November 2015 er jeg til kontrol af en cyste i min æggestok, lægen siger min højre æggestok er deform og den vil formodentlig ikke give raske æg. Jeg får af vide at det nok vil blive svært at blive gravid. Jeg høre det så meget som om at jeg slet ikke kan.

Vi er på dette tidspunkt ikke kærester endnu. Men jeg kan jo ikke blive gravid så vi dropper kondomet. (Risky – i know)

Men altså 24 januar 2016 (2 mdr senere) står jeg med en positiv graviditets test! Det var helt uvirkeligt?! Vi har på dette tidpunkt været kærester i en måned og han er ved at skide grønne grise. Og han er ikke til meget snak denne tid.

Desværre så begynder jeg at bløde voldsomt 13 februar og jeg har haft min første spontane abort i uge 7. En scanning vidste at min livmoder var tom..

Men 2 mdr senere i april er jeg igen gravid denne gang tror vi at det bliver til en baby fordi jeg jeg går helt ind til 12 uge og skal til NF spændt uden lige!

Da lægen scanner siger hun at der ikke er noget hjerte.. det gør så ondt at få afvide og jeg hører faktisk ikke mere af hvad lægen siger. Det her var min 2 spontane abort.. min krop ville åbenbart ikke acceptere dette og jeg må have en kirurgisk abort.

Min kæreste har svært ved at støtte mig, han har jo heller ikke oplevet det på samme måde som jeg har…Efter dette kommer jeg på P-plaster fordi min psyke lige har fået nok.. I januar 2017 har jeg glemt at skifte plasteret og bliver gravid igen!

Denne gang er hurtig forbi fordi allerede i uge 6 aborterer jeg igen.

Min kæreste bliver bedre og bedre til at støtte mig i de svære situtationen og han er god til at være der for mig, og bare kramme mig.

Min kæreste arbejder i Australien fra oktober 2017 til midt december 2017.

Mens han er i Australien stopper jeg med P-plaster min krop kan vende sig til livet uden hormoner😂

20 dec kommer han hjem og omkring 20 december er jeg blevet gravid for 4 gang.

Meeeeeen jeg begynder slut januar 2018 at få ondt i den ene side og efter en scanning er lægen bange for at jeg har en graviditet uden for livmoderen (GUL). Indlagt til næste dag hvor de kan følge mit HCG som stiger men ikke nok, og så på operationen bordet, ingen gul men en kirurgisk abort da de ikke miner fosteret er levedygtigt.

Jeg har igen aborteret og denne gang har det efterladt ar ikke kun “inden i” men også udvendigt fra operationen.

Jeg kan slet ikke beskrive hvor svigtet jeg føler mig af min krop.. Vi er nu tilknyttet fertilitets klinikken med henblik på at vejlede os. Alle blodprøver viser at inden af os fejer noget som helst men alligevel er det her bare så skide svært!?

Hvad er der galt med min krop? Jeg har prøvet på at være positiv, men nogle gang er det bare svært.

Faktisk havde jeg en biokemisk graviditet juni 2018 men 2 dage efter forventet menstruation bløder jeg meget kraftigt..

øv

Meeeen vi bliver ved at prøve! Hvis jeg skulle abortere 8 gang så skal vi i rigtig behandling ved fertilitets klinikken.

Men vi håber selvfølgelig begge to på, at projekt baby lykkes af sig selv.

Min meget lange historie, bare for at sige, vi har ikke givet op!

Tak for st læse med.