PCOS og Ufrivillig barnløshed, følelser og tanker.

Blog opslag

17 nov, 2021

Lad mig bare være ærlig for dig. At få konstateret PCOS og kæmpe med ufrivillig barnløshed tog jeg ikke særlig pænt.
Tværtimod faktisk. Jeg husker tydeligt da jeg gik ud fra gynækologen en oktoberdag i 2015, tårerne trillede ned af mine kinder og jeg følte mit hjerte var gået i 1000 stykker. Jeg havde prøvet at blive gravid i lidt under et år, men drømt om det i MANGE år. Jeg havde ingen menstruation og min krop opførte sig mærkeligt. Derfor tog jeg til gynækolog og fik med det samme konstateret PCOS, og fik beskeden ”Du kommer ikke til at kunne blive gravid naturligt.”

Og det slog mig virkelig omkuld. Meget mere end jeg tror jeg havde forventet.

Når jeg tænker tilbage, ville jeg ønske jeg havde vidst hvad jeg gør i dag om at håndtere følelserne i sådan en sårbar situation.

Men det gjorde jeg ikke.

Jeg gik i 7-8 måneder, hvor der var en masse ventetid, men også 3,5 insemineringsforøg (det ene blev aflyst fordi jeg var overstimuleret af hormoner).
I hele den periode var jeg ufattelig ked af det, jeg kunne slet ikke rumme den sorg der var indeni mig. En sorg der blev større for hvert mislykkede insemineringsforsøg.
For det var en sorg. En sorg over at miste den drøm jeg havde haft i så mange år om en romantisk og naturlig graviditet.
En sorg over hvert eneste ”mistede baby” når det ikke lykkedes.

Og det tager tid at komme over sorg. Det er en proces der indeholder så mange følelser.
Også selvom at sorgen omhandler en drøm eller et kæmpe ønske

Jeg var depressiv, sur, ked af det og hvis jeg følte den mindste glæde blev jeg selv destruktiv
– jeg kunne ikke tillade mig selv at være glad, når jeg var så knust. Jeg kunne ikke begge dele.

Jeg følte mig SÅ alene. Jeg kendte ingen andre i samme situation.
Jeg følte jeg stod i et tomt mørkt rum, helt alene. Det var den følelse jeg gik rundt med hele tiden.
En af mine store udfordringer, eller prøvelser var at dem omkring mig slet ikke kunne sætte sig ind i hvad jeg følte. De gjorde deres bedste for at hjælpe mig, og støtte mig i hele den her proces. Og det elsker jeg dem for, af hele mit hjerte.

Men, det hjalp ikke rigtig. Tværtimod.

Jeg følte en skam over, at reagerer så voldsomt. Jeg havde svært ved at blotte mine helt ærlige indre følelser for folk. Fordi jeg var usikker på at det var okay?
Jeg oplevede at føle skam over at have PCOS, over de symptomer jeg oplevede og over ikke at ”kunne gøre min pligt som kvinde” og skabe et barn.

Undervejs begyndte jeg til psykolog, hvilket hjalp mig ud ad den depressive tilstand, og her startede min egen rejse med at arbejde med mit indre, tilvælge mig selv, og et kæmpe arbejde med håndteringen af mine følelser og tanker.

Hvilket ledte mig til store forandringer, som et stop i fertilitetsbehandlingen, en skilsmisse og generelt mere fokus på mig og min indre glæde.

Jeg er nået LANGT siden da, og håndtere i dag sorg, udfordringer i livet og hårde tider helt anderledes.
Faktisk, kan jeg alle dage, uanset om min verden ramler, se noget positivt og godt i mit liv. En evne jeg i dag er yderst taknemmelig for!
Og det er 100% med til, at skabe en større indre ro og gør mig stærkere til at komme igennem de svære perioder, som vi alle nok oplever i ny og næ.

Jeg har også taget kurser indenfor blandt andet positiv psykologi og mindfulness for at styrke mig selv, men også for at kunne hjælpe og styrke andre i samme situation som jeg var i.

Mit formål med dette indlæg er, at du ved, at du må gerne både føle hele verden ramler, og opleve glæde på samme tid.
Det er vigtigt at du har plads til alle dine følelser.
Det er ikke sikkert at du håndterer din situation som jeg. Måske du har nemmere ved at være i det, måske du håndtere det værre.
Uanset, så er det vigtigt at du ved, at du ved at ALLE dine følelser er okay. Og måske endda helt normale.
Du må gerne føle din verden ramler, du må gerne føle det hele er uoverskueligt og svært.
Det er helt okay.
Ligesom at du gerne må føle det er okay at være i.

Det der er alfa og omega, det er om de følelser får lov til at styre dig? Om de får lov at styre din verden?

Øvelse:

Når du oplever dine følelser fylde hos dig. Så tag dig af dem. Vis dem at du ser dem.
Det kan du gøre ved at mærke efter.
Hvad har du brug for lige nu?
Er det at græde det ud?

Råbe ned i en pude, eller ud over havet?
Bokse løs på en boksebold eller en pude?
Tale om det?
Skrive det hele ned, få det ud af hovedet
Eller noget helt andet?

GØR DET!
Giv dig selv lov til at give efter, og gøre lige præcis det du har brug for lige der.

Derefter, vil jeg næsten væde med du føler dig en anelse lettere. Du har givet dig selv og dine følelser og tanker lige den opmærksomhed du havde brug for. Du har fået tømt ud. Du har reageret.

Nu, skal du vende blikket mod noget der får dig til at smile. Noget du er glad for, noget der gør dig varm indeni.

Det kan være at;

Skrive taknemmeligheds dagbog – få fokus på det gode i dit liv.
At smile til dig selv i spejlet og fortælle dig selv at du er okay
Det kan være et gå en tur og nyde den smukke natur, tage det hele ind
At gøre noget godt for dig som du ved gør dig glad og giver dig positiv energi.
Det kan være store ting, det kan være helt små ting.

Og hold fast i de følelser det giver dig.

Det betyder ikke at de svære følelser og tanker går væk. Men det betyder, at de flytter sig lidt tilbage og putter sig og lader det mere positive komme frem, og være det der styre dit humør og din energi. Måske det svære kommer frem igen, så laver du øvelsen en gang til. Og det gør du lige så mange du har brug for.

Tag dig af dig. Tag dig af dine følelser og tanker. Og giv dig selv lov til at leve livet og have det godt imens<3

Dit liv er lige nu. Og du fortjener at leve!

Lad mig høre hvordan det går 🙂

Kærligst
Mie Kerstine
/ PCOS Mentor

P.s. Vil du høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig i dit arbejde med din PCOS og i din rejse mød din ønskede graviditet? Så book en helt gratis og uforpligtende samtale i min kalender Her

Annonce

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

PCOS strategi session

PCOS strategi session

Du gør alt hvad der står i din magt for at hjælpe din krop til mindskede symptomer. Til at hjælpe...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!