 streger ikke kommer frem, og at det i stedet er den velkendte ene streg, som ikke ændrer sig til 2, uanset hvad man gør. Hvorfor!!!. Og hvordan kan det være, at på trods af at både min kæreste og jeg havde indstillet os på, at vi nok i hvertfald første gang ville blive afvist, ender med at blive skuffet? Jeg ved ikke med Jer, men det er i hvertfald sådan hos os, nok mest mig.

ØV med ØV på.. hvis vi så i det mindste bare vidste, at vi kommer til i næste måned, men som de fortalte og siden hen skrev i brevet, så kan de ikke garantere, at det ikke kommer til at ske igen. Jeg forsøger virkelig at tænke positivt i disse situationer, men jeg synes at det er svært. Det eneste jeg kan komme på, er at vi selv kan prøve, og så håbe, at vi ikke behøver deres hjælp, og at der er nogle måneder endnu i 2019. Gode råd modtages <3

5 Kommentarer

  1. E

    Hej Lene,
    Øv, jeg kan godt forstå I blev skuffede. Jeg er først lige startet på iui her i januar, så har endnu ikke prøvet det med en afvisning.
    Men de negative teste kender jeg.. Selvom jeg bliver ved med at sige til mig selv, at jeg ikke er gravid, bliver jeg alligevel også altid skuffet. Denne gang var dog mindre slem, med tanke på at vi skulle starte i behandling. Nu er jeg så bare bange for cyster eller for mangle follikler eller hvad der ellers kan gå galt..
    Jeg har for nyligt opdaget podcasten “beat infertility”. Den kan virkelig anbefales. Jeg føler mig mindre alene og mere håbefuld, når jeg hører den. Kan være du også kan få nytte af den i ventetiden:)

    Svar
    • Lene

      Tak for at du har taget dig tid til at læse mit indslag og ikke mindst at skrive en kommentar❤️ Tak for råd med podcast den må jeg lige få hørt. Jeg har brugt Thilde Vesterbys fertilitetsfremmende meditationer som har givet mig en del ro i den her uforudsigelige tid som er præget af magtesløshed, uvished og det vildeste kontroltab. held og lykke med IUI jeg håber at du ikke når dertil hvor vi er ❤️ God aften

      Svar
  2. Heidi Pedersen

    Kære Lene

    Vi er blevet afvist tre gange ind til videre i det offentlige. Jeg synes, det er dybt problematisk med det afvisningssystem (læs evt mit blogindlæg om det). Hvis I har pengene, så brug dem på forsøg i det private – det har vi gjort. På Hillerød kan du blive afvist to gange mellem hvert forsøg, så for os kan det i princippet betyde, at vi kan blive afvist otte gange, (vi har fire forsøg grundet manglende ægoplægning).

    Svar
    • Lene

      Tak for at du tog dig tid til at svare ❤️ Pt har vi desværre ikke pengene til det selvom vi har snakket meget over det. Vi håber at vi kan komme i gang senest i april (3 afvisninger) og så få fryseæg så er ventetiden ikke så lang..: men ventetid er der bare nok af i vores virkeligheder. Ventetid sucks!!! PS jeg har tidligere læst dit oplæg, jeg var bare dengang i Inseminationsmind og håbede at det aldrig blev os held og lykke til jer

      Svar
  3. B.

    Vi har også fået vores 2. afvisning i træk fra OUH. Og det er “bare” alm. IUI-H.
    Desværre er der run på derude.. Og vi kan bare kun vente. Og vente. Og se om 3. tilmelding bliver ja eller nej.

    Jeg håber for os begge.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!