25Jeg er RASENDE, men samtidigt er jeg også fuld af nyt håb og en fornyet tro på projekt baby.
De sidste 9 måneder har vi været i behandling hos en privatklinik. Allerede fra allerførste samtale efterspurgte vi, at der blev gjort noget anderledes end ved de 3 foregående forsøg hos det offentlige.
Dog mente klinikken at de lige vil prøve een gang til, på samme måde, med kort IVF.
Da det ikke fører til en graviditet, bliver næste forsøg med lang IVF.
Det fører heller ikke til en graviditet, og vi indkaldes til en samtale.
Endnu en gang efterspørger vi om man kan gøre noget anderledes, eller gøre noget mere. Min mand spørger endda om man ikke kan gøre noget for at hjælpe æggene, eller gøre noget der kan hjælpe min krop.
Vi får at vide at ALT er afprøvet, og det ser skidt ud. Så hvis ikke sidste forsøg fører til en graviditet skal vi vælge ægdonor.
Mine æg er simpelthen elendige!
Klinikken gør det meget tydeligt at hvis vi ikke vælger donoræg, så vil de ikke hjælpe os.
“I kan sikkert godt finde en anden klinik det vil tage jeres penge, men med de æg bliver I nok aldrig forældre” siger lægen til mig, da jeg endnu engang stiller spørgsmålstegn ved om der er mere at gøre.
Jeg er knust (se mine sidste opslag), men begynder langsomt at vænne mig til tanken om donoræg. Jeg begynder sågår at se mig om efter potentielle donorer.
Derhjemme bliver vi enige om at tage en samtale hos en anden klinik, da vi generelt set ikke er vilde med klinikkens måde at behandle os på. Vi har flere gange følt at de var nedladende overfor os, og da de så glemte at opstarte mig på cyclogest i sidste forsøg havde vi fået nok.
Vi bestiller derfor tid hos en anden klinik med henblik på at tale om donoræg….
……. Men, men, men.
Lægen på den nye klinik ser muligheder, massere af muligheder faktisk.
Ikke nok med at vi havde en samtale med en læge der forstod os, svarede på vores spørgsmål og havde sat sig ind i vores historie, så havde denne læge også hele 4 ting der kunne gøres anderledes i et nyt IVF forsøg!
Desuden fortalte han os, at både mængden og kvaliteten af blastocyster i vores foregående forsøg, lå fuldstændigt indenfor normalen for en kvinde på min alder.
Så vi har altså skiftet klinik!
Om 3 uger skal jeg til forundersøgelse og have foretaget en priming. Når jeg så starter op på medicin, tilføjer vi lige en røvfuld prednisolon og hjertemagnyl, og når æggene er udtaget får de en omgang laser – såkaldt assisted hatching.
Jeg er fuld af forundring over at den gamle klinik ikke på noget tidspunkt har foreslået nogle af de her ting, særligt når vi har efterspurgt det flere gange.
Jeg føler at de sidste 2 forsøg hos dem var spild af tid.
Jeg fortryder at vi ikke gik med vores mavefornemmelse og tog en samtale hos den anden klinik noget før.
Jeg ved godt at der ikke er nogen garanti for at de lykkes nu, men i det mindste bliver der gjort så meget mere det nye sted.
Måske ender vi alligevel på ægdonation, men i det mindste får vi nu prøvet alle muligheder i stedet for at gøre det samme igen og igen.
Min pointe til dig derude er, at lægerne åbenbart ikke altid vil dig det bedste.
Hvis din mavefornemmelse ikke er god, så få en second opinion et andet sted.
Ønsker Jer alt held og lykke❤️ Må man spørge, hvilken klinik den nye er? Vi står lidt i samme situation, har dog kun været igennem en enkelt ÆU, men alle æg var tomme og uden skal – er dette noget du kan genkende? Klinikken lyder nemlig også noget overrasket over, at det var æg uden skal. Jeg aner ikke hvad det betyder, og føler mig så alene.
Vi gik hos en privat klinik og det tog os 5 og med icsi forsøg, iui og ivf. Før jeg endelig blev gravid og fik tvillingerne i 2016 med donor æg. Vi fik samme besked, dine æg virker ikke.
Nu har vi 2021 og jeg er endnu engang spontant gravid,det er 5 gang siden 2016 denne gang ovenikøbet på minipiller.
Jeg er rasende, føler mig snydt, men samtidig lykkelig for at mine æg virker.
Hej S.
Vi er nu skiftet til maigaard i odense.
Jeg har ikke oplevet tomme æg, men håber klinikken kan hjælpe dig. Jeg har god erfaring med at sparre med andre i gruppen “fertilitetsbehandling” på facebook, måske den også kan hjælpe dig? Jeg ønsker dig alt mulig held og Lykke ❤️
Hej mejse.
Jeg forstår godt at i føler jer snydt, rasende men også lykkelig for tvillingerne. Det er en f**king rutsjebane det her!
Hej S.
Vi er nu skiftet til maigaard i odense.
Jeg har ikke oplevet tomme æg, men håber klinikken kan hjælpe dig. Jeg har god erfaring med at sparre med andre i gruppen “fertilitetsbehandling” på facebook, måske den også kan hjælpe dig? Jeg ønsker dig alt mulig held og Lykke ❤️
Hvor er det godt, at I har overskud til at lytte og følge jeres intuition. Der er rigtig meget der, udover de tiltag de forsøger på den nye klinik, kan gøres for at hjælpe og forbedre din krops evne til at blive gravid. Jeg svarer som privatperson og som manuel fertilitetsbehandler. Jeg er fysioterapeut og har selv været i fertilitetsforløb med IVF. I sin tid boostede jeg min krop gennem kosten og akupunktur, men blev senere klogere på, at man ved manuelle tilgange og fysioterapi kan forbedre kroppens reproduktive evner ganske betragteligt. Jeg har gennem de sidste 7 år hjulpet kvinder med at forbedre deres chance for at blive gravid, og har set ALT MULIGT SKE! Kvinder der var gået tidligt i overgangsalderen fik deres cyklus igen, kvinder der var henvist til ægdonor pga. lav AMH eller beskeden ‘der er ingen æg tilbage’ blev gravid både naturligt og med ART. Kvinder der ikke ‘fejlede’ noget, men som ikke responderede på IVF og alle tillægsbehandlinger i det regi, blev naturligt gravide. Der skal også et helt andet fokus på sæden, sædkvalitet på DNA niveau og mænds livsstil, hvis du spørger mig og mine kolleger indenfor dette område. Der er stadig et alt for ensidigt fokus på kvinder i fertilitetsbehandlingen. Her på siden kan du finde mere viden om manuel fertilitetsbehandling. Vi bruger f.eks. også laserterapi, som fertilitetsklinikken, bare direkte på ovarierne, så de bliver boostede mens de modner æg. Held og lykke, og tak for dit indlæg. VH Micha Grøn
Hej Mischa, må jeg spørge hvor du arbejder eller om du kan anbefale nogen omkring Odense?