Pas godt på din cyklus og dine hormoner 

Blog opslag

Skrevet af GroBalance

23 jan, 2021

22Der er flere ting som kan være på spil, når man er ufrivillig barnløs og årsagen er ikke altid let at finde, men det er af min overbevisning, at forstyrrede hormonbalancer ofte er en synder. Og at vi måske med en fordel, skal sætte ind tidligere end vi gør i dag.

I kvindens cyklus skal flere hormoner spille sammen for at en graviditets lykkes. Jeg synes derfor at det er meget vigtigt, at vi har fokus på de parametre som kan forstyrre hormonbalancen.

Følgende er hormonforstyrrende:

  • Fysisk og psykisk stress
  • For lidt søvn
  • Pesticider/Kemi i alt fra make-up, møbler, tøj, fødevarer mv.
  • Blåt lys fra mobiltelefoner, tablets mv.
  • Dårlig kost og livsstil
  • Medicinrester
  • P-piller, hormonspiral og andet prævention med hormoner

Samtidig med at mange påvirkes af ovenstående, lever de færreste også med fokus på deres cyklusfaser og udnytter styrken heraf. De fleste kvinder ser menstruation som værende både irriterende og ubelejligt. Og vi lærer som unge piger, at det helst ikke er noget vi taler om og at vi bare skal fortsætte i samme gear, selvom man allerhelst har lyst til at trække sig tilbage og putte sig ned under dynen.

At lære at lytte til sin egen krop og forstå de kvindelige cyklusfaser, kan gøre underværker og samtidig styrke din hormonbalance. Der kommer heldigvis mere og mere fokus på dette essentielle emne. Især Laura Grubb gør et stort stykke arbejde på den front og kan hel klart anbefales at følge.

Hvad vil jeg så med dette indlæg?  

Jeg vil opfordre til, at vi snakker med vores piger: børn, børnebørn, søstre, niecer, kusiner, veninder og fortæller dem om, hvad de kan gøre for at passe på deres krop, cyklus og hormoner. Det er vigtigt, at det bliver gjort ”normalt” at snakke om samt hvor meget vores cyklus og hvilke udefrakommende faktorer, der kan virke hormonforstyrrende på vores kroppe. Jeg tror på at kurven med stigende ufrivillig barnløshed ville kunne vendes, hvis vi tog fat om problemerne tidligere og ikke ignorerede symptomerne på hormonel ubalance.

Rigtig mange kvinder har allerede i en tidlig alder voldsomme menstruationssmerter eller PMS, hvilket også er en grund til at unge kvinder starter tidligt med fx p-piller, således at de slipper for at gennemgå en smertefuld menstruation hver måned. Det er mig uforståeligt, at man ikke har større fokus på hvorfor disse piger, har så mange smerter. Rigtig mange kan hjælpes med kost, livstilsomlægning og zoneterapi eller en anden behandlingsform, som kan hjælpe med at genoprette kroppens balance.

Jeg har lige været sammen med en jordemoder, der arbejder i en lægepraksis og jeg blev chokeret over at høre, at piger helt ned til 8-10 år får deres menstruation (gennemsnitsalderen er 12,5 år.) Det underbygger min teori om hvor mange hormonforstyrrende stoffer, vi bliver påvirket af i dag.

På grund af at mange kvinder starter med at bruge hormonprævention i så tidlig en alder og måske helt frem til de ønsker at få børn, har mange derfor i flere år ikke haft en rigtig cyklus. Inklusiv mig selv, jeg var på p-piller fra jeg var 15 og frem til jeg blev 26 år!

Jeg synes, at det er meget at forlange af vores krop (som faktisk er os loyale og kun vil os det bedste), at vores cyklus retter ind fra ”den ene dag til den anden”, hvis man har været på p-piller i måske 10-15 år i en cocktail med er alle de andre faktorer som ligeledes påvirker hormonbalancen.

Hvordan hjælper jeg i min klinik?  

Jeg bruger zoneterapi, kranio-sakral terapi og akupressur og i starten vil jeg have fokus på udrensning, det gælder for begge parter, da man er to om barnløshed. Derefter vil jeg gå i gang med at hjælpe kroppen tilbage i balance med afstressende behandlinger med individuelt fokus på fx hormonsystem og/eller spændinger, således fertiliteten styrkes. Behandlingerne suppleres med råd om vigtige kosttilskud og kost, homøopati mm.

Man kan sagtens supplere med zoneterapi selvom man er i et forløb på en fertilitetsklinik.

Til sidst vil jeg lige nævne den fantastiske bog: ”Jordens kvinder” af Vibeke Amdisen, hvis man ønsker at forstå den kvindelig natur og styrke.

Du kan kontakte Maria her.
E-mail. marialou.j@hotmail.com
Tlf. 20 40 79 87
Web. www.grobalance.dk

Annonce

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Beskeden

Beskeden

Starten på en lang rejse Min fertilitet skal undersøges i Sverige. Jeg skal have taget blodprøver...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!