Overrasker alle

Blog opslag

Skrevet af Vores_baby_haab

12 nov, 2017

Overrasker alle

Efter vores første samtale på fertilitetsenheden, skulle jeg bare vente på næste menstruation, så jeg kunne få lavet en HSU (undersøgelse af passage i æggelederen). I mellemtiden havde jeg fødselsdag, og min kæreste valgte at fri til mig dagen før. Endelig havde han taget sig sammen, og kom på knæ. Så de næste mange dage, gik med bryllupsforberedelser. Skulle vi vente til næste år, hvis nu jeg blev gravid, eller skulle vi giftes i år? Vi valgte i år den 7. oktober. Vi var jo så tæt på datoen, at jeg jo ikke ville ende med at være højgravid på denne dato. Så datoen blev meldt ud til familien.
Jeg fik min menstruation og tilmeldte mig undersøgelsen, hvor jeg fik tid tirsdag den 2/5 2017. Jeg skulle i aftenvagt den dag, og min kæreste og jeg blev enige om, at jeg selv tog ind til undersøgelsen. Det var jo ikke noget særligt for ham, at være med i.

STOP
Jeg blev kaldt ind og lagde mig op. Lægen og sygeplejersken gjorde sig klar, og begyndte at føre de forskellige instrumenter op. Lige pludseligt siger lægen; ”STOP, gør ingenting”. Jeg bliver meget forskrækket, og tænkte hvad sker der nu. Lægen kigger undrende på skærmen og spørger; ”er du sikker på, at du har haft menstruation?”. Det er jeg helt sikker på, og jeg små bløder lidt endnu. Lægen scanner videre og fortæller så, at hun kan se et lille foster. Et FOSTER?? Hvad mener hun? Jeg er åbenbart blevet gravid naturligt, men det er så tidligt i graviditeten, at lægen endnu ikke kan se hjerteaktion. Jeg får først lavet en urin graviditetsprøve, som er positiv. Lægen vil derfor gerne have, at jeg får taget en blodprøve også. Samtidig får jeg en ny tid til scanning ugen efter.

Jeg går ud der fra, og hen for at få taget en blodprøve. Der er 1000 tanker i mit hoved. Skal jeg ringe og fortælle det til min kæreste, eller skal jeg overraske ham på en anden måde? Jeg skal på arbejde senere, hvordan forholder jeg mig lige til det? Jeg ringer helt forvirret til min kæreste og fortæller ham, hvad der er sket, og at jeg nu er gravid. Han lyder lige så overrasket. Men vi tør heller ikke glæde os endnu. Der er ikke set hjerteaktion, jeg har slet ingen symptomer på at være gravid, og jeg små bløder også. Vi bliver enige om, at holde nyheden for os selv, indtil vi er mere sikre.

Jeg får taget blodprøven og kører efterfølgende på arbejde. Da jeg er sygeplejerske i psykiatrien, er der nogle arbejdsopgaver, man ikke kan varetage, når man er gravid. Jeg går heldigvis uden om disse opgaver, og ved at jeg de næste dage har fri.

Mors nysgerrighed og søsters drøm
Vores tætte familie vidste godt, at vi skulle starte op i fertilitetsbehandling. Min mor er meget interesseret og nysgerrig. Hun skulle selvfølgelig høre alt om undersøgelsen, og hvordan det gik. Jeg fortalte hende en hvid løgn om, at alt var normalt, hvordan undersøgelsen foregik, og hvornår vi skulle starte op i behandling. Hun havde slet ingen mistanke om, at det var løgn.
I weekenden skulle vi alle til min bedstemors fødselsdag. Her fortalte min søster, at hun havde haft en mærkelig drøm. Hun drømte, at jeg var gravid og havde holdt det hemmeligt for dem i over 3 måneder. Jeg var ved at dø indvendigt, og tankerne fløj igennem hoved på mig. Kunne jeg mon holde det hemmeligt så længe? Kunne de se på mig, at jeg ikke fortalte sandheden? Men jeg fik hurtigt vendt samtalen på noget andet. Vi havde jo planlagt dato for vores bryllup nu, og der var mange ting, der skulle planlægges.

Tiden gik og jeg skulle igen scannes tirsdag den 9/11. Min kæreste tog med denne gang, så vi kunne opleve det sammen. Vi var meget nervøse, men alt var perfekt. Der var super fin hjerteaktion, og de udregnede termin til den 29/12 2017. Jeg blødte dog forsat, og jeg var meget nervøs i forhold til det. Man skal jo ikke bløde, når man er gravid. Men lægen beroligede mig, med alt var i orden. Vi fik det skønneste scanningsbillede med hjem.
Da jeg havde planlagt, at jeg skulle ud at prøve brudekjole i weekenden sammen med min mor, svigermor, søster og bedste veninde blev min kæreste og jeg enige om, at de skulle have nyheden at vide den dag, hvor de alle var der sammen.

Ender det galt?
Men jeg begyndte at bløde mere, synes jeg, og torsdag den 11/5 var jeg rigtig bange. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, eller hvem jeg skulle ringe til. Jeg ringede derfor til min egen læge. Her kom jeg ind til sygeplejersken, som foreslog, at jeg bare skulle tage en graviditetstest, og se om den forsat var positiv. Men jeg ved jo godt, at den kunne være falsk positiv længe efter en abort. Jeg fik overtalt til en blodprøve for at måle koncentrationen af HCG. Lægehuset havde ferie ugen efter, så jeg skulle selv tjekke svaret, og evt få taget en ny blodprøve ugen efter.

Jeg skulle være sammen med min mor om eftermiddagen, og jeg vidste, at hun kunne se på mig, at der var noget galt. Jeg ringede derfor til min kæreste og fortalt ham, at jeg ville fortælle det hele til mine forældre. Hvilken han godt kunne forstå.

Da jeg kom hjem til mine forældre, kunne min mor se med det samme, at der var noget galt. Jeg sagde til dem, at jeg måske var gravid, men at jeg var meget i tvivl. De vidste ikke helt, om de skulle glæde sig helt vildt eller være bekymret. Min mor foreslog, at jeg ringede ud til fertilitetsenheden og spurgte til en ekstra scanning. Det forsøgte jeg, og med mange tårer og bekymringer gik de med til en scanning samme dag. Min mor tog med der ud.

Jeg kom ind til scanningen, og jeg var helt overbevist om, at jeg ikke længere var gravid, da jeg synes, at blødningerne blev mere og mere. Lægen startede med at scanne, og til min store overraskelse så var fosteret der endnu, og der var forsat fin hjerteaktion. Lægen vurderede, at det var mine slimhinder der var følsomme, og derfor jeg blødte. Min mor var overbevist om, at det var fordi, at den kommende mormor skulle havde lov at se, det kommende barnebarn inden alle andre, og derfor den drillede os. Jeg fik endelig lidt ro i sindet, men det varende desværre kun nogle dage. Forsættelse følger.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Kampen for et barn

Kampen for et barn

Spontan abort og den stigende frygt for at forblive barnløs. Efter min missed abortion havde jeg...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!