Præsentation af ny blog manager Moni Christina

Blog opslag

Skrevet af Moni Christina

16 feb, 2021

Velkommen! 

Mit navn er Moni Christina og jeg er ny blog manager på Fertilitetsliv. Jeg er 24 år gammel og gift med Maja på 23 år. Sammen har vi hundehvalpen Birk. 

Maja og jeg startede i fertilitetsbehandling i oktober 2019. Vi havde valgt, at foretage vores inseminationsbehandling i det private og havde valgt Fertilitetsklinikken Trianglen som klinik. Vi var til første samtale med en læge, hvorefter jeg blev scannet. På skærmen så vi to, store æg på 22mm og i det sekund var vi begge overbeviste om, at det her fertilitetseventyr ville gå ekstremt hurtigt. Det havde vi desværre ikke ret i. 

I november 2019 blev jeg insemineret første gang i min egen cyklus, dog med hjælp fra en ægløsningssprøjte. Vi var trygge og sikre på, at vi ni måneder efter skulle være forældre. Dog testede jeg negativ den 1. januar 2020, hvilket absolut ikke var den bedste start på året. 

Vi startede i behandling igen, denne gang skulle jeg tage hormoner. Gonal-F. Min krop og jeg var åbenbart ikke helt enige om hvad hormonerne skulle gøre, så min cyklus gik i kludder og jeg måtte stoppe på hormonerne igen. Efter 55 dage uden menstruation tog vi ind på klinikken. Vi kom åbenbart den helt rette dag, for det viste sig, at jeg netop havde æggeløsning og jeg blev derfor insemineret. Heller ikke denne gang flyttede der en ny beboer ind i min krop og den 8. marts testede vi negativ. 

Så kom corona og lukkede klinikkerne og vi var derfor ikke i behandling før maj 2020. Denne gang ville min krop godt samarbejde med hormonerne og jeg blev insemineret i slutningen af maj – og testede derefter negativ i slutningen af juni. 

Under coronanedlukningen kontaktede jeg klinikken og fik os henvist til Rigshospitalet i tilfælde af, at ingen af inseminationsforsøgene gav pote. Vi var til telefonisk samtale med Rigshospitalet i juni 2020 og planlagde, at tage de resterende inseminationsforsøg gennem dem. Desværre blev vi afvist, de gange vi kontaktede dem i forbindelse med vores tre sidste forsøg – så de var, desværre, ikke til meget hjælp. Så vi var glade og lykkelige for stadig, at være tilknyttet Trianglen. 

Heldigvis havde vi stadig Trianglen og vi prøvede derfor igen i juni, oktober og sidst i december. Alle sammen med negativt resultat. 

I januar 2021 kontaktede jeg Riget med håb om, at starte i IVF behandling, da vi lidt var blevet lovet en plads, ovenpå vores tre afvisninger i inseminationsbehandling. Desværre blev det også en afvisning og vi venter derfor spændt på, at min cyklus igen starter. 

Vejen til vores ønskebarn er både længere og hårdere end vi havde forestillet os, men heldigvis deler jeg rejsen med den mest omsorgsfulde og kærlige partner. Nu må det snart være vores tur 🤞🏻

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Årsdag

Årsdag

Den 01.06.2021, har vi været kærester i 3 år. Jeg forbinder dagen med glæde for det meste, men det...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!