Efter jeg havde fået konstateret PCOS i slut Oktober, fik jeg recept på Metformin, for at se om de ville sætte noget i gang. Jeg havde på daværende tidspunkt faktisk netop fået min første naturlige menstruation i hele 2016, en uges tid forinden. Jeg skulle tage Metformin i 6 måneder før jeg kom igen, og i mellemtiden blev vi anbefalet at få Odrs sædkvalitet tjekket.

Efter opstart på Metformin fik jeg igen menstruationer. Ekstremt uregelmæssigt – men de var der! Jeg tabte mig også, og kunne mærke, at jeg lidt nemmere kunne styre min vægt. Men gravid blev jeg altså ikke.

I starten af april, to uger inden de 6 måneder var gået, skrev Odr til lægen, kom til konsultation, og vendte hjem med en kuvert, nogle papirer og en kop til aflevering. På papiret stod alle de nødvendige informationer. Hvor mange dage inden, de anbefaler at man holder sig fra hanky-panky, hvordan du hygiejnemæssigt skal gribe opgaven an, hvordan du skal håndtere prøven, efter den er endt i koppen, og på vej til sygehuset – en masse informationer, helt ned til hvordan klistermærkerne skulle sættes på kuvert og kop inden aflevering. Her var altså intet at være i tvivl om.

Odr fik afleveret prøven, og fik et par dage senere besked om at kvaliteten var nedsat. Det var den eneste information. ”Sædprøven viser nedsat antal levende sædceller” og så en håndfuld tal, der ikke helt er til at forstå, medmindre man ved, hvordan de skal læses.

To uger senere tog vi på sygehuset sammen. Lægen forklarede hvad sædprøve- betød, og der fandt vi altså ud af, at kvaliteten kun var lidt nedsat. Prøven viste 18 millioner pr. ml, og 20 millioner pr. ml betragtes som normalt.

Han syntes, at jeg skulle stoppe med Metformin, siden de nu ”ikke havde virket” (Selvom jeg var begyndt at få menstruationer. Men fordi jeg ikke var blevet gravid, havde de ikke virket (??)), og sagde, at han ville henvise os til Fertilitetsklinikken i Odense (OUH). Med os fik vi beskeden, at vi kunne forvente at høre fra dem efter ca. 14 dage.

Og det skulle han da virkelig ikke have fortalt os, for nu kunne vi rigtigt gå og være frustrerede.

Efter de første 14 dage, tænkte jeg: ”Nåh, måske har de travlt”.

Efter de næste 14 dage, tænkte jeg: ”Gad vide, hvor travlt de har..”.

Efter endnu 14 dage, tænkte jeg: ”Måske har de slet ikke fået henvist os?”.

Halvanden måned efter samtalen på sygehuset, ringede jeg til dem, og spurgte om vi var blevet henvist. Det var vi. Så jeg ringede til Odense.

Der fik jeg at vide, at der var ret lang ventetid, så vi ville nok først få en tid hos dem, i slutningen af august, næsten tre måneder senere. Jeg kunne mærke et sug i maven, og var nødt til bare at sige tak og afslutte samtalen. Den var hård at sluge. Der gik dog under en uge, før jeg modtog en indkaldelse til OUH, til under tre uger senere.

Med indkaldelsen, var der vedhæftet en masse dokumenter, der skulle læses og udfyldes inden.

• Forundersøgelsesskema.

Begge skal være undersøgt for klamydia i forvejen, og ellers er der en hel liste over blodprøver kvinden skal have foretaget inden besøget.

• Oplysningsskema for mand, og oplysningsskema for kvinde
• Samtykkeerklæring
• Vejledning til sædprøve

Nøjagtigt ligesom den ”How to” Odr fik med hjem første gang.

• Kort over OUH

Jeg fik sidst taget blodprøver i september og anede ikke om jeg havde fået taget nogle af dem der var listet. Flere opkald. Jeg ringede først til sygehuset, som sagde at jeg lige skulle være sikker på, hvad OUH ville have (en af blodprøverne skal tages på et bestemt tidspunkt i cyklussen, og det er ret umuligt uden cyklus). Så ringede jeg til klinikken i Odense, og fik at vide, at jeg skulle ringe til mit lokale sygehus, for at høre hvad jeg havde fået taget. Nu var jeg ved at være ret så meget på randen af gråd. Specielt efter flere gange at skulle sige ”Jamen, jeg har ingen cyklus..”. Jeg ringede til sygehuset igen, og fik heldigvis fat i en sød sygeplejerske, som helt sikkert kunne høre på min grødede stemme, at jeg var tæt på at græde, og så læste jeg ellers blodprøverne op, og hun sagde at jeg havde fået foretaget dem alle sammen.

26. juni havde vi en tid på OUH klokken 13, og skulle aflevere en sædprøve kl. 11. Siden vi bor mere end en time væk, skulle prøven laves på stedet denne gang. Rummene, der er afsat til at lave sædprøver, er placeret ved siden af toiletterne, og markeret med et stort skilt. ”Sædrum”. Lige ved siden af stolene, der er beregnet til ventepladser, til par der skal kaldes ind til lægen. Jeg blev ærlig talt helt utilpas på Odrs vegne, og jeg kunne også godt fornemme, at han ikke syntes, at det var rart.

Inde hos lægen fik vi lynhurtigt en hel masse informationer – faktisk alle de informationer vi havde savnet, inden vi tog hjemmefra. Hun forklarede os hele forløbet, og at Odrs sædkvalitet var normal (50 millioner pr. ml) i forhold til sidst. Vi skulle bare hjem og vente til efter OUH’s sommerferielukning.

Halvanden uge senere, udgives der et indlæg, der giver mig en knude i maven, så jeg kigger på Odr og siger : ”Tænk, hvis nogen læser det her, og tror, at det rent faktisk bare er sådan det er” – og han gav mig ret. Det er helt ved siden af vores egen oplevelse og de tanker vi gør os. Jovist, vi har også følt os misinformerede som par, og jeg som kvinden i det, men han har aldrig følt, at han har manglet at få noget at vide, eller er for lidt involveret – og han spørger endda mere ind til hormonbehandlingen af mig, end jeg selv gør, så han kan være med i det hele, sammen med mig.

Vi er et team, og i hele det her baby-making, er der intet, vi deler op i ”dit” og ”mit”.

Det er vores største, mest brændende ønske at få et barn, og vi er sammen, som par, om at være ramt af ufrivillig barnløshed, uanset hvem af os der bærer den lidt tungere byrde, og selvom det er mig, der skal mest igennem fysisk – derfor fungerer det bare bedst, for os, at vi også tænker som et team. Det er det samme, når vi taler med dem, der ved hvad vi går igennem – vi taler begge to om det hele.

Selvfølgelig er de fleste fertilitetsoplevelser forskellige, og vi kan alle sammen blive uenige – men vi følte, at vi havde brug for at fortælle om, hvordan vi har haft og har det, så der er forskellige synspunkter at læse ud fra. Vi skriver hvad vi føler, ligesom alle andre i fertilitetsbehandling – og vores følelser er hverken mere rigtige eller forkerte end andres er.

– Odr & Freyja.