På 10 måneder har vi været igennem 4 behandlinger. Den ene mere hård end den anden. Havde jeg vist HVOR hårdt det er, så er det ikke sikkert vi var gået i gang. Men så igen, jeg havde jo læst og hørt at det ikke var for sarte sjæle. Men jeg tænkte visse vasse, hvor slemt kan det være og ønsket om en baby overskygger alt andet. Nu sidder jeg så her med 4 mislykkedes forsøg i bagagen og synes det har været røvhårdt.

Efter sidste forsøg skulle vi til samtale på klinikken. Som jeg skrev i sidste indlæg, har vi stadig 2 betalte forsøg tilbage. Men jeg var SÅ bange for de havde opgivet os og ikke ville betale flere forsøg. Samtalen gik heldigvis rigtig godt og de tror stadig på vi har en chance for at blive gravide. Næste behandling bliver en gentagelse af den sidste behandling, simpelthen fordi det er den vi har haft bedste resultat med. Desuden ved de ikke rigtig hvilke parametre de ellers skulle ændre på. De snakkede en smule om donorsæd – men det er vi ikke interesseret i på nuværende tidspunkt. Vi spurgte om vi måtte holde en pause, eller om æggene er ved at nå sidste salgsdato. Vi fik heldigvis lov til at tage en pause.

Så det besluttede vi at gøre. Min krop har været under maksimalt pres i virkelig lang tid. Jeg har taget små 10 kg på og har været så drænet for energi og overskud. Det var egentlig en lidt svær beslutning at sætte behandlingen på pause, for man vil jo også gerne videre og forhåbentlig blive gravid. Men sådan som jeg havde det både fysisk og psykisk, var der sgu nok ingen baby der gad at bo i min hule.

Det er helt fantastisk med en pause fra behandlingen. I starten var det noget med at få sovet ud, og slappet en hel masse af. Jeg skulle virkelig komme mig både fysisk og psykisk, og det tog længere tid end jeg brød mig om. Men nu er jeg så småt ved at være mig selv igen. Nu handler det om at leve livet og gøre de ting vi har lyst til. Jeg nyder at gøre præcis hvad der passer mig, uden at være begrænset af behandlingen. Vi prøver at lade vær med at tænke for meget på de mislykkedes forsøg, og prøver også at lade vær med at tænke på vi skal i gang efter sommerferien. Men det er nogle gange lidt svært, og jo mere man siger til sig selv, man ikke skal tænke på det – jo mere tænker man på det.

Jeg er da også stadig så naiv at jeg bliver skuffet når jeg får min menstruation. Men jeg trøster mig med at det er fordi jeg ikke har opgivet håbet.

/Misse