VELKOMMEN TILMin Side
Jeg hedder Pernille – er 28 år, friskolelærer og bor sammen med Lasse på 29 og vores hund Bella.
Jeg fik i 2018 konstateret PCOS. Jeg havde haft en mistanke om det, da jeg havde ikkeeksisterende cyklusser, men så alligevel, så håbede jeg, at tingene så anderledes ud, da jeg ikke umiddelbart kunne se mig selv i alle de andre PCO(S)kendetegn, når man klikkede sig vej gennem den ene webside efter den anden og læste stolpe op og stolpe ned om, hvad der kendetegner den famøse “sygdom”. For ja, det kaldes jo en sygdom..
Men landet lå sådan, at det havde jeg altså – sammen med en masse skæve blodprøver.
Jamen hvad så? Så hed det jo fertilitetsbehandling. Inseminering? Narh, det ville nok ikke virke, så der blev sprunget direkte ud i IVF.
Her står jeg så i dag med tre ægudtagninger, tre ægoplægninger og stadig ikke der, hvor jeg gerne vil være.
Men jeg tror på det, VI tror på det, og vi kæmper videre ❤️
MineBlogposts
Tredive, tilpas og tjekket eller tredive, træt og tankefuld?
Jeg ville have elsket at kunne fortælle, jeg er første udsagn. Men det er jeg ikke. Vist nok er...
Vejen tager nu et sving, og vi følger med
Jeg har haft brug for en pause til at trække vejret, og psykisk gøre mig klar til endnu engang at...
Den lange rejse
Det svære ved at være barnløs (når man ikke selv har et ønske om at være det) er uden tvivl, at...
Når håbet svinder
Der har været stille fra mig i et stykke tid. Det er der flere grunde til. Den ene er travlhed og...
Når tingene er ude af ens hænder
L og jeg har nu haft vores tredje forsøg sammen. Denne gang prøvede vi, at jeg skulle få en cyklus...
Livet skrives ikke kun i succeserne
Jeg har altid haft den forestilling om, at det at lave en baby skulle være et romantisk øjeblik mellem en mand og en kvinde. ”En stjerneklar nat, hvor to smelter sammen” – for derefter nogle uger senere at stå med en positiv test i hånden. Men sådan skulle det ikke være for mig.