At blive mor har altid været en stor drøm hos mig, men at det skulle blive en 6-årig kamp, var ikke en del af planen.

At blive mor med ens egne gener og at føre sine egne gener videre og forhåbentlig en dag se noget af sig selv i ens barn, er hos de fleste helt naturlige tanker, da det jo er sådan naturen er- ja livet er! Troede vi dengang…..

Efter 5 år i fertilitetsbehandling på flere forskellige klinikker var jeg løbet tør for æg. Under den sidste æg-udtagning vi var igennem, hvor det ene æg jeg havde, gik til grunde, kiggede min mand og jeg på hinanden og vores blikke var ens- nu var det nok! Vi kunne ikke holde til mere. Vi var fysisk og psykisk totalt drænet.

Vi gik herefter hjem og kunne mærke, at vi måtte finde en ny vej. At opgive drømmen om en baby var vi ikke klar til. Vi ville kæmpe videre, men hvordan?

Efter lang tids søgen på nettet og efter mange tårevædede samtaler begyndte vi at overveje ægdonation.

I starten mærkede jeg meget modstand, hvilket handlede om, at jeg jo skulle opgive drømmen om at blive biologisk mor. Det var en svær proces og spørgsmålene var mange.

• Kendt eller ukendt donor?
• Hvilket land?
• Ville jeg elske et donorbarn ligeså meget?
• Kommer barnet til at ligne donor for meget?
• Hvilke følelser ville det vække, når min mand skulle befrugte en anden kvindes æg’?
• Ville ægget føles som et fremmedlegeme i min krop
• Hvad med tilknytning?
• Hvordan fortæller vi det til vores evt kommende barn?
• Hvordan vil det føles, hvis barnet en dag vil opsøge donor?

Efter en lang sorgproces sprang vi ud i det, da det biologiske ur jo ikke havde stoppet med sin evindelige tikken!!!

Og vi har absolut ikke fortrudt….. Efter besøg på en græsk klinik uden graviditet, fandt vi vores skønne donor i Danmark. Jeg holdt hende i hånden, da hun fik taget æg ud og kort efter blev jeg gravid med Milo. Vores søn er idag 6 år og der går ikke en dag, hvor jeg ikke mærker taknemmeligheden.

Og hvor vil jeg så hen med alt det her…. Spring ud i det! Alle spørgsmålene føles ikke så “vigtige”, når du først står med de to streger, en graviditet der holder alle tre trimestre og sidst men ikke mindst holder din baby i armene.

Min søn han er MIN og jeg tænker aldrig andet. 

Vi valgte en kendt donor, da vi sætter ærlighed og transparens højt. Ved at afmystificere vores måde at blive forældre på, er det blevet implementeret i vores liv på en meget naturlig måde. Milo er begyndt at stille spørgsmål og han kender også til Mia vores donor. Det fungerer helt perfekt for os.

Har du spørgsmål, så skriv gerne til mig på

50591906/ betina@indsigt-terapi.dk

Som altid skrevet med hjertet.

Psykoterapeut og sygeplejerske

Betina

Annonce