Aborten tog rigtig hårdt på os, men vi var begge enige om, at vi bare skulle videre.

Så da det var muligt, tilmeldte vi os atter til et fryseforsøg.

Det første fryseforsøg blev afbrudt, da min slimhinde ikke reagerede på Østradiol. Hverken i tablet form eller som plaster.

Så endnu en gang blev vi lige sat lidt tilbage, og vi måtte bearbejde endnu et nederlag.

Lægen til den sidste scanning anbefalede, at vi holdt en pause på tre måneder, så min krop kunne få lidt ro. Det forslag kunne jeg slet ikke acceptere. Jeg fik derfor en Provera kur, som skulle fremkalde min menstruation.

Da vi startede op på endnu en omgang, blev det med Menopur i stedet for Østradiol, i håbet om at min krop ville reagere. Det gjorde den, og jeg lavede en fin slimhinde. Jeg var lettet over, at jeg da stadig bare fungerede en lille smule og tog glad fra klinikken den dag.

Til ÆO havde jeg igen bedt M om at blive hjemme. Noget jeg fortrød rigtig meget da jeg kom ind til lægen.

Der var en læge på klinikken som jeg havde et issue med. Det var hende, der skulle lægge ægget op. Allerede der vidste jeg, at forsøget ikke blev til noget.

Jeg lagde mig på lejet og sygeplejersken scannede på min mave. Lægen syntes, der var for meget i min blære, så de tappede noget ud med et engangskateter. Dette gentog de to gange. Herefter endte det med, at lægen syntes der måske var lidt for lidt i blæren, men hun ville prøve alligevel. Da hun skulle føre kateteret med ægget op igennem livmoderhalsen, var det ikke lige til. Jeg blev nervøs og spurgte, hvad der var galt. Lægen fortalte, at det var meget normalt efter en klinisk abort, så det skulle jeg ikke bekymre mig om. Hun tog en tang, som hun holdt fast i min livmoderhals med, og så tvang hun kateteret igennem. Jeg skreg nærmest, for hold nu op, hvor gjorde det ondt. Jeg endte med at gå grædende fra klinikken. Forsøget endte som jeg havde forudset, negativt.

Næste forsøg blev kørt på samme måde medicinsk, men jeg havde ændret på noget. Fremadrettet ville jeg have M med til alt. Jeg havde simpelthen opbygget en frygt for klinikken efter dette forsøg og især den sidste ÆO. Nu var det slut med at lege powerwoman, og klare det selv.

Da dagen for ÆO blev planlagt, spurgte jeg dagens læge, hvem der ville lægge ægget tilbage. Hun kiggede på mig og spurgte, om der var en læge jeg foretrak. Jeg måtte erkende, at det var stik modsat og fortalte om min seneste oplevelse. Hun tjekkede programmet og erfarede, at det var den samme læge som sidst. Min verden gik i sort, og det tror jeg lægen kunne se. Hun ville i stedet selv tage den ÆO, for man skulle bestemt ikke have det dårligt, inden man overhovedet lå på lejet.

Til ÆO stødte vi på samme problem som sidst. Kateteret med ægget kunne ikke bare passere i livmoderhalsen, og endnu en gang gjorde det rigtig ondt.

Da vi var færdige, ville lægen lige snakke med os. Hun fortalte, at det ikke var en normal tilstand. Nogle enkelte kvinder danner arvæv i livmoderen efter kliniske aborter. Desværre var jeg nok var en af dem. Hun henviste mig til en specialist på Herlev Hospital, så vi kunne få det undersøgt, hvis ikke ægget satte sig fast.

Forsøget endte negativt. Vi måtte nu bare afvente en indkaldelse til udredning på Herlev Hospital.

Jeg kastede håndklædet i ringen. Jeg måtte indse, at jeg ikke kunne rumme mere og psykisk var på afgrundens rand. Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde, og var det i 2 måneder. Samtidig startede jeg forløb hos en psykolog, som hurtigt kunne konstatere at jeg var ramt af en depression.

Mit næste indlæg vil handle om, hvordan den udredning på Herlev Hospital gik.

Hej for nu 🙂