PAUSER

Blog opslag

Skrevet af Fertilitetsfighter

19 apr, 2020

Tvungne pauser

Vi har haft flere tvungne pauser i fertilitetsbehandlingen i løbet af de sidste 3 år. Både af kortere og længere varighed. De tvungne pauser har bl.a. været sommer- og juleferiepauser pga. lukning af fertilitetsklinikkerne og ventetid pga. diverse undersøgelser og operationer samt pga. skiftet mellem inseminationsklinikken (IUI) og reagensglasklinikken (IVF).

I de første 2,5 år af vores fertilitetsbehandling følte jeg det altid som jordens undergang når der var tvungne pauser fra fertilitetsklinikkerne. Dagene, ugerne, månederne og årene gik med hastige skridt. Vi blev ældre og alle omkring os fik børn konstant. Følelsen af at vi var bagud fyldte meget. Især jeg følte virkelig at vi spildte tiden. Jeg kunne slet ikke være i det.

Det er stadig virkelig hårdt med de tvungne pauser, men jeg er efterhånden blevet meget bedre til at minde mig selv om hvor dejligt det faktisk kan være med sådan en mental og fysisk pause fra fertilitetsbehandlingen. Det kan være tiltrængt med et pusterum væk fra planlægning, scanninger, smerter, ubehag, medicin i form af piller og sprøjter samt hormoner der flyver rundt i kroppen.

Disse pauser kan give en fornyet energi og tro på projektet igen. Det gælder om at finde nogle små lyspunkter i mørket. Det kan man gøre ved at finde nogle andre positive og betydningsfulde ting i ens liv der kan skabe glæde og værdi. Det er helt klart lettere sagt end gjort, og jeg mestrer det heller ikke altid selv til fulde. Det kommer også meget an på hvor lang en pause det drejer sig om, og hvad årsagen er. De værste pauser er dem hvor man ikke kender slutdatoen, den uvished gør frustrationen større. I sådan en svær og uoverskuelig situation, kræver det meget mentalt at fokusere på de positive ting, der trods alt også findes i sådan en pause.

Selvvalgte pauser

Den forrige pause var en selvvalgt pause på ca. 4 måneder. Noget af denne pause gik med at mine operationssår selvfølgelig skulle hele, efter jeg fik fjernet venstre æggeleder. Vi valgte selv at forlænge pausen, fordi især jeg også trængte til en mental heling. Jeg var hårdt ramt af angst, depression og overbelastning. Jeg trængte virkelig til et mentalt pusterum. Vi meldte i september 2019 ud til alle der kendte til vores fertilitetsbehandling, at vi satte det hele på pause resten af året. Hvad de ikke vidste var at vi forsøgte naturligt selv i mellemtiden. Men vi trængte til et break fra selve fertilitetsbehandlingen samt omverdenens mange spørgsmål. Jeg brugte tiden på at få det psykisk bedre, og det lykkedes. Det var præcis hvad jeg trængte til. Jeg forsøgte kun at fokusere på alt det der skabte værdi i min hverdag. Det var i denne proces jeg lærte at sætte mere pris på sådan et pusterum. Jeg har erfaret at det er så vigtigt at leve livet imens vi venter på de to streger.

Nuværende pause

Da vi endelig følte os klar til fertilitetsbehandling igen i januar 2020, nåede vi kun et enkelt mislykket forsøg inden vi igen blev ramt af en tvungen pause, fordi jeg nu skal have fjernet højre æggeleder også. Det var en kæmpe mavepuster. Vi glædede os virkelig til at komme i gang igen, og havde fået en fornyet tro på projektet. Vi var ikke lige forberedt på endnu en pause. Selvom jeg egentlig føler, at jeg det sidste halve år har lært bedre at rumme disse pauser, ramte det alligevel hårdt. Nok fordi pausen også indebar en ny virkelighed om, at vi nu ikke kan opnå en naturlig graviditet længere. Vi har netop i alle pauserne indtil nu fundet trøst i at vi selv kunne forsøge naturligt i ventetiden. På den måde følte vi, at vi ikke spildte tiden på bare at vente.

Derudover giver Corona-krisen også en masse bekymringer. Frygten for hvor længe operationen samt den efterfølgende fertilitetsbehandling udskydes, fylder ekstremt meget. Kommer vi overhovedet i gang i 2020 igen? Det er sådanne tvungne pauser med en ukendt slutdato, der er de hårdeste.

Vi forsøger nu at forene os med en accept af, at vi ikke kan kontrollere alt. Vi kan ikke selv gøre noget aktivt for at blive naturligt gravid mere. Vi kan vi kun vente. Vente på en operation, der kan bringe os videre i selve fertilitetsbehandlingen igen.

Dog kan vi bruge ventetiden konstruktivt ved at forberede os mentalt på det, der venter os. Vi må igen minde os selv om, hvad sådan en pause også kan. Vi vælger selv, hvordan vi vil leve, og det er virkelig vigtigt at dyrke de meningsfulde ting i livet. Vi skal være taknemmelige for det vi har. Vi vil derfor nu forsøge at dyrke alt det der gør os glade og giver os positiv energi. Vi tror heldigvis stadig på, at drømmen om vores ønskebarn vil lykkes.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!